København får et stort vartegn i havnen.

I hvert fald hvis det skal stå til By & Havn og ATP Ejendomme. Det er både langt større, mere samtidigt og åbent end jernskulpturen ’Store Robert’. Ja faktisk ligner det på flere måder noget, der kan ende med at blive et helt fint projekt.

Visuelt bliver det en mastodont, der markerer byens grænse mod vandet, bliver porten til den nyudviklede bydel Nordhavn og sætter den eftertrykkeligt fast på byens skyline. Som ramme omkring Oslo- og Polensfærgernes daglige ind- og udsejling vil det blive ganske dramatisk.

London Bridge møder Twin Towers
Ikoner som Twin Towers og London Bridge mødes her i et demokratisk erhvervsbyggeri med masser af offentligt tilgængelige kvadratmeter: forretninger i de nederste etager, restaurant og udsigtsdæk på toppen af husene og offentlig broforbindelse på midten.

Den højeste bygning på Langeliniemolen vil blive 113 meter høj, mens Marmormolens lidt mindre bygning vil blive 98 meter. Til begge angivelser skal lægges nogle meter, som vil blive indtaget af vindturbiner, der skal generere strøm til husene.

De ser nu ikke så integrerede ud i designet, så det er nok her, en eventuel sparekniv vil skære først.

Trods størrelserne er det et afgørende greb i vinderprojektet, at de to højhuse er tænkt som adskilte individer. Det gør hele projektet behageligt mindre monumentalt, end det var tænkt i nogle af de konkurrerende forslag.

Broen er tegnet mavevridende spinkel og skal knække på midten, som var det to kraner, der var svunget rundt og havde mødt hinanden over havnevandet.

Kostbar gangbro i 65 meters højde
Man kan godt spørge, om det var nødvendigt at lave denne kostbare gangbro i 65 meters højde.

Den vil give et godt udsyn over byen og dermed blive et udflugtsmål i sig selv, men den løser nok ikke for alvor det infrastrukturproblem, som de mange erhvervsfolk og beboere på Langelinie har og vil få i endnu højere grad, hvis højhusene bliver realiseret.

Langeliniespidsen og den kommende udvikling af Nordhavn skriger i hvert fald mere på en metrocityringstation end byens bedste plads, Gammel Strand.

I vinderforslaget er Langeliniehusets volumen nedbrudt i en række stablede kasser med et rombeformet grundplan. Kasserne er indbyrdes drejede omkring en lodret kerne og følger hver forskellige linjer i området. Der er ikke noget overordnet symbol i formgivningen, men små detaljer peger på området og dets historie.

Farvelægningen på de udhængende flader skulle f.eks. være inspireret af havnens farverige containere, ligesom afskæringen af soklen vil minde om stævnen på et skib. Marmormolens hus får et andet facademønster, og dets størrelse er nedbrudt og skulptureret af nogle høje indhug i bygningskroppen.

De to højhuse bliver ikke kedelige figurer i byrummet, men skulptureringen af bygningerne virker alene betinget af forsøget på at gribe fat i områdets skala – ikke motiveret af deres funktion.

Et af Amerikas mest anerkendte firmaer
Højhusene vil vende havnen på højkant. I dag er der enkelte højhuse og skibe, der rager op, men bliver vinderprojektet realiseret, vil det få alt andet på stedet til at skrumpe. Derfor er det godt nok, at bygningerne bliver brudt ned i nogle proportioner, der møder omgivelserne, men det fremgår ikke, hvordan denne formgivning er motiveret indefra.

Vinderforslaget er skabt af Steven Holl Architects, der er et af Amerikas mest anerkendte firmaer. Og nok tilhører Holl laget af globale stjernearkitekter, der bygger over hele kloden, men han har ikke en signaturarkitektur som f.eks. Frank Gehry, der i går også præsenterede sin masterplan for udviklingen af Sønderborg Havn.

Gehrys formsprog kommer før materialet, Steven Holl tilpasser sit til opgaven, klimaet og lyset. I tankerne for facadebeklædningen på det aktuelle vinderforslag er der f.eks. allerede tænkt i, hvordan solceller vil skærme for den høje sol om sommeren, men tillade den lave sol om vinteren at nå helt ind i bygningen.

Steven Holl kender Danmark fra to tidligere projekter, Hernings nye kunstmuseum Heart, som er under opførelse, og et mere besynderligt boligprojekt, T-husene til Ørestad Syd, som er skrinlagt.

Besindigt forslag
I en tid hvor politikere og erhvervsfolk mener, at spektakulære vartegn kan være med til at fremme bykvalitet, er Steven Holl Architects’ forslag faktisk besindigt. Konkurrencen viste blandt andet en fantasifuld, men ganske upraktisk kæmpebue og andre mere eller mindre ufølsomt monumentale manifestationer.

For et projekt, der er tænkt til at begejstre, er der lagt forholdsvis lille vægt på den overfladiske fascinationseffekt og mere på at give bygningerne en form for mening i sammenhængen med byen og områdets historie.

Det er prisværdigt, at vinderprojektet således ikke lader smart formgivning gå forud for de urbane funktioner. Men noget indlysende mesterværk forekommer det ikke at være.

Forproces vil tage et års tid
Om husene bliver til noget, er nu op til Borgerrepræsentationen, der skal vedtage en ny lokalplan for området. Processen vil tage et års tid. I den tid kan finansmarkedet både have rettet sig eller taget et endnu større dyk.

Så at arkitektkonkurrencen har en vinder, er ikke ensbetydende med, at København får dette eller noget andet nyt vartegn.

I en tid der mener, at vartegn kan fremme bykvalitet, er Steven Holls forslag et af de mere besindige.