Annonce
Guide 27. jan. 2012 KL. 10.56

Guide: Her kan du se Oscar-filmene

Tjek selv ud, om Oscar-komitéen har ret. Ibyen.dk guider til de Oscar-nominerede biograffilm.

OSCAR 2012


  • Natten til mandag 27. februar uddeler det amerikanske filmakademi Oscar-statuetterne for 84. gang.
  • Politiken.dk følger som altid begivenheden tæt både fra redaktionen og fra Californien.
  • Bliv klogere på Oscar-historien i boksen nederst i artiklen.

The Help (dansk titel: Niceville)
Nomineret til Årets bedste film.

Niceville.  Journalisten Skeeter (Emma Stone) brænder efter at fortælle, hvad der i virkeligheden foregår i hjembyens husholdninger. Men det er ikke ufarligt i de racistiske Sydstater i tresserne. Foto: PR.I et pastelfarvet husmorunivers tager en ung, ambitiøs forfatter fusen på byens bedsteborgere. Hun allierer sig med de sorte tjenestepiger, der passer børn og hus for alle fruerne, og udgiver med deres hjælp en bog om livet bag de pyntelige facader.

»Filmen er ikke just uforudsigelig, og så dyrker den desværre de stereotyper, den på sin vis er en advarsel imod«, skrev Erik Jensen i sin anmeldelse.

»Men Emma Stone og Viola Davis med solidt spil i birollerne er et så sejt og spillevende team, at man lever med det og hygger sig med deres medrivende oprør«.

LÆS OGSÅ Ny film gør kulsort kapitel til forudsigelig feelgood

Tid: Premiere 17. november 2011. Sted: Går i flere af landets biografer. Instruktør: Tate Taylor. www.kino.dk


Moneyball
Nomineret til Årets bedste film.

Oscar.  Moneyball. Foto: AP.Baseball-filmen har Brad Pitt i hovedrollen som manageren, der afprøver nye metoder for at bringe sin fattige klub til tops i ligaen.

»Som sportsfilm og ikke mindst som en film om pengenes magt i sportens verden er ’Moneyball’ et vinderslag«, skrev Kim Skotte i sin anmeldelse.

LÆS OGSÅ Utraditionel sportsfilm rammer bolden med en tør metallisk lyd

LÆS ARTIKELAnmelder: Ny Brad Pitt-film er som en kold øl under en blå himmel

Tid: Premiere 15. december 2011. Sted: Palads København til 29. januar. Instruktør: Bennett Miller. www.kino.dk

War Horse
Spielbergsk.  Hestedramaet 'War Horse' er en storladen familiefilm af klassisk Hollywood-tilsnit. Nomineret til Årets bedste film.

Steven Spielberg har filmatiseret en børnebog om venskabet mellem en hest og en ung mand. Og det er fængende underholdning, mener Politikens anmelder Erik Jensen, som kalder den »solid og rørende«

LÆS ANMELDELSENy krigsfilm fra gammel mester er overlegen lækker

»Letpåvirkelige sjæle vil mærke vandet stige op i øjnene ved blot at se den toethalvt minut lange trailer til filmen 'War Horse'. Steven Spielberg er en mester i at orkestrere storladne scenarier, hjerte-omklamrende strygermusik og brave helte - hvad end det er dyr eller mennesker«.

LÆS OGSÅ Anmeldere: Spielbergs hestefilm får tårerne frem i øjnene

Tid: premiere 26. januar. Sted: Går i flere af landets biografer. Instruktør: Steven Spielberg. www.kino.dk

Oscarfilm på vej

The Artist

Nomineret til Årets bedste film. »Det lyder umiddelbart ikke som opskriften på en stor succes. Michel Hazanavicius' 'The Artist' er både er en stumfilm og i sort-hvid. Ikke desto mindre er den blandt de mest hypede filmtitler lige for tiden«

»Blandt mange anmeldere regnes den franske stumfilm for at være blandt favoritterne ved dette års oscar-uddeling«.

