Poul Winther (født 1939): Vandskulptur, opstillet 2004.

Thomas Kadziola (født 1962) :Græker II, granitskulptur, opstillet 2008.Borup er en lille pendlerstationsby på Midtsjælland med omkring 4.000 indbyggere. Over for stationen lå kroen – nu ligger der små rækkehuse helt uden personlighed. På hjørnet over for kirken lå indtil for et år siden et kønt hvidt stråtækt bindingsværkshus.

Det fik lov at forfalde, mens ’udviklingen’ indhentede det: en ruin er sværere at forsvare. På det hjørne – byens fineste – ligger nu en (i øvrigt udmærket) Netto med tilhørende parkeringsplads.

Når man nu ved, at små byer så gerne vil brande sig for at tiltrække skatteydere, er det paradoksalt, at byerne konsekvent smadrer de særpræg, de faktisk har, og med fantasiforladte indkøbscentre, rækkehuse og parkeringspladser bliver nærmest umulige at skelne fra hinanden.

LÆS OGSÅ Grønlændermonument ville pynte i en rundkørsel

Målbevidst forslumning i det kommercielle kortsyns hellige navn – det er jo som regel byggespekulanter, detailhandlere og erhvervsdrivende, der er aktive. Og ikke et ondt ord om de to sidstnævnte; det er vigtigt med et livligt erhvervsliv i en lille by; men helhedssyn på det offentlige rum er og bliver ikke detailhandleres spidskompetence.

To skulpturer
Nå, men i Borup ligger, på det andet hjørne over for kirken, en tidligere gård, Møllelundgården kaldet, der nu er indrettet til sognegård og forsamlingshus. Foran er en stor åben have – den er også blevet halveret af en parkeringsplads, men det gik ikke så galt som frygtet; her har været professionelle folk inde over (måske hjalp de mange protester lidt).

På den resterende plæne, der bruges ivrigt af hundeluftere og af og til af snakkende løsgængere, står to skulpturer. Den ene samler folk, fordi den har bænke i rundkreds og rindende vand: et jernrør i midten med dyser giver liv til Poul Winthers vandskulptur, som det lokale vandværk stillede op i anledning af sit 100-års jubilæum i 2004.Poul  Winthers fire meter høje værk fascinerer, når man kommer tæt på. Foto: Ditte Valente

Set på afstand er skulpturen, som er fire meter høj og består af otte forarbejdede granitplader, temmelig kedelig og intetsigende, men når man kommer tæt på, fascinerer vandets lyd og lysreflekser. Mod forventning fandt jeg mig selv dvælende ved den, da jeg researchede lidt til denne artikel.

Granithoved med underbid
For det, jeg egentlig ville skrive om, var Thomas Kadziolas store granithoved af en tung, skaldet mand med et underbid, der signalerer soliditet, selvbevidsthed og tyngde, måske sågar grum magt; på den anden side er underbiddet så markant, at det giver ham den uskønnes sårbarhed. Det hoved, som hedder ’Græker II’ og er et af mange fra den kunstners hånd – hoveder er vist nærmest Kadziolas visitkort – fungerer fint, når man kører forbi.

Det virker på stor afstand, og det ligner ikke den typiske provinsby-konsensusvalgte-uskadelige abstrakte skulptur, i værste fald lavet af en ’lokal kunstner’. (Hvor ’lokal’ er en eufemisme for slægtning eller ven af dem, der betaler. Og ’kunstner’ er som bekendt ikke en beskyttet titel.)

LÆS OGSÅ Fynsk mesterværk driver af ulækker erotik

Kadziolas hoved, der blev afsløret under Kulturnatten 2008, fungerer godt, hvor det står, og jeg har ikke set magen til andre steder end på kunstnerens hjemmeside. Den forbikørende vil med lidt held huske, at hun så den i Borup.

Hun ville – som jeg – ikke kunne kende vandskulpturen, hvis hun så den et andet sted. Til gengæld vinder Thomas Kadziolas grækerhoved ikke så meget ved at blive studeret på nært hold. Det gør Poul Winthers vandskulptur; med hjælp fra vandet udfylder den funktionen som et næsten anonymt samlingspunkt i en stille stund.