I DR 2’s satireshow ’Normalerweize’ er der en sketch, hvor to pyntede afrikanske kvinder kaster sig over en gennemsnitlig dansk pige iført jeans og klipklapper og forsøger at overbevise hende om, at hun er nødt til at krølle håret og skrue kraftigt op for makeuppen, hvis hun skal have baby i maven!

Skruet op for kvindeligheden
Det er sådan cirka sådan, man har det, når man træder ind i den ghanesiske frisørsalon Barikisu Hair i det indre København.

Ikke fordi indehaveren Kisu og hendes kunder kigger skævt til en – tværtimod; det er svært at finde gladere, mere høflige damer i København sådan en tirsdag formiddag lidt i lønningsdag.

Men når man står der med mascara på kinderne og leverpostejsfarvede udvoksninger, kan man altså ikke undgå at føle sig lidt ved siden af. For der findes næppe noget mere glamourøst end afrikanske kvinder i en skønhedssalon.

Deres øjne gnistrer, deres hud lyser, de har guldsmykker i ørerne, på fingrene og om anklerne. De er med andre ord ikke det mindste bange for at skrue op for kvindeligheden og ned for ’less is more’.

Frisør én gang om ugen
Netop en frisørsalon er et godt sted at starte, hvis man vil finde det autentiske Afrika i København. For er der noget, afrikanske kvinder går op i, er det at se godt ud.

Fra barnsben er skolestart, kirkebesøg og andre mærkedage blevet markeret med en tur i frisørstolen, og enhver afrikansk mor med respekt for sig selv eksperimenterer lige så meget med sin datters manke som med sin egen.

I Afrika koster det ikke alverden at gå til frisør, så mange afrikanske kvinder får vasket og sat deres hår af en professionel en gang om ugen. På den måde er de sikre på altid at have en hårpragt, der sidder, som den skal.

Mtoo under hjelmen
Det er de færreste afrikanske kvinder, der har råd til den luksus i Danmark, hvor salonbesøg er noget dyrere. Men håret er alligevel noget, der bliver prioriteret.

Denne formiddag sidder Mtoo under tørrehjelmen i Barikisu Hair med sine kulsorte lokker snoet ud over røde papillotter. En gang om ugen glatter Kisu hendes hår ud og glammer det op Marilyn Monroe-style.

»I sidste uge skulle jeg til jobsamtale, lige efter at jeg havde været inde og få sat hår. Jeg fik jobbet, og jeg er sikker på, at det var hårets skyld«, griner Mtoo, da Kisu har tryllet afroen om til en 1950’er-inspireret page.

Københavns afrikanske kvinder har fået flettet, glattet og klippet deres hår i Barikisu Hair i efterhånden to et halvt år. Inden Kisu åbnede salonen i Brolæggerstræde, arbejdede hun blandt andet som lærer på frisørskolen.

Det er kærlighedens skyld, at hun for 11 år siden rykkede fra Ghana til København. Hun forelskede sig i en dansk mand, der var på ferie i hendes hjemby, og snart hed hun Larsen til efternavn og boede i et koldt land mod nord.

I Danmark ringer man først
I dag kalder hun sig selv halvt dansker og hel københavner, men der var alligevel afrikanske skikke, der var svære at vænne sig af med, fortæller hun i en pause mellem klipningerne.

»I Ghana hilser man altid. Også selv om man ikke kender hinanden. Så da jeg flyttede til København, sagde jeg altid hej til mine naboer. Men de hilste ikke tilbage. Det gør man ikke i Danmark«, siger hun og tilføjer, at hun også lige skulle vænne sig til, at man ikke bare tropper uanmeldt op hos de danske venner:

»Her skal man altid ringe først. I Ghana tropper man bare op, når man har lyst«.

Taler højt
Der bor 609 ghanesere i København. Nogle er blevet gift dansk, andre er taget hertil for at studere. Og sammen med byens andre afrikanere har ghaneserne i den grad sat deres præg på det københavnske gadebillede.

