Dav, Carsten Raun, nu er det jo lidt oppe ad dagen, så du er vel allerede så ravende fuld, at man ikke kan få et fornuftigt ord ud af dig?
»Nej, det er ikke så galt, vi skal jo være klar til at have lederhosen på. Før nytter det ikke. Hvis man er fuld, får man dem aldrig på. Det er nemlig lidt kompliceret, skal jeg sige dig«.

Hvordan det? »Det er jo med bukseholdere, seleholdere og snore. Så det skal man lige have sat rigtigt på«.

Så du drikker simpelthen ikke uden bukser på?
»Jeg drikker simpelthen ikke noget. Jeg tager fjorten dages pause, mens vi laver det her. Der er andre, der drikker for mig, og det er det vigtigste«.

Ja, for du skal vist bare score kassen på en nem måde. Er det ikke det, det handler mest om?
»Jeg vil sige, at så nemt er det heller ikke. Det er jo sådan, at når man kommer herud, så skal der drikkes. Man bestiller fire liter, og så er det bare i gang. Men på hverdagene har folk ikke rigtigt taget imod det, fordi de skal op og på arbejde dagen efter. Så hvis vi skal lave det igen næste år, er det nok bedre at køre oktoberfest torsdag, fredag og lørdag to uger i træk«.

Ligesom når Shu-bi-dua er på turné?
»Ja, lige præcis«.

Men du må virkelig have været ude i nogle alkoholproblemer, da du planlagde at kalde en fest i september for en oktoberfest.
»Jamen vi bliver jo nødt til at tænke på vejret. Det er lige før, det er for koldt i forvejen«.

Hvorfor er det egentlig i oktober i Tyskland?
»Det er jo en gammel høstfest, som kørte fra september til oktober«.

Men det er du vel ligeglad med. Til forskel fra så mange andre ølarrangementer så handler det jo ikke så meget om, hvorvidt øllen er hård eller blød, rund eller skarp, bitter eller gæret, frugtig eller besk. Det handler bare om at få høvlet nogle bajere ned i en fart.
»Vi prøver ligesom at sige, at hvis vi skal holde oktoberfest, så skal det være med tysk øl. Derfor har vi med kæmpebesvær fået fat i den tyske Spatenøl nede fra München. Faktisk er vores fest en besparende fest, for folk behøver ikke at rejse så langt som til Sydtyskland«.

Men man kan kun få én slags øl?
»To, vi har også Tuborg, hvis folk hellere vil blive ved det danske«.

Ligefrem en feinschmecker i dansk kultur vil det vist være synd at kalde dig?
»Det kan man måske ikke i den forstand, i hvert fald ikke med det koncept, vi tilbyder. Men vi tilbyder sjov og god humor, og det er der ikke så mange, der tilbyder, synes jeg. Vores motto er, at man skal glemme hverdagen for en stund«.

Glemme hverdagen? Så er det jo lidt sjovt, at du siger, at folk ikke kommer i hverdagene. Det handler altså mere om at glemme weekenden?
»Det kan godt tænkes. Man glemmer nok det hele. Næste dag er der jo en hel del, der har ondt i hovedet«.

Men det hele handler om øl og hornmusik. Der er noget, der mangler, ikke? Har I også det?
»Ja, synge med, det handler også om at synge med«.

Javel: øl, syng med og hornmusik, så er den der?
»Det er jo ikke sådan, at du behøver at kunne synge, for der er ingen, der hører det alligevel. Du kan skråle og være med, som du har lyst til, og stille dig op på bordet. Du drukner i mængden og kan gøre, hvad du vil, for der er ingen, der mindes det bagefter«.

Det lyder som noget, der er kommet mange ulykker ud af.
»Der har ikke været det mindste slåskamp eller ballade. Folk hygger sig. Men vi stopper jo også klokken 23«.

Det er en ret jysk jovialitet, du prøver at bringe til København. Selv om du lader, som om det hele er så tysk?
»Ja, jeg kommer jo selv fra Sønderjylland«

Det kunne godt være, du skulle finde nogle mere kulturelle gevandter at pakke det hele ind i, i stedet for alt det med at drikke hjernen ud, høre dårlig musik og tale tysk?
»Det kan godt tænkes. Man er altid åben for udvikling. Det, der var testen i år, var at se, hvordan folk ville tage imod det. Det kan også have noget med stedet at gøre. Jeg har hørt, at mange ikke rigtig ved, hvor Valbyparken ligger. Det er et problem, der også skal løses, hvis vi skal lave det igen«.

Ja, hvis du skal have alle mulig bonderøve fra Jylland her over, så kan det godt være, at du skal vælge et andet sted.
»Absolut, absolut«.

For eksempel Jylland.
»Ja, nemlig. Det må vi arbejde på«.

Kan jeg fortælle læserne, at du har gennemført hele samtalen uden bukser på?
»Ja, det kan du godt, for jeg skal i mine lederhosen nu«.

Se djævel-liste