Danish Royal Protesters
»Ålekistevej er et sted, man passerer i bil eller på cykel, ikke et opholdssted. Hver eftermiddag i udstillingsperioden kommer der dog liv i gaden, når to amerikanske kunstnere udklædt som dronning Margrethe og prins Henrik demonstrerer med protestskilte op og ned ad Ålekistevej og inviterer alle borgere til at få en klage skrevet på skiltene. Det kan være, man er utilfreds med trafikstøjen eller den mad, ens mor serverer hjemme i boligblokken. Der er ingen censur, når de royale taler folkets sag på Ålekistevej. Og man skal altså heller ikke gennem en lang klageproces, men kan få sin protest transmitteret med det samme. Det er fascinerende – også fordi kunstnerne indfører protestskilte, der er almindelige i USA, i en dansk kontekst og på den måde skaber en udveksling mellem det lokale og det globale«.

Ålekistevej, maj 2011

»Jeg har boet på Ålekistevej og oplevede, at jeg gik med skyklapper gennem kvarteret. Jeg så ikke det lokale miljø, kendte ikke naboerne, og skulle jeg noget kulturelt, tog jeg ind til Indre By. Som menneske kunne jeg også føle mig lille og fremmedgjort i forhold til vejens lange smøre af boligblokke. Det tema tager kunstneren Pulsk Ravn op i en installation med fire skilte, som gengiver Ålekistevejs etagebyggeri i miniature, så det næsten ligner dukkehuse i 3d. Når byggeriet kommer ned i lille størrelse, kan man bedre forholde sig til det og se det ekstraordinære i de ellers ordinære lejlighedskomplekser. Og måske kommer man også til at tænke på, hvad der foregår bag de lukkede persienner«.

Københavnerbænke

»Ålekistevej har et lillebitte grønt område, som mest bliver brugt til indtagelse af alkohol. Her skaber kunstneren Daniel Svarre en installation, hvor han stabler tre gamle københavnerbænke oven på hinanden. Bænken er et nyt skulpturelt objekt i parkområdet – og hvis man ellers kan klatre derop, kan man godt sidde på den. Det er interessant, at han på den måde sætter spørgsmålstegn ved bænkenes funktion i det offentlige rum. Hvem bestemmer, hvordan bænkene skal placeres? Skal de være behagelige for dem, der bruger dem? Og hvem er de egentlig til?«.