Annonce
Gadeplan 26. nov. 2009 KL. 11.50

Hemmelig julekalender hænger på gaden

Duoen Streetheart har lavet en julekalender, der hænger rundt om i byen.

Anmeldelser

Sådan gør du:

streetheart.dk kan du hver dag i december få et hint til, hvor du kan finde dagens "låge".

Gå derefter ud i København og find "lågen", tag et billede og send det til writeus@streetheart.dk og deltag i lodtrækningen om 24 julepakker.

Der trækkes lod blandt de indsendte fotos hver dag.

Gaverne er sponsorerede af:

Streetmachine, Soupanatural, Artrebels, shft, Dixie Grey, Penguin Army, Muggie Moscow, Møllegades Boghandel, CPH X, DAC Bookshop, Music for Dreams, Mesteren & Lærlingen, Miss Vera, Phuc, Apricot Pig Productions, Ahead, Rumkammerat, Skullcandy, Pink Army, Bottega og Forlaget Radius & flere endnu.

De deltagende kunstnere er:

Kissmama, Fætter Dub, OEPS, Drumstick, Etc., Pigestreger, Littlebrother, Frantz Flottenheimer, Perlepingvinen, Fluehuse, Peacock,Tusmørke, Don John, Detvarsatans, Pink Army, Krea, Positiv, Blanko, R-galt, Tejn, Miss Take, AOD, Mormor + Überraschung.

Sammen med 24 af gadekunstnere laver duoen Streetheart en alternativ juleudsmykning af København i december.

»Vi prøver hele tiden på at finde nye koncepter for at sætte fokus på gadekunsten på nye måder«, fortæller Søs Uldall-Ekman fra Streetheart.

»I stedet for at diskutere, om man skal rense graffiti af, vil vi gerne formidle den positive del af gadekunsten, der giver noget godt til alle dem, der bruger byen«.

Og det er blevet til en julekalender i kunstform med tilknyttet gave-chance.

Kig efter julehjertet
Hver dag fra 1.- 24. december vil man rundt om i byen kunne se dagens 'låge' i form af et stykke kunst med Streethearts julehjertelogo og dagens dato. Hvis man har øjnene med sig.

Hvis man ikke vil nøjes med at nyde kunsten og er gavelysten, kan man sende et billede ind af sit fund og deltage i lodtrækningen af en række hippe pakker.

For eksempel tasker fra Art Rebels, hårbøjler fra Muggie Moscow, et skateboard fra Street Machine og øl-gavekort til Kødby-baren Mesteren og Lærlingen.

Netværket bakker op med gaver
Sammen med Christina Bennetzen bruger Søs Uldall-Ekman hver uge to dage på projektet 'Streetheart' og driver blandt andet siden streetheart.dk (eksternt link), hvor de viser fotografier af gadens kunst.

»Da vi fik den her idé, skrev vi ud til vores netværk, og alle var på med det samme. Så vi har fået fat i en masse præmier, vi selv gerne vil vinde«.

Ledetråde til at finde dagens 'låge'
Når kalenderen begynder 1. december skal man nok ikke holde udkig efter kravlenisser i godzillastørrelse eller blinkende neon-julestjerner. Godt nok har kunstnerne fået at vide, at værkerne helst skal have en form for jule-tilknytning, men ellers har de fået frie hænder.

For at det ikke skal blive for vanskeligt at genkende kalender-kunsten, kan man hver decemberdag på siden streetheart.dk (eksternt link) finde ledetråde, så man får lettere ved at spotte dagens 'låge' i byrummet.

Ind under huden
Men risikerer kunst-julekalenderen ikke drukne i den øvrige pynt på gaden i december, hvor der er gran, lys og reklamer alle vegne?

»Gadekunsten er altid i krig med reklamen. Men jeg tror, vi er så vant til alle hjerterne, kuglerne og grisene, at vi knapt registrerer det. Men med kunsten tager vi gaderummet mere ind og bliver overraskede. Det når ind under huden på en anden måde«.

Det er stadig forbudt at lave gadekunst, så Streetheart har endnu ikke fundet ud af, hvordan de skal få kalenderkunsten hængt op.

Men der er jo også fire dage endnu, før det bliver december...

Se også

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu