København er en god by og er inde i en god udvikling. Men det er gået stærkt, og det er på tide at evaluere udviklingen og se, hvad den har afstedkommet i øjenhøjde og på gadeplan«.

Sådan lyder det, når man spørger til den nye stadsarkitekt Tina Saabys visioner for hovedstaden. Hun vil ikke stå for at ændre Københavns arkitekturpolitik radikalt.

Hun er rigtig godt tilfreds med byen, men vil bare have mere af det, der gør Københavns stemning speciel. Og her er det selvfølgelig bygningsarkitekturen, men især også byrummene imellem dem, hun vil lægge vægt på.

Se byen i øjenhøjde
De enkelte bydele må gerne være forskellige, og den mangfoldighed vil hun gerne understøtte. Der skal være plads til flere eksperimenter i byrum, flere cykler og mere liv mellem husene.

»Der har været fokus på rigtig mange bydele i både den store og den lille skala gennem 00’erne. Efter at vi har været gennem en højkonjunktur med en udvikling, der bare er feset derudad med nye byggerier, glæder jeg mig til at komme lidt ned i byen og se den i øjenhøjde. Vi skal ud og iagttage det byliv, der er derude. Er der nok, og er det godt nok?«.

Hun holder af de mange store flotte visioner for København, men nu hvor lavkonjunkturen er sat ind og har sat byggetempoet ned, er det vigtigt at se på, hvad udviklingen har afstedkommet.

I gang med dåseåbneren
Ørestad finder hun er et godt eksempel på et sted, hvor der er udfordringer med hensyn til bylivet. Hun hæfter sig ved, at der nu er planer om at åbne storcentret Field’s udadtil i stueetagen. Denne dåseåbnerstrategi vil hun godt slå et slag for:

»Det er et godt tegn på politisk forståelse for, at der skal andre tiltag end bare nye bygninger til for at forbedre bydelene«.

Netop evaluering fremhæver hun er alfa og omega, når man eksperimenterer.

Eksperimenter
»Det er interessant, hvis byen tør eksperimentere lidt mere, men det kræver, at vi er meget reflekterende og hele tiden evaluerer, om eksperimenterne skaber mere eller mindre byliv«.

Nørrebrogade er et sådant eksperimenterende byrum, hvor processen dog har været temmelig omtumlet. Men det afskrækker ikke Tina Saaby fra at bruge den metode:

»Det er vigtigt, at man sætter forudsætningerne klart op for borgerne, så kan man sagtens være nysgerrig og eksperimentere, uden at folk bliver skuffede over det«.

Vigtigt at træffe de rette beslutninger
Som stadsarkitekt har Tina Saaby ikke besluttende myndighed over hovedstaden, men hun er den faglige garant og rådgiver for de politiske beslutningstagere. Det betyder også, at hun skal kunne begå sig i et bredt politisk spektrum og være advokat for den arkitektoniske kvalitet i beslutningsprocesserne.

Den side af jobbet er hun ikke spor bange for. Hun har fagpolitisk erfaring som næstformand i arkitektforeningen og har været bygherrerådgiver og proceskonsulent, hvor hun har betjent politikere.

»Det interessante ved at arbejde på dette plan er«, siger hun, »at man ofte træffer de største arkitektoniske beslutninger på et tidligt tidspunkt i processen, hvor man har den mindste viden. Så er det jo vigtigt at træffe de rigtige beslutninger. Det glæder jeg mig til at være med til«.

Mere kant på miljøet
Tina Saaby ser sig selv som en forlænger og ikke en radikal fornyer af Københavns arkitekturpolitik, som er blevet formuleret under den seneste stadsarkitekt, Jan Christiansen.

Hun kaldte sin ansøgning for ’Meget mere København’, hvor hun tog sit afsæt i det gode værktøj, hun mener, arkitekturpolitikken er for politikere og arkitekter. Men hun synes godt, at politikken kan få noget mere kant:

»Man skal sikre sig, at byen ikke bliver for pæn, men i stedet har en stor mangfoldighed, at der er plads til de skæve rum, at alt ikke er ens«.

LÆS OGSÅ København er en simrende grødby

»Det er klart, at jeg vil satse på bæredygtighed, CO2-neutralitet og adfærdsændring. Byen bliver ikke bæredygtig, alene ved at vi efterisolerer. Vi må også ændre vores adfærd. Det er arkitektur på et andet niveau. Det handler om genbrug, affaldshåndtering og infrastruktur. Vi skal lave tiltag, der gør det helt naturligt at tage cyklen frem for bilen«.

Grønt klæder cykler
Den nye stadsarkitekt opfatter sig selv som meget urban. Hun bor ved Hovedbanegården, har hverken bil eller kørekort, men har altid taget cyklen, når hun skulle omkring.

Med et ønske om stigende cyklisme har en ny stadsarkitekt mon så også en løsning på den kaotiske cykelparkering, som i gadeplan ofte omtales som et af byens større problemer?

»Ved Skolen på Islands Brygge er der en asfaltbelægning med cykelstativer. Når cyklerne står der, virker det rodet. Men foran skolen er der også tre store træer. Og når cyklerne står under dem, ser det faktisk ikke rodet ud. Her er det træerne og ikke cyklerne, der træder i karakter. Det ser flot ud. Så måske noget mere grønt vil klæde nogle flere cykler. Arkitektur handler jo om, hvordan vi skaber rammerne for den adfærd, vi gerne vil have«.

LÆS OGSÅ København er en træløs ørken

Og når hun ser ti år frem i tiden, er der én ting hun gerne vil huskes for: at hun som stadsarkitekt var med til at skabe liv i byen i øjenhøjde.