Kirkeasyl må være Årets Håb – fordi det netop giver os håb«.

»For det håb, deres handling vakte hos mig selv og andre, mener jeg, de bør have prisen«.

»Kirkeasyl er, uanset om de vinder prisen eller ej, mit Årets Håb«.

Sådan lyder det, når IBYEN’s læsere skal begrunde deres stemme til prisen for Årets Håb på www.ibyen.dk.

Kirkeasyl var det borgerinitiativ, som iværksatte den frivillige hjælp til de omkring 180 udvisningstruede irakiske flygtninge, som i fire måneder i sommeren 2009 søgte tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro. Her organiserede Kirkeasyl praktisk hjælp, støtte og kampagnearbejde i en aktion af fredelig civil ulydighed, som gjorde indtryk på mange danskere.

Men irakernes og Kirkeasyls handlinger mødte også massiv modstand, ikke mindst fra politisk side. Og slutningen på asylaktionen blev brat, da Brorsons Kirke blev ryddet af politiet 9. september.

Et håb om forandring
Gruppens netværk eksisterer dog stadig på Facebook, hvor gruppen har over 25.000 medlemmer. Opbakningen er nu også kommet til udtryk med sejren i afstemningen om at blive Årets Håb. Og titlen vækker glæde hos folkene bag.

»Jeg tror, at Kirkeasyl repræsenterede et brud med håbløsheden. Mange har haft svært ved at udtrykke deres uenighed med regeringens flygtningepolitik. Men her var det alligevel muligt at få nogle mennesker i bevægelse og en masse ting til at ske«, siger Martin Spang-Thomsen fra Kirkeasyls pressegruppe.

Stine Brix, der sad i kampagnegruppen, ser også prisen som et udtryk for, at initiativet har fået perspektiver, der rækker ud over kampagnen i Brorsons Kirke.

»Et håb er jo noget, man nærer om en forandring, der måske kommer. Så i det at være nomineret til Årets Håb ligger også noget uudtalt om, at vi ikke er færdige med den her sag endnu. Jeg tror, at mange af dem, der har stemt på os, føler, at der er tændt an til en politisk forandring, som mange tørster efter«.

Begivenhederne i sommeren 2009 har gjort Brorsons Kirke til et symbolsk sted i nyere københavnerhistorie. Men sidste punktum er ikke sat. Mange af de mennesker, Kirkeasyl kæmpede for, risikerer stadig udvisning.

Knap 50 irakere sendt tilbage
Og her kan selv Årets Håb have svært ved at bevare netop håbet. For Kirkeasyls indsats er som bekendt ikke endt med det resultat, som kampagnen stilede efter. Ud af de 180 flygtninge er knap 50 blevet sendt tilbage til Irak. Omkring 30 har fået opholdstilladelse af begrænset længde, og nogle få har fået egentlig asyl. Hvor resten af irakerne er i dag, er uvist. Alligevel er Stine Brix ikke i tvivl om, at kampagnen har rykket ved tingene på asylområdet.

»For et år siden var der ingen udsigt til, at nogen talte den dominerende linje i asylpolitikken imod. Men det har alle dem, der på forskellige måder har støttet Kirkeasyl, været med til at ændre på«.

Den sidste afstemning om Årets Københavner er stadig i gang. Stem her: Årets københavner