LÆS OGSÅ Magisk Golden Globe-vinder får snigpremiere i København

Tid: Forpremiere 31. januar kl. 21.30. Sted: Grand Teatret. Instruktør: Michel Hazanavicius. www.grandteatret.dk


Extremely Loud & Incredibly Close
Nomineret til Årets bedste film.
»Filmatiseringen af Jonathan Safran Foers 'Ekstremt højt og utrolig tæt på' er noget, bogens fans må se frem til med den sædvanlige blanding af forventning og nervøsitet«

LÆS OGSÅ Filmredaktøren: De tunge drenge vil gungre i 2012

Tid: Premiere 1. marts. Instruktør: Stephen Daldry. www.kino.dk


The Descendants
Nomineret til Årets bedste film.
»George Clooney står ifølge eksperterne godt i feltet til en Oscar for sin rolle i filmen 'The Descendants', som også spås en solid chance i den største kategori - Bedste film«.

LÆS OGSÅ Oscar gad ikke danskerne i år
LÆS OGSÅ The Descendants vinder Golden Globe for bedste film

Tid: Premiere 16. februar. Sted: I flere af landets biografer. Instruktør: Alexander Payne. www.kino.dk


Hugo
Nomineret til Årets bedste film.
»De kommende måneder tegner virkelig spændende! Martin Scorsese er en filmskaber, der både mestrer det store drama og det historiske fix ned til mindste nørdede detalje«.

»Jeg har en lumsk fornemmelse af, at han i 'Hugo' forener begge ting i en fortælling om en dreng i Paris for længe siden, der samtidig er en film om filmens barndom og om menneskets drøm om at skabe levende automatisk maskineri«.

Tid: Premiere 15. marts. Instruktør: Martin Scorsese. www.kino.dk

The Girl with the Dragon Tattoo
Nomineret for Bedste kvindelige skuespiller (Rooney Mara).

Oscar.  The Girl with the Dragon Tattoo. Foto: AP.Stieg Larssons internationale bestseller '’Mænd der hader kvinder’ ' er også blevet et hit på film i USA. Og det er velfortjent:

»Amerikanerne kan sagtens være glade og tilfredse med den veltillavede thriller ’The Girl With The Dragon Tattoo’. David Fincher har efter ’Se7en’ og ’Zodiac’ igen lavet en veldrejet seriemorderfilm, og han har tillige lavet en relativt trofast og absolut velsmurt filmatisering af en populær krimi, der overalt på kloden er blevet et fænomen«, skrev Kim Skotte i sin anmeldelse.

»Men hvad skal vi bruge det til herhjemme eller for dens sags skyld i Sverige? Man ved jo på forhånd alt om fra bogen og den første film, hvem der har gjort hvad, hvornår og hvorfor. Man kender svarene på gåderne«.

LÆS OGSÅ Veldrejet amerikansk Stieg Larsson er lidt overflødig

Tid: Premiere 21. december 2011. Sted: Går i flere af landets biografer. Instruktør: David Fincher. www.kino.dk



My week with Marilyn
Lookalike.  Tv-serie-skuespilleren Michelle Williams er nomineret til en oscar for sit portræt af Marilyn Monroe. Nomineret for Bedste kvindelige skuespiller (Michelle Williams).

Filmen følger en uge i stjernens liv, hvor en 23-årig stikirenddreng kommer tæt på den blonde sex-bombe.

Kim Skotte kalder filmen for en »sødmefuld brise« og har også ros til den nominerede hovedrolleindehaver:

»I en charmerende og sødmefuld film om ungdommens uskyld og uskyld i laser leverer Michelle Williams en fornem Marilyn i et hundesvært rollefag. Hvordan efterligne det uforlignelige? Williams kommer tæt på«.

LÆS ARTIKELAnmelderne: Skønne Michelle Williams hiver stjernerne hjem

LÆS OGSÅ Biografdirektør spår om 2012: Der er plads til et nyt sexsymbol

Tid: Premiere 26. januar. Sted: Går i flere af landets biografer. Instruktør: Simon Curtis. www.kino.dk


Nader og Simin - En separation
Nomineret for Bedste originale manuskript.

Fortællingen er et moralsk drama om rigtigt og forkert. Men under den tilsyneladende simple fabel - ægteskabsdramet - giver instruktøren Farhadi et komplekst iransk samfundsportræt.

»Farhadi fik fortjent guldbjørnen i Berlin for dette drama, der fornemt fletter det personlige og det politiske sammen til en helstøbt film, der indvarsler en ny storhedstid for iransk film«.

