Vi kender alle sammen turen. Ud af toget. Op til torvet. Ned ad gågaden. Malmø ligger lige ovre på den anden side af Sundet, men det er de færreste, der aner, hvad der foregår, når kædebutikkerne stopper.

»Man kan altid kende danskerne her i Malmø. De går op og ned ad gågaden, men når aldrig længere end det«, siger Calle Lundgren, da han netop har guidet iBYEN væk fra den første danskerfælde og hen mod en af de indfødtes favoritparker.

I Malmøs musikmiljø er Calle Lundgren kendt som frontmand i det feststemte indie-kollektiv Vit Päls, som ud over ham selv består af ni-ti venner, der alle bor dør om dør med ham i bydelen Möllan.

Til daglig underviser han indvandrere i svensk og historie på et af byens gymnasier. Men svenske penge er, som han siger, pesetas i forhold til den danske krone, så i år har han brugt sin sommerferie på at stable møbler i Ikea i Taastrup.

Tekster om Turning Torso
Calle er indfødt Malmø-bo. Han er født og opvokset i den skånske hovedstad, og selvom hans uddannelse både bragte ham forbi universiteterne i Stockholm, Göteborg og Lund, er han altid vendt direkte hjem til Malmø.

Han skriver tekster om Turning Torso, og hver gang han hører Zlatan Ibrahimovic udtale sig på sit særegne ghetto-skånske i fjernsynet, føler han sig hjemme.

»Jeg elsker Malmø lige så meget, som jeg hader den«, siger han om hjembyen.

I dag skal Calle vise os sit Malmø som optakt til byens gratisfestival, Malmö Festivalen, der bliver skudt i gang i eftermiddag.

Vi skal omkring de steder, som ikke nødvendigvis står beskrevet i guidebøgerne, og de kroge, der hidtil har været hemmelige for danskere på shoppetur over Sundet. Forvent fascistlignende landskabsarkitektur, bare overkroppe og et vandtårn med fallosambitioner.

Kungsparken og De knuste hjerters bro
Malmø-boerne kalder deres hjemby for Parkernes By, så rundturen starter naturligvis i grønne omgivelser i Kungsparken, der med over 130 år på bagen er byens ældste.

Den blev anlagt af den danske landskabsarkitekt Ove Høegh Hansen i 1872 med de romantiske, engelske parker som forbillede, og med sine mange hemmelige hyggekroge er Kungsparken da også det perfekte bagtæppe for spirende kærlighedsaffærer.

Det var også her, Calle og hans ven i gymnasietiden fiskede cykler op af vandet for derefter at sælge dem videre med pæn fortjeneste til kammeraterne på skolen. I Slottträdgården, som ligger i forlængelse af Kungsparken, slikker de lokale solskin på terrassen ved kanalen, mens de nyder kaffe og kanelbullar fra parkens lille café og betragter andefamilierne padle forbi i Parkkanalen.

De knuste hjerters by
Calle  lundgren i Kungsparken. Foto: Tobias Selnæs Markussen. Fra pladsen på terrassen er der også udsigt til Kommendantbron, som i daglig tale går under navnet ’De knuste hjerters bro’. Efter sigende er det nemlig her, forsmåede ægtemænd og koner i årevis har skilt sig af med deres vielsesringe, når kærlighed forvandlede sig til had.

Fra Kungsparkens grønne virvar af træer, buske og broer går turen til den ekstremt stilrene Pildammsparken, der er Malmøs største. Med sin nyklassicistiske stil er parken unik – ikke bare for Malmø, men for hele Nordeuropa.

»Det er næsten helt fascistoidt, så stringent den her park er«, siger Calle, da vi slentrer ned ad parkens allé omgivet af tårnhøje piletræer, der er beskåret med millimeterpræcision. Pildammsparken er hans yndlingspark.

Det var her, han drak sig svenskerstiv i sprit for første gang. Og her han stadig den dag i dag går tur, når han skal samle tankerne.

Kungsparken, Mellem Slottsparken og Malmö Stadsbiblioteket. Pildammsparken, John Ericssons Väg og Pildammsvägen.

Västra Hamnen og Sundspromenaden
Engang var Västra Hamnen et industrimekka med kraner, fragtskibe og et af Nordeuropas største ubådsværfter.

I dag er den tunge industri skiftet ud med moderne arkitektur, og Turning Torso snor sig 54 etager op i luften.

Den kunstige ø vest for det centrale Malmø er et pragteksempel på, at nye bydele ikke behøver at ende som søvnige rigmandsghettoer.

De unge fyre suser op og ned ad rampen i den lokale skaterpark, strandløverne spiller med musklerne på beachvolleybanen, og på de mange caféer ved Sundspromenaden spiser turisterne is side om side med de lokale familier.

