Om to år vil hele området omkring Nørrebrohallen være dækket af et rødt underlag.

Faktisk skal alt mellem Nørrebrogade og Mimersgade være rødt. Selv beplantningen vil have rødt løv og røde blomster. Bænkene vil være røde, cykelstien vil være rød.

Der vil komme et udendørs tyrkisk fitnesscenter og en japansk legeblæksprutte, man kan kravle rundt i.

På parkeringspladsen vil der blive opsat baseballnet fra South Compton i Los Angeles, så parkeringspladsen kan indtages til sport om aftenen.

Ramme for kultur og sport
Hockeybanen foran Nørrebrohallen bliver nedlagt, og i stedet bliver der en stor sammenhængende rød plads. Gavlene ud til pladsen holdes i samme røde farve.

I weekenderne skal der være marked på Den Røde Plads, der skal danne ramme for kultur og sport. Indgangene til Nørrebrohallen bliver flyttet, så man går ind fra pladsen og fra gavlen ud mod Nørrebrogade.

Som en verdensudstilling inddelt i en rød, sort og grøn zone skal en ny park, Superkilen, strække sig fra Nørrebrogade og Nørrebrohallen i syd til Tagensvej i nord i en lang bræmme, der er mellem 50 og 100 meter i bredden.

Fra den store verden
Alt, træer og buske, bænke, springvand, fitnesscentre, affaldsspande, telefonbokse, grillsteder, sportsredskaber og legesteder skal hentes ude i den store verden, hvor mange af beboerne på Nørrebro kommer fra.

Et projekt til 50 millioner kroner, som kunstnergruppen Superflex, de tyske landskabsarkitekter Topotek 1 og arkitektfirmaet BIG har lavet med masser af input fra områdets beboere, og som Københavns Kommune og Realdania hver har givet 25 millioner kroner til.

Et særligt område
Politiken har sat Nanna Gyldholm, projektleder fra BIG, Jacob Fenger, partner i Superflex, Hans Peter Svendler, direktør og fondschef i Realdania, samt stadsarkitekt i Københavns kommune Jan Christiansen stævne på Nørrebro for at vandre parken igennem og høre, hvad det egentlig er for et mærkeligt projekt, de har gang i.

»Området har altid været noget særligt. Der har altid været gang i den her. Da jeg flyttede til området i 1968, var det også noget specielt med blandt andet beatkoncerter i Nora Bio. Det nye ved Nørrebro er det multietniske. Men det har altid været ’hot’, og det skal det blive ved med at være«, forklarer stadsarkitekt Jan Christiansen, da vi står ved Nørrebrogade og kigger på det, der bliver til rød zone.

Det multietniske vil blive taget helt bogstaveligt. I Superkilen vil man aldrig finde det normale, neutrale udstyr i form af bænke, skraldespande, telefonbokse og lignende, som København ellers er kendetegnet af.

Små kopier af Paris
Her skal alle de elementer, man normalt overser, vække opsigt. Være noget særligt. Og de skal hentes i hele verden, så parken afspejler det multietniske samfund, den bliver en del af.

»Vi vil forsøge at fremhæve alt det, man normalt overser«, siger Jakob Fenger fra Superflex

Ikke to bænke i parken bliver ens, til gengæld kommer der en mangfoldighed af bænke, som man kan finde dem andre steder i verden, for eksempel i England, Sverige, Japan, Rumænien, Schweiz, Sydafrika, Egypten, Spanien, USA og Indien.

Ligesom skraldespandene vil være engelske, hvor man både har den røde, den sorte og den grønne skraldespand. Brønddækslerne i hele området vil heller ikke ligne de øvrige i København. I Superkilen vil der stå ’Ville de Paris’ på dækslerne, og det vil være de samme, som bruges i Paris, eller kopier af dem.

Asfalt iblandet basalt
Rød zone standser ved Mimersgade. Efter at have krydset den træder man ind i sort zone. Helt bogstaveligt. Det er tanken, at hele området dækkes af asfalt iblandet basalt, så det bliver helt sort.

Det skal have karakter af et tæppe, der er lagt ud over pladsen. For at illudere tæppefornemmelse bliver det hævet 15 centimeter over omgivelserne og i det nordøstlige hjørne helt op i tre meters højde.

»Så man har fornemmelsen af at kunne feje noget ind under gulvtæppet«, forklarer Nanna Gyldholm fra BIG.

Unik historie
Tæppet vil være gennemskåret af hvide linjer, der om aftenen skal oplyses af særligt uv-lys, så de vækker mindelser om et diskotek. Det er også her, at det er planen at sætte et ottestjernet marokkansk springvand.