LÆS ANMELDELSE Iransk skilsmissedrama kunne lige så godt foregå på Tåsinge

Tid: Premiere 24. november 2011. Sted: Grand Teatret. Instruktør: Asghar Farhadi. www.grandteatret.dk

LÆS OGSÅ Politikens anmeldere: Her er de film, vi skal se i 2012

FACEBOOKBliv ven med IBYEN

Bliv klog på Oscar og hans venner

Alle vil have en, men ingen har rigtig styr på, hvorfor den hedder, som den gør. Kær statue har mange fædre. - Foto: DAMIAN DOVARGANES/AP
Alle vil have en, men ingen har rigtig styr på, hvorfor den hedder, som den gør. Kær statue har mange fædre. - Foto: DAMIAN DOVARGANES/AP

Der er en smule tvivl om, hvem der egentlig er skyld i, at Oscar hedder Oscar.

Walt Disney er citeret for at sige tak for sin Oscar, da han vandt en i 1932, men allerede året før kaldte en sekretær hos 'The Academy of Motion Picture Arts and Sciences' statuetten for Oscar, da den efter sigende mindede hende om sin onkel Oscar.

Til stede ved den lejlighed var angiveligt journalisten Sidney Skolsky, der dagen efter skrev, at medarbejderne på The Academy havde døbt deres statuette Oscar.

En anden historie handler om den norsk-amerikanske Eleanor Lilleberg - sekretær for Louis B. Mayer, der stiftede prisen - så satuetten og udbrød: »Den ligner kong Oscar II«. (Norsk konge)

Da dagen var slut spurgte hun ud i rummet, om de skulle putte Oscar i et pengeskab for natten, og dermed var han døbt.

Skuespillerinden Bette Davis har også forsøgt at tage ejerskab over oprindelsen af navnet.

Hun modtog en Oscar i 1936 og navngav den efter eget udsagn efter sin første mand Harmon Oscar Nelson.

'The Academy of Motion Picture Arts and Sciences' døbte først officielt statuen Oscar ved uddelingen i 1939.

En glad mand. James Cameron slugte 12 Oscars ud af 14 nomineringer for Titanic i 1998. Til dato den mest vindende film. Her står instruktøren med sine Oscars for bedste instruktion, bedste film og bedste klipning.
En glad mand. James Cameron slugte 12 Oscars ud af 14 nomineringer for Titanic i 1998. Til dato den mest vindende film. Her står instruktøren med sine Oscars for bedste instruktion, bedste film og bedste klipning.

1.Titanic (1997) - 11 Oscars (ud af 14 nomineringer)

2.Ben-Hur (1959) - 11 Oscars (ud af 12 nomineringer)

3.Ringenes Herre: Kongen vender tilbage (2003) - 11 Oscars (ud af 11 nomineringer)

4.West Side Story (1961) - 10 Oscars (ud af 11 nomineringer)

5.Den engelske patient (1996) - 9 Oscars (ud af 12 nomineringer)

6.Gigi (1958) - 9 Oscars (ud af 9 nomineringer)

7.Den sidste kejser (1987) - 9 Oscars (ud af 9 nomineringer)

8.Borte med blæsten (1939) - 8 Oscars (ud af 13 nomineringer)

9.Herfra til evigheden (1953) - 8 Oscars (ud af 13 nomineringer)

10.I storbyens havn (1954) - 8 Oscars (ud af 12 nomineringer)

11.My Fair Lady (1964) - 8 Oscars (ud af 12 nomineringer)

12.Gandhi (1982) - 8 Oscars (ud af 11 nomineringer)

13.Amadeus (1984) - 8 Oscars (ud af 11 nomineringer)

14.Cabaret (1972) - 8 Oscars (ud af 10 nomineringer)

15.Slumdog Millionaire (2008) - 8 Oscars (ud af 10 nomineringer)

Audrey Hepburn poserer med sin Oscar, som hun vandt ved Oscar-festen i New York 24. marts 1954. Hepburn fik prisen for bedste kvindelige hovedrolle i filmen 'Roman Holiday'. Som i øvrigt også var Hepburns første hovedrolle overhovedet. - AP
Audrey Hepburn poserer med sin Oscar, som hun vandt ved Oscar-festen i New York 24. marts 1954. Hepburn fik prisen for bedste kvindelige hovedrolle i filmen 'Roman Holiday'. Som i øvrigt også var Hepburns første hovedrolle overhovedet. - AP

Oscar er det uformelle navn for 'The Academy Award', der hvert år uddeles af det amerikanske filmakademi 'Academy of Motion Picture Arts and Sciences' (AMPAS).