I dag er det middelhavsvejr i Malmø, og områdets nyanlagte strand har forvandlet sig til noget, der ligner en sydeuropæisk riviera. Badebroerne er plastret til med håndklæder, strandtasker og afklædte kroppe, og Calle falder pænt meget uden for i sine vinrøde fløjlsbukser.

»Om sommeren er her ret mange mænd, der går rundt uden deres trøjer på og lugter af kokosolie«, siger han tørt, da vi står og betragter mylderet af skoldede badegæster på broen.

Selv foretrækker Calle at tage en dukkert i de tidlige morgentimer, når den sidste natklub netop er lukket, og solen kun lige akkurat er stået op. I vennekredsen er det nemlig blevet en sommertradition at hoppe på en af Malmøs billige taxaer og køre direkte til Västra Hamnen, når festen er forbi.

»Så springer vi på hovedet i Øresund, inden turen går hjem i seng«.

Turning Torso, Lilla Varvsgatan. Sundspromenaden – Västra Hamnens badeområde.

Möllan - Malmös Nørrebro
Der er en verden til forskel fra det nydelige nybyggeri og Zlatan Ibrahimovics prangende rigmandskasse i området omkring Västra Hamnen til det farverige Möllevångstorget i den sydlige del af det centrale Malmø.

Her ligger falafelbiksene side om side med gallerierne, og de lokale er en mangfoldig blanding af indvandrere, studerende og kunstnere. Malmøs Nørrebro kunne man kalde det. Calle kalder det bare Möllan.

»Der kan gå flere dage, hvor jeg slet ikke kommer ud i andre dele af Malmø«, siger han om bydelen, hvor han bor i et rosa lejlighedskompleks.

I den gamle arbejderbydel er der nemlig stort set alt, hvad han har brug for – restauranter, butikker, klubber og barer. Og det er også her vennerne bor.

Så Möllan er i den grad hjem for Calle. Det er her, han shopper, spiser, drikker og danser. I pladebutikken Rundgång kigger han på vintage vinyl og smiler bredt, når han finder en T-shirt med sit eget bands logo på blandt merchandisen.

På den minimalistiske Kaffebaren i Ystadsgatan sludrer han med pigen bag disken og inviterer kæresten på en ’fika’ (den svenske version af kaffe og kage).

Han drikker stärköl med vennerne på den 1950’er-inspirerede bar Tempo, hvor der er Panton-lamper i loftet og falmede billeder af stewardesser i elegante spadseredragter på væggene. Og i Humana finder han genbrugstøj til spotpris, mens Dolly Parton synger »The bargain store is open, come inside« i højttalerne.

For unge og andre med hang til sjov i gaden er Möllan stedet at søge hen, når mørket falder på, og tørsten melder sig. Barerne ligger tæt, og selv i lettere snalret tilstand tager det ikke mange minutter at bevæge sig rundt mellem klubberne Kulturbolaget, Debaser og Inkonst.

»Barerne på Bergsgatan er så fyldte den 25. i hver måned, når lønnen går ind, at her næsten minder om Rio«, siger Calle og tilføjer, at han sjældent går i byen uden for Möllan.

»En rigtig god aften starter på en af barerne i området. Når de lukker klokken et, går turen videre til Debaser, der har åbent til klokken tre. Hvis man stadig ikke er færdig med at feste, kan man runde aftenen af med et besøg på Kulturbolaget. De lukker først klokken fem«.

Rundgång, Kristianstadsgatan 14. Kaffebaren, Ystadsgatan 9. Tempo, hjørnet af S. Skolgatan og Kristianstadsgatan. Humana, Möllevångsgatan 29B. Debaser, N. Parkgatan 2. Kulturbolaget, Bergsgatan 18, Inkonst, Bergsgatan 29-33.

Folkets Park og Skyline
Vi slutter rundturen i Folkets Park, der ligger i gåafstand fra Möllevångstorget. Det er her en stor del af Malmö Festivalen finder sted, blandt andet på natklubben Debaser, som ligger og byder sig til i en hvid bygning midt i parken.

Folkets Park er i den grad folkets park. Med isboder, legeplads og kænguruer i bur er den noget mere løssluppen i sin form end Kungsparken og Pildammsparken, som vi besøgte tidligere på dagen.

I et hjørne har et omrejsende tivoli endda taget opstilling med karruseller, tombolaer og airbrush-malerier. På Calles opfordring tager vi en tur i pariserhjulet. For omtrent 30 danske kroner pr. næse får man nemlig tre omgange udsigt ud over byen, og fordi Skåne ligesom Danmark er fladt, kan man se hele vejen til Lund oppe fra toppen.

»Se, det gamle vandtårn derovre! Vi kalder det ’kuken’. Alle i Malmø siger det, selv min mor«, griner Calle og peger over mod Södervärn vandtårn fra 1916, der ganske rigtigt skyder i vejret på fallos-lignende maner.

Folkets Park, Amiralsgatan 35 og Norra Parkgatan 2A.