Alberto Daniel Nacach forlader sin plads bag baren og kommer hele vejen rundt for at hilse på.

Argentinsk kram
Ikke et håndtryk. Ikke blot et høfligt nik, men et ægte argentinsk kram. Hans skjorte er mørk, slipset matcher, og jazz-hatten er sort.

»One moment, så skal jeg være hos dig«, lover han og glider hurtigt over til et af bordene i baren, hvor et yngre par har sat sig til rette.

De vil gerne smage vin, siger de, men tøver over det store udvalg.

Vin lægger sig til rette
Det er startsignalet til Alberto Daniel Nacachs øjeblik. Med en løftet finger henter han en flaske i baren. Smilet spiller i mundvigene på værten. Han hælder lidt vin op i et glas foran det unge par, lægger det på bordet, så vinen ruller rundt og fugter kanterne, og løfter så glasset igen for at køre det heftigt rundt på bordpladen.

Vinen lægger sig til rette. Den unge mand kigger benovet. Veninden ler. Alberto Daniel Nacach synker i knæ, kigger på vinen, og med et lille buk siger han: »Værsgo’«.

»Hvad smager det af?«, spørger han parret. Hvad tænker de? Hvad føler de? Han roser deres svar og hælder mere vin op. Lykkelige sidder de tilbage. Argentineren har med et snuptag åbnet deres sanser.

»Den her vinbar er et hundrede procent Buenos Aires«, fortæller Alberto Daniel Nacach selvbevidst om sin vinbar, Tango y Vinos i Herluf Trolles Gade.

»Her finder du den sande argentinske sjæl. Der er følelser og lidenskab for vinen, gæsterne og i serveringen«, siger han.

La Albiceleste
Tangoen flyder fra højttalerne. Væggene er røde. Små lysekroner duver under loftet. På en væg hænger et foto af Che Guevara, der med høj cigarføring smiler sit på en gang arrogante og næstekærlige smil.

Andre fotos viser mænd med stramt, skinnende kulsort hår. Sorte butterfly. Kvinder i dans. Opslidsede kjoler. Og på endevæggen det argentinske flag, la Albiceleste, med sarte lyseblå og hvide striber og en gylden sol i midten.

»Der er så smukt i Argentina. For eksempel i Andesbjergene, hvor kondoren flyver, men det forstår du ikke, amigo, for du kender kun duerne på Rådhuspladsen«, fastslår han.

Vin-missionær
Det argentinske miljø i København er ikke stort. Der bor nogle hundreder argentinere i Danmark. 330 i København.

Et par restauranter og vinbarer bærer lidt af kulturen i hovedstaden, og Alberto Daniel Nacach, som insisterer på blot at blive kaldt Daniel, siger, at han er en missionær her i landet. En missionær i argentinsk vin. Han vil gøre københavnerne bekendt med den argentinske Malbec-drue.

»Jeg elsker den. Det er i mit blod, og den bedste Malbec-vin kommer fra Argentina. Vi har klimaet, vandet, højderne, solen og de rigtige temperatur-forskelle mellem dag og nat. Ingen i historien har argumenteret mod det, señor. Maradona kommer fra Argentina. Det er som fodbold. Believe it or not, amigo. Det er ligesom the best beef, señor, den kommer også fra Argentina«.

Han smiler et djævlesmil. Hæver pegefingeren og taler drævende og indsmigrende: »For slet ikke at nævne den mest sensuelle og improvisatoriske dans på Jorden. Tango. Tango handler om improvisation. Og stil«.

Også for freaks...
Selv danser han ikke.

»Jeg kan ikke. Jeg er en katastrofe. Fuldstændig«.

Men det er der andre, der kan.

Flere par er kommet i aften for at danse tango i lokalet ved siden af baren. Bjarne Hell, en skaldet pædagogmedhjælper i elegant hvid skjorte, tager imod dem. Han er aftenens danselærer.

Bjarne Hell siger, at Daniel er en porteño. Én der kommer fra havnen. Som man kalder de indfødte fra Buenos Aires.

En rigtig porteño.

I Danmark siden 2001
Daniel forlod Argentina i 1991, da landet endnu en gang var på vej ned i korruption og økonomiske umuligheder. Han har været i Danmark siden 2001. Med blandede følelser.

»Der er gode ting i Danmark, det kan jeg jo ikke nægte. Men når det handler om at vise sig selv frem, så går det langsomt for jer. Men det er dét, jeg arbejder på at vise jer her i baren. Vi argentinere er ikke bange for at vise os selv. Vi er nok også lidt brutale i sproget, men det her er en social bar. Jeg introducerer folk for hinanden. Det er en vinbar for mennesker. Også for freaks, tro ikke andet, amigo. Her kan du komme, som du er. Jeg kommunikerer med folk«.

Daniel smiler.

»Jeg er ikke en fan af vejret i Danmark, men som samfund kan landet ikke blive bedre, selv om I hele tiden brokker jer over det. Og så elsker jeg jeres ytringsfrihed«.

Ud med dansk blødsødenhed
Men den specielle tvivlende danske blødsødenhed huer ham ikke. Han har studeret den fra sin plads bag baren.

»Jeg har et problem med fyre, som ikke kan beslutte sig for, hvad de vil bestille i baren, og derfor spørger deres kæreste i stedet for. Beslut dig dog! I putter hele det demokratiske element ind i jer, når I går ud. Fyrene glemmer, at bag enhver lady er der en tørstig kvinde. Ligeret, ja. Men hun vil behandles som en kvinde. Lyt til hende, lad hende udtrykke sin femininitet, men bestem dog selv noget«, siger han og vender blikket mod loftet.

Mere end tango og fodbold
Som aftenen skrider frem, flokkes flere og flere flasker på bardisken. Daniel er snart i den ene ende, snart i den anden. Hælder op fra flaskerne, imens han spørger gæsterne om, hvad de tænker på? Hvad de føler?

»Min mission er at bringe lidt af min passion og mit hjemland ind i jer. Argentina er mere end tango og fodbold. Enhver gringo, jeg får ind i baren, og som smager på vinen, er en lille sejr for mig. Forstår du?«, spørger Daniel.

»Vi giver dig tango, vin, jazz og miljø. Hvis ikke du kan finde din indre argentiner her, så er det altså dit eget problem, amigo«.