Med den kontroversielle karrierekomet Bjarke Ingels ved roret har arkitektvirksomheden stået for nogle af de mest nyskabende og mest debatterede byggerier under de senere års opsving i dansk byggeri og arkitektur.
VM Husene i Ørestad, Havnebadet på Islands Brygge og det voldsomt debatterede forslag til Ritts boliger på Kløvermarken er nogle af tegnestuens mest kendte aftryk sammen med terassehavekomplekset ’VM Bjerget’, der i efteråret blev kåret til verdens bedste boligbyggeri på World Architecture Festival i Barcelona.
CO2-neutral ø i Aserbajdsjan
BIG er også ved at tegne centralasiens første CO2-neutrale ø i Aserbajdsjan, og vandt sidste år konkurrencen om at bygge den danske pavillon til EXPO 2010 i Shanghai, hvor Bjarke Ingels – traditionen tro – allerede har provokeret med sit ønske om at flytte Den Lille Havfrue til den kinesiske storby.
Nu stiller Dansk Arkitektur Center skarpt på den lille tegnestue med de store visioner med en stor udstilling i stort tegneserieformat tilsat 18 film og 30 oplyste modeller, der til sammen fører publikum gennem byggeriernes evolutionsproces.
Print
Send

































Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit