Der er kommet mange originale bygninger ud af Gentofte Kommunes pædagogiske Skub-program.
Det seneste, man har fundet på, er at blande idrætsfaciliteter til Ordrups gymnasium, skole og fritidsordning ind i et nyt folkebibliotek og kulturhus – i et hus tegnet af Arkens arkitekt, Søren Robert Lund, i et samarbejde med Morten Gregersen fra tegnestuen Nord Arkitekter.
Boldbane med kunstgræs
Deres ejendommelige arkitektur, der favner flere offentlige institutioner, ligger som en skarpt tegnet landskabelig struktur på kanten af Ordrup Park.
Husets forplads udgøres dels af et parkeringsareal og dels af en boldbane med kunstgræs. Ved to hjørner kryber græsvolde op om huset, der er pakket ind i glasfiberplader.
Den halvblanke, gennemskinnelige glasfiber markerer skarpt bygningens flader og giver den en fornemmelse af kunstighed som kontrast til den omgivende organiske bevoksning.
Men den blågrønne beklædning giver kun få farvekontraster til stedet, der virker meget ’grønt i grønt’.
Lidt stål, glas og grå beton afveksler billedet hist og pist, men materiale- og farvespillet er fadt.
Hushøje glasåbninger
Til gengæld afslører bygningen begejstret sine aktiviteter i hushøje glasåbninger, og forleden på en koldklam vinterformiddag så man både børn spille fodbold udendørs, gymnasieelever løbe rundt i gymnastiksalen og enkelte lånere gå omkring i biblioteket på 1. sal.
Inden for svingdøren i stueetagen findes en mørk fordelingsgang – med blanke, grønne væg- og gulvflader – og en hvid ståltrappe, der leder op til biblioteket på 1. sal.
Her under en blanding af himlens lys og et mere prosaisk neonlys er gulvet lysegråt, men facadens blågrønne nuancer går igen i et siddelandskab, der kravler op og ned ad bibliotekets lave hvide bogreoler.
Ideen er tydeligvis, at det grønne landskab udenfor bliver trukket ind gennem bygningen.
Og alle linjer i den velfungerende indretning peger ud mod de store vinduesgavle, der foruden at give et overdådigt lysindfald binder biblioteket visuelt til parken.
Et positivt eksempel
Mellem bogreolerne får man også et kig ned i hallerne, hvor kropsudfoldelsen sker.
Det er sandelig noget andet end i gamle dage, hvor biblioteker kun var forbundet med ro og stillesiddende åndsaktivitet.
Denne form for krydsprogrammering er et varmt emne i både byudvikling og arkitektur, og Ordrup Multihal og Bibliotek er et positivt overraskende eksempel.
Man sparer ikke blot ydervægge ved at lægge flere funktioner under ét tag. For ideen er jo, at de traditionelt adskilte aktiviteter skal inspirere og befrugte hinanden.
Det er her blevet en åben bygning, der subtilt kontrollerer sine brugere ved at gøre alle synlige overalt.
Når alle ser hinanden, behøves ingen yderligere overvågning. Der er således bemærkelsesværdigt få restriktioner på biblioteket.
Som sådan er det blevet en velfungerende dannelsesmaskine til disciplineret selvudfoldelse. Den nedbryder grænser mellem ’nørder’ og ’sportsidioter’.
Her booster arkitekturen selvtilliden, uanset hvad man foretager sig.
Det seneste, man har fundet på, er at blande idrætsfaciliteter til Ordrups gymnasium, skole og fritidsordning ind i et nyt folkebibliotek og kulturhus – i et hus tegnet af Arkens arkitekt, Søren Robert Lund, i et samarbejde med Morten Gregersen fra tegnestuen Nord Arkitekter.
Boldbane med kunstgræs
Deres ejendommelige arkitektur, der favner flere offentlige institutioner, ligger som en skarpt tegnet landskabelig struktur på kanten af Ordrup Park.
Husets forplads udgøres dels af et parkeringsareal og dels af en boldbane med kunstgræs. Ved to hjørner kryber græsvolde op om huset, der er pakket ind i glasfiberplader.
Den halvblanke, gennemskinnelige glasfiber markerer skarpt bygningens flader og giver den en fornemmelse af kunstighed som kontrast til den omgivende organiske bevoksning.
Men den blågrønne beklædning giver kun få farvekontraster til stedet, der virker meget ’grønt i grønt’.
Lidt stål, glas og grå beton afveksler billedet hist og pist, men materiale- og farvespillet er fadt.
Hushøje glasåbninger
Til gengæld afslører bygningen begejstret sine aktiviteter i hushøje glasåbninger, og forleden på en koldklam vinterformiddag så man både børn spille fodbold udendørs, gymnasieelever løbe rundt i gymnastiksalen og enkelte lånere gå omkring i biblioteket på 1. sal.
Inden for svingdøren i stueetagen findes en mørk fordelingsgang – med blanke, grønne væg- og gulvflader – og en hvid ståltrappe, der leder op til biblioteket på 1. sal.
Her under en blanding af himlens lys og et mere prosaisk neonlys er gulvet lysegråt, men facadens blågrønne nuancer går igen i et siddelandskab, der kravler op og ned ad bibliotekets lave hvide bogreoler.
Ideen er tydeligvis, at det grønne landskab udenfor bliver trukket ind gennem bygningen.
Og alle linjer i den velfungerende indretning peger ud mod de store vinduesgavle, der foruden at give et overdådigt lysindfald binder biblioteket visuelt til parken.
Et positivt eksempel
Mellem bogreolerne får man også et kig ned i hallerne, hvor kropsudfoldelsen sker.
Det er sandelig noget andet end i gamle dage, hvor biblioteker kun var forbundet med ro og stillesiddende åndsaktivitet.
Denne form for krydsprogrammering er et varmt emne i både byudvikling og arkitektur, og Ordrup Multihal og Bibliotek er et positivt overraskende eksempel.
Man sparer ikke blot ydervægge ved at lægge flere funktioner under ét tag. For ideen er jo, at de traditionelt adskilte aktiviteter skal inspirere og befrugte hinanden.
Det er her blevet en åben bygning, der subtilt kontrollerer sine brugere ved at gøre alle synlige overalt.
Når alle ser hinanden, behøves ingen yderligere overvågning. Der er således bemærkelsesværdigt få restriktioner på biblioteket.
Som sådan er det blevet en velfungerende dannelsesmaskine til disciplineret selvudfoldelse. Den nedbryder grænser mellem ’nørder’ og ’sportsidioter’.
Her booster arkitekturen selvtilliden, uanset hvad man foretager sig.
Print
Send


























Læserne skriver - hvad mener du?
Læsernes kommentarer
Bedst lige nu
Værst lige nu
Café+Restaurant-favoritter
Anmeld din favorit