Køkkentype
 
iBYEN anmelder
 
Læserne anbefaler
iBYEN anmelder
 
Læserne anbefaler
Nye film
 
iBYEN anbefaler
Koncerter på vej
iBYEN anbefaler
iBYEN anbefaler
 
Rådhuspladsen 37
1785 Kbh. V.
Tlf: 33 11 85 11
 
 
 
Redaktør
 
Redaktion
 
Kalender
 
iBYEN-redaktør
 
Ansv. Redaktør:
Tøger Seidenfaden
 
Udgiver:
JP/Politikens Hus A/S
 
Netannoncer:
 
20. nov 2009 kl. 08:00
 
Med den lave svenske kronekurs er der dømt udsalgspris, hvis man tager til Malmø og stiller sulten. Og kvaliteten er i orden, for svenskerne er langt fremme i gryderne, især Trio ligger i front med innovativ nordisk menu og knivskarpt vinvalg. Foto: Anders Hansson. - Se stort billede
Annonce

Annonce

Weekenden? Den tilbringer københavnerne i Malmø

Malmø giver os mulighed for weekendluksus, som vi ikke har råd til herhjemme.

 
Martin Finnedal
 
Shopping, overnatning, restaurantbesøg, brunch – ofte til halv pris. Det virker umiddelbart tiltrækkende.

Og det er det også – københavnerne tilbringer i stor stil weekenden i Malmø. Øresundsbroen melder for eksempel om en trafikstigning på 32 procent i forhold til 2008, og ifølge Malmøs turistbranche er antallet af overnattende danskere på hoteller, kroer med videre steget med 100 procent på kun et år.

Den tendens glæder blandt andre restauratøren Igi Vidal.

Hans restaurant, Bloom in The Park, nyder godt af danske penge. Visse weekenddage er belægningen 60 procent dansk.

Fem retter med vinmenu for 1000 kroner
Igi Vidals restaurant ligger i den dyrere ende. I weekenden er tilbuddet en femretters menu til 695 kroner. Vinmenu oveni koster det samme. Altså i alt knap 1.400 svenske kroner. Eller 1.000 danske kroner.

En anselig sum for finanskriseramte skandinaver, men sammenlignet med København er det billigt for en gourmetmiddag.

Samme prisniveau holder toprestauranten Trio, der i maj fik seks kokkehuer af Politikens anmelder Helle Brønnum Carlsen.

LÆS ANMELDELSE: Gastronomisk topsted til svenske priser

Her koster fem retter 650 svenske kroner. Det store antræk, otte retter (minus vinmenu), koster 850 svenske kroner, 618 danske kroner. Og kan man ikke overskue turen hjem, tilbyder hotellet Mayfair i øjeblikket en weekend – to nætter for to personer i dobbeltværelse – for 1.590 danske kroner.

Og det er da også den samlede pakke, man satser på at tilbyde i Malmø. Ovenstående hoteltilbud gælder nemlig kun, hvis man er i besiddelse af Malmøkortet, der giver over 800 rabatter i Malmøs butikker, restauranter, på museer med videre.

»Danskerne får en hel weekend ud af Danmark. De kommer, shopper, spiser en god middag, sover på et godt hotel og spiser en god morgenmad. Og så tager de hjem igen«, fortæller Igi Vidal.

Hans restaurant var repræsenteret ved kokkefodboldturneringen Food Ball i Valbyparken i juni. Kollegerne fra Restaurant Trio var repræsenteret, da 10 toprestauranter præsenterede prøver på deres kunnen i Skuespilhuset under årets Copenhagen Cooking.

ARTIKEL: Sådan smager de riges mad

Men ud over det reklamerer man ikke for sig selv og priserne i Danmark.

Nytår på svensk
Vejen fra København til de sydsvenske toprestauranter går primært gennem turistbrochurer, som de får udleveret på turistkontorer eller på de mest populære hoteller.

Og det er åbenbart nok. I hvert fald har Igi Vidal solgt 25 procent af pladserne til en nytårsmiddag til danskere.

Samme oplevelse har det svenske koncertsted Kulturbolaget, der har taget danskerinvasionen til sig og bryster sig af at være ’Københavns bedste koncertsted’.

Kulturbolaget, eller KB som stedet i daglig tale kaldes, har masser af danske besøgende. Til en udendørs koncert med The Eagles i sommer var 50 procent af billetkøberne danske.

Og KB præsterede for en lille måned siden at udsælge en koncert med et dansk band, der er stort set ukendt i Sverige, nemlig Nephew. 85 procent af gæsterne var danske.

LÆS ARTIKEL Vem fan är Nephew?

Ifølge KB’s pressemedarbejder, Kristian Kornhag, kan man klart mærke en stigning af danske gæster inden for det seneste år.

»Danskerne er meget bevidste om, at man får mere for pengene i Sverige. De penge, man bruger på transport, får man ind igen, hvis man skal have en øl eller et måltid mad«, lyder det fra KB.

Og så kan det ofte være en ret billig fornøjelse at gå til koncerter i Sverige. Priserne ligger på mellem 100 og 500 svenske kroner.

Der er dog indtil videre ingen planer om at markedsføre sig yderligere i Danmark.

»Det kunne være interessant at gøre mere ud af det danske marked, men vi har ingen konkrete planer«, fortæller Kristian Kornhag.

Det samme gælder Igi Vidal, der understreger, at der ikke er det store behov for markedsføring, for danskerne kommer helt af sig selv.

»Mange af vores danske gæster siger helt uopfordret, at prisniveauet simpelt hen er for højt i Danmark. Det har jeg aldrig hørt dem sige før«.

GUIDE: Tag med Calle Lundgren rundt på hans hjemmebane i Malmø: Den indfødtes guide til Malmø

Læs også:

Flere nyheder og anmeldelser:
Annonce
 
 
Annonce
Annonce
 

Læserne skriver - hvad mener du?

Læsernes kommentarer
    Bedst lige nu
      Værst lige nu
        Café+Restaurant-favoritter
          Anmeld din favorit
           
          Annonce
           
          MUSiK iDAG
          Jonathan Johansson
          VEGA
           
          The House of Songs feat. Poul Krebs
          Amager Bio
           
          I Got You On Tape
          Musikcafeen - Århus
           
          Punk-and-billy bash! #30
          Loppen
           
          Rust natklub: We Are Skitzo feat
          Rust
           
          SCENE iDAG
          Carlsberg
           
          The House - Sofie Krog
          Aarhus Teater
           
          Best Before
          Archauz
           
          Omar Marzouk - Omskåret
          Frederiksbergscenen
           
          House of The Holy Afro
          Republique
           
          KUNST iDAG
          Rohde Contemporary
           
          På stregen - grafik fra museets samling
          Fyns Kunstmuseum
           
          Fernisering: Make Yourself At Home
          Kunsthal Charlottenborg
           
          Den Frie Udstillingsbygning
           
          Andersen's Contemporary
           

           
          Annonce
          Annonce
          Annonce

          Set iBYEN
          Liv Ajse og Ditte Giese blogger med billeder fra byens mere kantede steder.
           
          Annonce
          Annonce
          Set iBYEN
          Liv Ajse og Ditte Giese blogger med billeder fra byens mere kantede steder.
           
          MEST LÆSTE