Tre skæve publikumstribuner, der vrider sig hver sin vej. Det er i øjeblikket udsigterne til nyindretningen af Rådhuspladsen på det sted, hvor busterminalen stod.

Endelig var vi sluppet af med terminalen, der uanset skulpturelle kvaliteter var en forkert proportioneret bygning på pladsen. I stedet for at formindske pladsen og give den en rolig bagskærm mod busserne, blev terminalen oplevet som et forvokset gadeinventar, der skar husfacaderne over i to dele.

Nu er Metroselskabet i gang med at anlægge en station, hvor busterminalen stod. En station med et umotiveret inventar, der meget vel kan få nogle af de samme tvivlsomme kvaliteter.

Metroselskabets egen tegnestue med chefarkitekt Lise Lind og landskabsarkitekt Petra Hækkerup i spidsen er gået i gang med at designe byrummet over stationen med de funktioner, den nu kræver. Det er ovenlys, trappenedgange, cykelparkering, elevator og skiltning.

Illustration:  Metroselskabet

Men altså også med de tre besynderlige siddetribuner.

Enkelt og nedbarberet
Filosofien i designet af Metrocityringens mange nye stationer er generelt at holde det hele så enkelt og nedbarberet som muligt.

Alle steder, hvor det kan lade sig gøre, skal dagslys hives ned på perronen, og derfor skal man have ovenlyskasser som et gennemgående element på næsten alle stationer.

Metroselskabet stiller sig åben for, at beplantning kan have forskellig karakter og dermed sikre en smule variation på de forskellige stationer, men sikkerhedskrav, funktionalitet og drift sætter sine ret så kraftige begrænsninger.

De første metrostationer var udviklet af KHR Arkitekter, og de nye stationer bliver under jorden i vid udstrækning skåret over samme læst. Svævende dæk og fritstående rulletrapper i høje dagsbelyste rum. Den sidste opstigning fra repos til terræn vil også i de nye skulle foregå ad faste trapper, hvilket får mange, der ikke behøver det, til at tage elevatoren. Til gene for dem, der virkelig har brug for det.

De nye stationer vil ikke have det pladskrævende cirkelslag omkring trappeopgangene, som man i dag har på Forum og Kgs. Nytorv, men mere ligne det aflange anonyme hul, man kender fra Nørreport Station.

Hvor styrer det hen?
Trapperne bliver altså det mindst markerede på de nye stationer, hvorimod elevatortårnene vil blive udstyret med den nødvendige trafikinformation på elektroniske skilte. Hvor styrer det så folk hen?

I Malmø har KHR netop lavet to meget smukke trappeoverdækninger til Trianglen Station med rulletrapper helt til terræn.

LÆS ARTIKELMalmø kommer ud af mørket

Det er sådan, man signalerer undergrundsbane i andre byer, og måske det også var værd at gøre de få steder, hvor der er plads til det, f.eks. på Rådhuspladsen?

I stedet for at markere trappenedgangene tænker Metroselskabets arkitekter at fremhæve lyskasserne ved at lave dem til høje glaspyramider med siddetrapper.

Det vil blive en slags permanente tribuner, hvorfra man kan kigge på det fine rådhus og den manglende helhedsplan for pladsen foran det. Der er allerede én højst tvivlsom glaspyramide af samme dimensioner foran Østerport Station.

Jeg tvivler på, at det vil fungere bedre med tre af slagsen på Rådhuspladsen – også selv om man skulle kunne sætte sig ned på dem.

Tid til anden løsning
Først i 2017 vil stationen og Cityringen efter planen være klar.

Det burde give god tid til at finde en ny overbevisende helhedsløsning for Rådhuspladsen med et sammenhængende byrum for både pladsen, stationsområdet og busterminalen. Det er en lidt for vigtig opgave til bare at ordne internt mellem Metroselskabet og kommunen.

Mulighederne bør blive belyst gennem en åben arkitektkonkurrence.