Afrikanske butikker, restauranter og fester fylder hovedstaden og viser danskerne, at ’det glemte kontinent’ er andet end hungersnød og heksekraft. Ifølge Kisu er der især én ting, der adskiller afrikanerne fra danskerne: måden, de kommunikerer på.

»Når vi ghanesere snakker, lyder det, som om vi skændes. Men det gør vi ikke – vi taler bare ret højt. Hvis jeg møder en anden ghaneser i bussen, bliver det ofte så højlydt, at danskerne begynder at kigge. Så må jeg sige, at jeg ringer, når jeg kommer hjem, i stedet for«.

Roligt tempo
Myten om, at afrikanerne ordner tingene i deres eget rolige tempo, holder, mener Kisu. Efter 11 år i det noget mere regelrette Danmark bliver hun tit stresset, når hun er på sin årlige ferie i hjemlandet.

»Når folk siger, at de kommer klokken 10, er de der først klokken 12. Eller klokken 11, hvis man er heldig«.

Lidt kedelige danskere
Duften af kokosolie breder sig i den lyse kældersalon. Trækker man de afrikanske kvinder på væggene fra, ligner det enhver anden frisørsalon i København. Og en stor del af Kisus kunder er da også danskere, som vil have flettet deres hår eller lavet dreadlocks af en professionel.

Nogle kommer endda hele vejen fra Jylland eller Bornholm, hvor en afrikansk frisør er et særsyn.

»Nogle gange synes jeg, at danske kvinder er lidt kedelige. Som for eksempel når jeg ser dem sidde i bussen med vådt hår. Sådan noget ville aldrig ske i Ghana«, fortæller Kisu og tilføjer:

»Vi sad lige og kiggede på de danske kendte i Billed-Bladet og tænkte o.k. ...«, siger hun og løfter det ene øjenbryn.

»De kommer jo til gallafest i klipklapper!«.

Stramt tøj uanset tykkelse
Det vestlige fokus på slanke kroppe giver Kisu og hendes landsmænd ikke meget for.

»Afrikanske kvinder tænker ikke over, om de er for tykke. Lige meget hvor meget de vejer, syr de tøjet så meget ind som muligt, så det sidder stramt til kroppen. Og hvis man er tynd, betyder det, at man ikke har spist godt derhjemme«.

Dagens anden kunde, Irene fra Tanzania, træder ned i salonen og bliver gået i møde af Kisu, som giver hende et kæmpe knus. Det får alle kunder, for Kisu mener, at det er med til at ryste nerverne af og skabe tryghed. Irene læser til sygeplejerske, og med en stram studieøkonomi kan det være svært at få det hele til at hænge sammen.

Men besøgene hos Kisu – skal der være råd til.

Glattet afro
»Der er mange, der selv ordner deres hår derhjemme, men det tør jeg ikke. Jeg er alt for glad for mit hår til, at jeg vil se det knække af«, siger Irene, da hun har sat sig i frisørstolen foran bunkerne af blade.

Fra forsiden af det nyeste nummer af Black Beauty smiler en afrikansk model med perfekt glattet Jackie O-hår, og inde i bladet lokker reklamer med »100 procent euro straight hair«.

Som så mange andre afrikanske kvinder får Irene jævnlig glattet afroen ud ved hjælp af en hårcreme. For det er både varmt og besværligt at beholde sit naturlige hår, fortæller hun.

»Prøv selv at mærke her«, opfordrer hun og fører mine fingre ned i den krusede hovedbund.

Ghanas stemmer
Kisu er glad for at bo i Danmark, men rejser hjem og besøger familien i Ghana en gang om året i 14 dage. Egentlig ville hun gerne dertil oftere, men salonen levner ikke megen tid til ferie, så i stedet gør hun noget andet:

»Jeg kan godt savne det tætte familieliv, som man har i Ghana. Det oplever jeg ikke på samme måde i Danmark. Så jeg ringer hjem to-tre gange hver dag. Nogle gange har jeg ikke noget at sige. Jeg vil bare gerne høre deres stemmer«.