Ligesom der i sort zone skal være picnicborde, grillsted og formentlig også en pavillon. Selv om mange måske vil rynke på næsen af, at man fjerner græstæppet og lægger sort asfalt ud over det hele i stedet, så tror BIG og Superflex, at især de unge vil blive begejstrede for asfalten.

Og det grønne forsvinder ikke, der bliver plantet en masse kinesiske hørpalmer, der kan tåle den danske vinter, og japanske kirsebærtræer.

»Udgangspunktet er, at det her er et unikt område i København med en unik historie, fordi der er så mange med en anden etnisk baggrund«, forklarer Jakob Fenger.

Urban dagligstue
»Det ser vi som en stor ressource. Så i stedet for det normale har vi set på, hvordan tingene ser ud andre steder i verden. Og beboerne i området er kommet med forslag til, hvad de godt kunne tænke sig. På den måde er de runde egyptiske bænke kommet til, hvor man sidder i en cirkel over for hinanden og kan snakke sammen. Dem forsøger vi at få fat i«.

Derfor vil der også være små skilte ved alle ting i parken, der fortæller, hvad det er, og hvor det kommer fra.

Sort zone er tænkt som en slags urban dagligstue, der skal være Superkilens hjerte, hvor folk sætter sig ned for at grille, snakke, spille backgammon og den slags. Og selvfølgelig bliver cykelstien i sort zone sort.

»Det er vigtigt for os, at vi opretholder den råhed, det ikkepæne, som karakteriserer området i forvejen,« siger Realdaniadirektør Hans Peter Svendler.

Den grønne park
Fra det sort gulvtæppe fortsætter den grønne park mod nord med sine små bakker og fordybninger. Her er der plads til leg, sport, picnic, solbadning og afslapning.

Midt i den grønne park skal der laves en forsænket multiarena i stil med den, der findes foran Nørrebrohallen i dag. Der kan spilles hockey, basketball, badminton, fodbold, og hvad man ellers kan finde på af boldspil i den lille arena, og tilskuerne kan sidde i græsset rundt om og følge spillet.

Der kommer fuglehuse, formentlig fra Sverige, og der bliver lavet svævebane, trampoliner og andre legeredskaber, der appellerer til lidt større børn og kræver lidt mere vildskab.

Som på den sorte plads vil der også her være barbecue/grillsteder.

Helt nede for enden af parken, ud mod Tagensvej, bliver der etableret en 16 meter høj ski- og kælkebakke med snemaskine.

Langs den grønne park adskiller rækværk i dag parkområdet fra beboelsesområdet. Men det er håbet, at beboerne vil være med til at rive plankeværkerne ned, så boligerne ligger i åben forbindelse med parken.

Borgerinddragelse
»Vores ønske er, at folk trækker ud fra deres huse og bruger parken. At de føler, at den er deres område. Derfor har vi også gjort så meget ud af borgerinddragelsen. Det må gerne være sådan, at mange af beboerne kan sige: Der står min ide, og der står min ide«, forklarer Hans Peter Svendler.

Langs en del af den grønne park ligger Mjølnerparken, hvor beboerne har været meget aktive og er kommet med mange ideer til projektet, som er indarbejdet i planerne.

På den anden side af Mjølnerparken er anden park også ved at opstå på det gamle DSB-areal, og det er meningen, at der bliver åbnet op fra den grønne park, så man via flere passager ned til DSB-arealet let kan komme frem og tilbage mellem de to parkanlæg.

Selv om planerne for Superkilen er kommet langt, kan man stadig nå at komme med gode ideer og input til den. Også folk, der ikke bor i området, må meget gerne komme med gode ideer på www.superkilen.dk. Projektet kan stadig nå at ændre sig.

»Vi vil gerne have så mange ideer som overhovedet muligt«, siger Jakob Fenger.

Pæredansk Nørrebrofænomen
Håbet er, at Superkilen ikke bare bliver et Nørrebrofænomen, men et sted, der tiltrækker folk alle steder fra, som ønsker at gå på marked eller opleve de mange anderledes tilbud og inspirationer fra hele verden.

Trods al det fremmedartede er stadsarkitekt Jan Christiansen overbevist om, at Superkilen med tiden vil opleves som en meget dansk park.

»Tænker man på tidligere tiders byggerier i København, så var de også i stor stil påvirket udefra, selv om vi i dag opfatter dem som meget danske. Så om 50 år vil denne her park også blive opfattet som noget pæredansk og meget københavnsk«, siger han.

Billederne er eksempler på, hvad der kommer i Parken, men det er ikke endeligt besluttet.