Det har taget sin tid, men nu er det i gang. Outreach, en af de største trends i den internationale museumsverden, har slået rod i dansk jord. Men endnu ikke mere, end at vi vist lige skal have en begrebsafklaring for alle, der ikke sidder med næsen begravet i museumstidsskrifter til hverdag.

Udtrykket outreach, af det engelske reach out, at række ud, bruges om projekter, hvor en kultur- eller kunstinstitution indgår et samarbejde med grupper i samfundet, som normalt ikke hører til museernes kernepublikum. Det vigtige ord her er samarbejde.

Det er altså ikke en skoletjeneste eller en omrejsende udstilling, der er tale om. Det er projekter, hvor både form og indhold i høj grad defineres af de mennesker, der er involveret, og hvor institutionen træder et skridt tilbage og lægger autoriteten på hylden for en stund.

»Et samarbejde«
»Det er et samarbejde, hvor alle parter lærer noget nyt, også kunstinstitutionen«, siger Elisabeth Delin Hansen, leder af Kunsthallen Nikolaj. Kunsthallen har netop søsat en stor outreachsatsning, ’Artreach’: Tre projekter forankret i lokalmiljøerne på Vesterbro, Nørrebro og Amager, hvor tre kombinerede biblioteker og kulturhuse sammen med lokale kunstnere skal involvere områdets 15-20-årige i aktivt at skabe samtidskunst.

Andre danske outreachprojekter er bl.a. ’Arken Outreach’, hvor kunstmuseet i Ishøj indgik samarbejder med lokale undervisningsinstitutioner om unge og deres udannelsesvalg. Siden 2008 har Københavns Museum kørt ’Nørrebro Bydelsprojektet’, hvor 11 Nørrebrounge mellem 17 og 26 år har været ansat af museet til at indsamle de historier om Nørrebro, som de mente, at museet manglede at fortælle.

LÆS OGSÅ Langt ude på landet vises kunst i verdensklasse

Det har bl.a. udmøntet sig i udstillingen ’Nørrebro – historier fra en bydel’, som sluttede i august i år, samt bidrag til museets digitale outreachprojekt ’Væggen’, hvor alle kan lægge deres københavnerhistorier, film og billeder op via nettet.

Kunsten gør det allerede
Det er ikke bare en fiks idé, når Kunsthallen Nikolaj sætter outreach på tapetet. Den relationelle kunst, hvor kunstneren engagerer sig i sociale rum og inddrager publikum i tilblivelse af værket, er en stor del af samtidskunstscenen, og derfor er outreachformen en naturlig udvikling for en samtidskunstinstitution, siger Elisabeth Delin Hansen.

»Mange kunstnere arbejder faktisk allerede på den her måde, derfor bør samtidskunstinstitutionerne også tage andre arbejdsformer op end dem, der lige passer ind i en galleriagtig tanke. Vores opgave er at bringe mennesker i kontakt med samtidskunsten. Det kan man stadig gøre ved at lave udstillinger, men også ved at bringe samtidskunsten ud i folks hverdag, hvor de kan gå i dialog med den«.

Hvad der konkret skal ske i forbindelse med Kunsthallen Nikolajs ’Artreach’-projekt, og hvad der skal komme ud af det, kan Elisabeth Delin Hansen endnu ikke sige. Både indholdet, processen og udkommet er op til kunstnerne i samarbejde med de unge.

LÆS OGSÅ Kongens Nytorv har fået sin egen billedvæg

Men er der ikke en risiko for, at der går formningslokale i det?

»De kunstnere, som vi samarbejder med, har erfaring med den her slags projekter, og de vil et helt andet sted hen end formningslokalet. De vil helt klart have et interessant kunstnerisk perspektiv med det, de laver«, siger Elisabeth Delin Hansen.

En anden type ekspertise
Men hvorfor ofrer et kulturhistorisk museum som Københavns Museum ressourcer på at lade tilfældige borgere vælge og vrage i kulturhistorien? Hvordan ved man, at der kommer noget interessant ud af det?

Museumsdirektør Jette Sandahl, som har arbejdet med outreach gennem mange år, bl.a. i udlandet, er ikke i tvivl:

»Man får en anden type ekspertise ind i huset, end vi har i forvejen. Og når du kombinerer forskellige former for viden, giver det den højeste kvalitet«.

For hende handler outreach dog i høj grad også om en anden ting: at bryde mønsteret i, hvem det er, der kommer på museerne.

»Som museumsleder spørger jeg mig selv, hvad det er i vores udstillingsformer, der gør, at store dele af befolkningen oplever os som irrelevante? Når det er sådan, så må vi aktivt gå ud og opsøge dem, vi ikke når, og samarbejde med dem om det, der interesserer dem«.

LÆS OGSÅMuseer vil påtage sig socialt ansvar

Elisabeth Delin Hansen er enig:

»Som kunstinstitution kan man nemt have nogle forestillinger om, hvad der er interessant for en bestemt gruppe mennesker. Men det er ikke nok med fantasier«, siger Elisabeth Delin Hansen.

Og vi skal ikke regne med, at outreach er en trend, der dør ud. Det er tværtimod den naturlige vej at gå for museerne, hvis de vil være i trit med samfundsudviklingen, mener Jette Sandahl.

»Der er jo ingen, der gider bare være publikum. Vi vil styre vores egne liv og vores egen historie. Og det kan du jo ikke, når du går ind på et museum, hvor du ser et lillebitte udsnit af samfundet udstillet på samme måde som for 30 år siden. Som museum må vi justere vores måder at gøre tingene på, så vi kan modsvare de forventninger, der er i befolkningen om at være medproducenter af kulturhistorien«.