Den første Oscar-uddeling blev afholdt 16. maj 1929 på Hotel Roosevelt i Hollywood. Dog i en noget anderledes udgave end den, vi kender fra i dag. I 1929 blev navnene på vinderne offentliggjort tre måneder før selve prisfesten.

Efterfølgende fik de amerikanske medier navnene på vinderne, men i 1940 brød Los Angeles Times klausuleringen, og siden har vindernavnene været forseglet i en konvolut helt frem til afsløringen på Oscar-aftenen.

Før uddelingen natten til 28. februar 2011 er der uddelt 2.789 statuetter for 1.825 priser. (Ofte er de flere om at modtage en pris).

Udover skuespillerne bliver også instruktører, manuskriptforfattere, musikere, producere, teknikere, make up-artister etc. hædret med Oscars.

Siden 1950 har vinderne og deres arvinger været juridisk bundet til ikke at måtte sælge deres statue til nogen.

Ikke uden først at tilbyde 'The Academy of Motion Picture Arts and Sciences' at købe den tilbage for én dollar.

Hvis en Oscar-vinder ikke skriver under på de betingelser, beholder The Academy statuetten.

Siden 2002 er Oscar-festen blevet afholdt i The Kodak Theatre i Los Angeles og sendt direkte til mere end 200 lande.

Den gyldne statuette er ikke rigtig en guld-Oscar. Den består af 92,5 procent tin og kanp 7,5 procent kobber. Og så en lille bitte tynd legering af 24 karat guld. Under Anden Verdenskrig fik vinderne kun en Oscar af gips, men efter krigen kunne de alle bytte sig til den klassiske 'guld'-Oscar. - Foto: JASON DECROW/AP
Den gyldne statuette er ikke rigtig en guld-Oscar. Den består af 92,5 procent tin og kanp 7,5 procent kobber. Og så en lille bitte tynd legering af 24 karat guld. Under Anden Verdenskrig fik vinderne kun en Oscar af gips, men efter krigen kunne de alle bytte sig til den klassiske 'guld'-Oscar. - Foto: JASON DECROW/AP

Oscar-statuetten er fremstillet af en tin-agtig legering beklædt med kobber, nikkelsølv og 24-karat guld.

Den er 34 centimeter høj, vejer knap 4 kilo og forestiller en korsridder, som holder et langt sværd.

Ridderen står på en filmrulle med fem eger, som repræsenterer akademiets oprindelige branchegrene: skuespillere, instruktører, producenter, teknikere og forfattere.

Statuetten blev tegnet af Cedric Gibbons i 1928 og efterfølgende formet af skulptøren George Stanley.

I dag bliver statuetten fremstillet hvert år af R. S. Owens and Company i Chicago, Illinois.

Susanne Bier kom sidste år i et meget fint selskab. Hun er en af de tre danske instruktører, der har vundet en Oscar i kategorien 'bedste udenlandske, ikke engelsk-sprogede film'. med 'Hævnen'. - Foto: MATT SAYLES/AP
Susanne Bier kom sidste år i et meget fint selskab. Hun er en af de tre danske instruktører, der har vundet en Oscar i kategorien 'bedste udenlandske, ikke engelsk-sprogede film'. med 'Hævnen'. - Foto: MATT SAYLES/AP

Danmark har tre gange vundet en Oscar for bedste udenlandske film: I 2011 vandt Susanne Biers film 'Hævnen'. I 1988 tilfaldt prisen Gabriel Axels 'Babettes gæstebud', mens Bille Augusts 'Pelle Erobreren' gentog triumfen året efter.

Yderligere fem gange har en dansk spillefilm været nomineret: I 1956 Erik Ballings 'Qivitoq', i 1959 Astrid Henning-Jensens 'Paw', i 1961 Bent Christensens 'Harry og kammertjeneren', i 1990 Kaspar Rostrups 'Dansen med Regitze' og i 2007 Susanne Biers 'Efter brylluppet'.

Derudover har fire danske kortfilm vundet en Oscar: I 1986 for bedste korte animationsfilm 'Anna & Bella' samt i 1998, 2002 og 2009 for bedste kortfilm med henholdsvis 'Valgaften', 'Der er en yndig mand' og 'De nye lejere'.

