»Fuck«. Klokken er knap ti om formiddagen i København og Jens Hultkvist bander for sig selv.

Tyve meter over hans hoved hænger Berlin-kunstneren Daniel Knorr i en lift, med ansigtet ud for Københavns to lurblæseres forstenede underliv.

Han skal trække en enorm sort elefanthue over hovedet statuerne, men den gule lift med den røde 'Hertz'-påskrift på halsen vil pludselig ikke dreje de 90 grader, der skal til for at Daniel Knorr kan komme helt tæt på de store ansigter.

Jens Hultkvist er ansat af den igangværende kunstfestival U-turn til at hjælpe Daniel Knorr med hans kunstprojektet »Stolen history«, som i al sin umiddelbare enkelhed går ud på at iklæde samtlige af Københavns historiske statuer sorte elefanthuer.

»Vi tager historien tilbage«
Meningen med installationen er, forklarer Daniel Knorr, at vise nutidigheden i de her historiske statuer. Ved at give dem et nyt udseende gør man det tydeligt, hvordan historien materialiseres og hvilket budskab de her statuer sender til folk i byen.

Han og Jens Hultkvist har sovet omtrent to timer i nat.

Klokken 8 i morges mødtes de med holdene af frivillige, der skal hjælpe med at sætte huer på statuerne. Og når dagen er slut skal de have beklædt mellem 40 og 60 statuer.

Så de har travlt.

Oprindeligt skulle huerne have siddet i samtlige ni uger, som U-turn forløber, men det mente Klaus Bondam og repæsentater fra kommunens Center for Veje var en voldsom nok intervention med byens bevaringsfredede monumenter.

Så derfor blev U-turn og kommunen enige om at hætterne kun skulle sidde på statuerne et døgn, forklarer stiftende direktør og kurator fra U-turn, Charlotte Bagger Brandt.

Håndværkerne
Klaus Bondam og hans udvalg er ikke alene om at udvise en begrænset begejstring overfor projektet. Selv om borgmesteren ifølge Daniel Knorr ellers var meget positiv indstillet.

For mens storsmilende turister på Vestervoldgade kaster nakken tilbage, spejder og peger i retning af scenariet, har en gruppe stilladsarbejdere, der er igang med renovationsarbejde af Palace Hotels tag-etage, en særlig god udsigt til Lurblæserne og Daniel Knorr, som endelig har fået løst problemerne med liften, og er i gang med at sætte elefanthue på den højre lurblæsers hoved.

»Det giver ingen mening. Statuerne burde jo skulle kunne ses. Det er nedværdigende for en statue, synes jeg«, siger Jamil Ali oppe fra toppen af det høje stillads. Rådhusklokkerne ringer elleve.

Men lægger du mere mærke til statuen efter, at den har fået hætte på?

»Ja selvfølgelig. Hundrede procent. Hvis du kigger opad, tænker du, 'hvad sker der der? En elefanthue på en statue', det er da ikke noget du ser hver dag. Så folk bliver selvfølgelig nysgerrige. Og de autonome de vil helt sikkert blive glade for det og sige, 'Yes, hvor er det fedt.' De går jo også med elefanthuer.«, siger Jamil Ali.

Og så videre
Nede på Vestervoldgade har Daniel Knorr fået farve i kinderne og et bredt smil midt i ansigtet. Han er tilfreds. Imens taler Jens Hultkvist i mobiltelefon med nogle af dem fra de andre hold.

Ændringer i planen. Kursen går mod Marmorkirken, siger han. Han har en del hoveder, der skal dækkes til. Og når det er gjort, skal de også tages ned.