Kunstmuseet Heart ligger i en både mærkelig og bemærkelsesværdig bygning.

Den hedder Kunstens Hus og er tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl. For at forstå bygningen må man forstå dens omgivelser og historie.

Den tager dem nemlig heroisk på sig, som ingen andre bygningsværker i dens nærhed.

Der er så megen åndsforladthed her i Hernings yderområder, hvor alene penge og biltrafik former bygningskunsten.

Kan jeg nå det fra min bil, og hvor meget koster det, lader til at være de eneste spørgsmål, der stilles, inden entreprenørerne knalder byggeelementerne op.

I den henseende er det enorme indkøbscenter Herning Center både det grimmeste og mest succesfulde svar.

Runde modtræk
Så i Hernings finere erhvervs- og kulturområde Birk Centerpark har det oplagte modtræk været at lave runde huse og haver.

Det gælder både for De Geometriske Haver, Else Ahlfeldt og Carl Henning Pedersen Museet, Elia-skulpturen og Angli-fabrikken, nu designskolen TEKO, hvor Herning Kunstmuseum tidligere havde til huse i en mindre afdeling.

De forskellige arkitektoniske hovedværker er alle bygget op som cirkler, der værner sig mod de åbne betydningsløse vidder og i senere tid mod den generiske, centrumløse by, der breder sig langs de store veje.

Værkerne slår ring om sig selv, som var de borge i et fjendtligt landskab.

Holl bruger omgivelserne
Men Steven Holl lader arkitekturen i sit museum tage alle disse cirkelslag på sig. Det er, som om omgivelsernes ringe har aftegnet bygningens hvide ydermure.

Alle husets konkave vægge er resultatet af de andres cirkler, der krydser hinanden.

Ideen forstyrres lidt af, at der i landskabet foran museet er skabt en beskyttende jordvold, der buer den modsatte vej.

Men man forstår behovet for at skabe volde i landskabet, for at definere rum.

Bagtil forlænges huset i to tilsvarende volde, der strækker synet ud mod bunden af dalsænkningen, hvor Dongs enorme kraftværk i det fjerne troner mørkt og tungt.

Loftet hænger som duge
Det mest omtalte motiv i bygningen er nu ikke planens cirkelslag og linjer, men lofternes formgivning. Inspireret af skjorteærmer hænger de som duge ned i store buer.

Som metafor for kroppen og museets oprindelse i et hjørne af tekstilindustrien giver det god mening.

Forunderlig dekonstruktion
Det er en forunderlig ide, som ikke har nogen funktionel eller programmatisk sammenhæng med museet, tværtimod.

Ud over at lofterne kan tænkes at aftegne nogle ganglinjer, følger de ikke husets plan.

Der er snarere tale om en dekonstruktion, hvor to forskellige logikker tilfældigt overlapper hinanden og i deres skæringspunkter skaber nogle visuelle spændinger.

Som betonskulptur trækker taget mindelser om en neddæmpet Oscar Niemeyer eller en udtrukket Le Corbusier.

Især ét hjørne i en af udstillingssalene, hvor to ’skjorteærmer’ mødes, minder stærkt om det organisk formede kapel, Le Corbusier sidst i karrieren skabte i byen Ronchamp i Frankrig.

Minder om Alvar Aaltos
Og dagslysindtaget kan minde om Alvar Aaltos i Nordjyllands Kunstmuseum (der i lighed med Heart også har fået et latterligt nyt navn: Kunsten).

Der er altså fine referencer til højmoderne arkitekturklassikere, og der er meget godt at sige om de delikate møder mellem dags- og kunstlys og mellem lys og skygge på de smukke buede gipsflader.

Intet nyt fra Holl
Så selv om det afgjort højner kvaliteten af Hernings arkitektur og er noget, man der med rette bør være stolt af, er det et museum, der hverken sætter en ny dagsorden for Steven Holl eller arkitekturen som sådan.

Det flytter ingen hegnspæle for museumsarkitekturen, som det skete, da Steven Holl tegnede Kiasma i Finland (1998) eller senest udvidelsen til Nelson Atkins Museum of Art i Kansas City (2007).

Værker, der har gjort Holl med de norske aner til en af de mest hædrede nulevende amerikanske arkitekter.

Har sine momenter
Men der er æstetiske momenter i Heart, og de bør fejres med rette. Museet er skrumpet 1.500 m{+2}, siden Holl vandt konkurrencen, men det virker hverken småt eller forkrampet, selv om loftet visse steder visuelt kommer tæt på.

Det er en ekspressiv arkitektur, der ligesom i Kunstmuseet Arken sætter sit præg på udstillingsrummene, men det er langt mere funktionelt med to ret reelle udstillingsrum, en restaurant og en lille koncertsal til Ensemble Midtvest, der fast får til huse i museet.

Ikke bæredygtigt
Men de tanker om bæredygtighed, der var indbygget i konkurrenceprojektet, er sparet væk. Det er kortsigtet og dumt.

Til gengæld er der meget andet at glæde sig over, f.eks. den udendørs belægning med tegl og betonfliser, der langsomt opløser sig i græsset, som en glidende overgang til landskabet.

Det er nænsomt og legende ligesom et stort spejlbassin ud for restauranten, der er med til at trække himlen ned og definere stedet i det vanskelige åbne landskab.

En udflugt værd
Steven Holl har formået at vende områdets vanskelige udfordringer til en styrke. Det viser hans format som arkitekt og har gjort Heart til et museum, der er en udflugt værd, alene for arkitekturen.

LÆS ARTIKEL Herning er det nye musikmekka

Læs om mere gadeplan på ibyen.dk