I 1975 vandt danske Ulla-Britt Söderlund en Oscar for kostumerne til Stanley Kubricks 'Barry Lyndon'.

Sidste år var det The King's Speech, der løb med den mest ærefulde pris i The Kodak Theatre i Hollywood. Her er det Geoffrey Rush og Colin Firth, som spillede de to hovedroller. - Foto: LAURIE SPARHAM/AP
Sidste år var det The King's Speech, der løb med den mest ærefulde pris i The Kodak Theatre i Hollywood. Her er det Geoffrey Rush og Colin Firth, som spillede de to hovedroller. - Foto: LAURIE SPARHAM/AP

1970 Patton

1971 The French Connection

1972 Godfather

1973 Sidste stik

1974 Godfather II

1975 Gøgereden

1976 Rocky

1977 Mig og Annie

1978 The Deer Hunter

1979 Kramer mod Kramer

1980 En helt almindelig familie

1981 Viljen til sejr

1982 Gandhi

1983 Tid til kærtegn

1984 Amadeus

1985 Mit Afrika

1986 Platoon

1987 Den sidste kejser

1988 Rain Man

1989 Chaufør for Miss Daisy

1990 Danser med ulve

1991 Ondskabens øjne

1992 De nådesløse

1993 Schindlers liste

1994 Forrest Gump

1995 Braveheart

1996 Den engelske patient

1997 Titanic

1998 Shakespeare in Love

1999 American Beauty

2000 Martin Gladiator

2001 Et smukt sind

2002 Chicago

2003 Ringenes Herre: Kongen vender tilbage

2004 Million Dollar Baby

2005 Crash

2006 The Departed

2007 No Country for Old Men

2008 Slumdog Millionaire

2009 The Hurt Locker

2010 The King's Speech (årstallene henviser til udgivelsesåret)

Der er altid en enkelt eller to, der lader tårene trille til Oscar-uddelingerne. Her er det Halle Berry, der tuder lidt ved prisfesten i 2002, hvor hun fik en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i 'Monster's Ball'. - Foto: KEVORK DJANSEZIAN/AP
Der er altid en enkelt eller to, der lader tårene trille til Oscar-uddelingerne. Her er det Halle Berry, der tuder lidt ved prisfesten i 2002, hvor hun fik en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i 'Monster's Ball'. - Foto: KEVORK DJANSEZIAN/AP

Det er medlemmerne af 'The Academy of Motion Picture Arts and Sciences', der stemmer om, hvem der skal nomineres til en Oscar og hvem, der skal vinde.

The Academy har omkring 6.000 medlemmer, som enten selv tidligere har vundet en Oscar eller er blevet indstillet af et andet medlem af organisationen.

Medlemmerne indstiller film og personer i hver deres respektive kategorier. Det vil sige, at instruktører stemmer på instruktører, skuespillere på skuespillere, special effects-artister på special effects-artister etc. Alle kan dog indstille film til hovedkategorien 'bedste film'.

Efter nomineringsrunden kan alle 6.000 medlemmer stemme på de fem nominerede i hver kategori.

I forhold til kategorien 'bedste udenlandske, ikke-engelsksprogede film' er fremgangsmåden lidt anderledes.

Her indstiller hvert land deres bud på en Oscar-kandidat, og 'Academy of Motion Picture Arts and Sciences' nominerer siden fem film, som kandiderer til en Oscar.

Normalt indstiller mellem 50 og 60 lande en kandidat til Oscar-prisen for årets bedste udenlandske, ikke-engelsksprogede film, og den endelige nominering offentliggøres i slutningen januar.

De seneste år er en halv snes film nogle dage forinden dog blevet 'short-listet' som de endelige kandidater. Herefter bliver feltet så skåret ned til fem.

De sidste 73 år har det været revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (og forgængeren Price Waterhouse), der har stået for indsamlingen af stemmer.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker
Åbning. Nu kommer der gang i brød-konkurrencen på Gl. Kongevej. Fredag åbner Andersen Bakery stor butik på Frederiksberg. - Foto: PR-foto
22. maj. KL. 13.27

Brødgigant fra Hiroshima rykker ind på Frederiksberg

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

debat lige nu

mest kommenterede

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu