Patrick Klingaa stopper op foran kaffebaren. Han bevæger langsomt hovedet, lader blikket vandre fra den ene ende af pladsen til den anden, mens han skanner grupper af folk, der slentrer forbi ham.

Et ældre ægtepar triller forbi med en indkøbsvogn proppet med poser. To veninder går forbi med deres små børn i hænderne. Klokken er lidt i to en lørdag formiddag i shoppingcentret Field’s.

Rødt kort
Lige så stille rækker Patrick Klingaa hånden ned i baglommen på sine sorte træningsbukser. Griber fat i det røde kort, der ligger der, og løfter det op.

Og så, da han svinger kortet op foran sig, sker det.

En ung mand i sort T-shirt, mørkt hår og briller stopper pludselig midt i et skridt. Lige som hans højre fodsål er ved at slippe det blanke gulv under ham, fryser bevægelsen fast. Foden bliver hængende halvt i luften, halvt stående på gulvet.

Et par meter fra ham står en lyshåret pige sidst i teenageårene. Hendes bevægelser er standset, mens hun er ved at åbne den hvide taske, hun holder foran sig. Ved siden af hende står hendes to veninder. Helt stille.

En af de største ungomdstrends
Der står 15 af dem rundt om Patrick Klingaa. Levende statuer. Selv står han også stille. Hånden med det røde kort er standset foran hans ansigt. Blikket stirrer stift ligeud

Rundt om dem stopper folk op. En mor zigzagger sin barnevogn rundt om de stillestående mennesker. Et ældre ægtepar med vaffelis i hænderne standser og peger på den lyshårede pige med tasken. Et par teenagepiger fniser højlydt.

»Hvad fanden sker der?«, spørger den ene sin veninde.

I fem minutter står Patrick Klingaa med det røde kort hævet i vejret. Så, lige så pludseligt, som det er begyndt, sænker han det igen, stikker det tilbage i baglommen og slentrer videre.

Resten af forsamlingen gør det samme. Den lyshårede pige lukker sin taske sammen, den unge mand med brillerne lader sin højre fod slippe gulvet helt og vandrer videre.

De har netop bidraget til en af de største og mest populære ungdomstrends i øjeblikket: flash mobs.

I centrum på YouTube
En flash mob er et fænomen, hvor en gruppe mennesker organiserer sig over internettet, mødes på et offentligt sted, udfører noget bizart og forsvinder lige så pludseligt, som de er kommet.

Det kan være en pludselig dans, en pudekamp, en ’freeze’, hvor deltagerne står stille, eller hvad flash mobberne ellers kan finde på. Samtidig optages fænomenet og lægges bagefter ud på eksempelvis YouTube, hvor andre har mulighed for at se dem.

Trendforsker Henrik Vejlgaard beskæftiger sig med fænomenet og er ikke i tvivl om, hvorfor det er blevet så udbredt.

»Flash mobs giver de unge en følelse af at være en del af noget større, men samtidig bliver de også set. I stedet for bare at kigge på, hvad andre lægger op på YouTube og Facebook, kan de selv være med i noget, som de ved, alle i forvejen synes er sejt. De kan være i centrum på YouTube, og det er meget appellerende for de unge i dag«, siger han.

Nervøse før det går løs
Et kvarter før Patrick Klingaa hiver det røde kort op af sin baglomme, står han sammen med to venner, Claus Grønhøj Andersen og Rasmus Olsen.

Det er de tre 18- og 19-årige venner fra Farum og Værløse, som har arrangeret dagens flash mob, og de er ved at være lidt nervøse.

Ingen af de tre venner har været med i en flash mob før, men de har set det på YouTube og synes, det ser »megafedt« ud. Så nu vil de prøve det selv.

Patrick Klingaa åbner sin sorte skoletaske og fisker det røde kort, som han har klippet ud af en gammel kontaktbog, frem. Han putter det ned i baglommen. Så kigger han på uret.

»Jeg håber, der kommer nogen«, siger han.

Flash Mob DK
Ingen af de tre ved, hvor mange der dukker op. Det er også meningen.

Flash mobs arrangeres via forskellige fora på internettet, og en del af pointen er netop, at deltagerne ikke kender hinanden i forvejen. Derfor har Patrick Klingaa inviteret medlemmerne af Facebook-gruppen ’Flash Mob DK’ med og krydser fingre for, at de møder op.

Formålet med dagens flash mob er enkelt, forklarer han:

»Det handler om at stå helt stille«.

Fra det øjeblik, Patrick Klingaa rækker det røde kort i vejret, må ingen af deltagerne røre sig. Efter fem minutter skal de spredes igen, som om ingenting er hændt.

Bare for sjov
Men derudover er der ikke meget mening i det.

»Mange har spurgt, om vi laver det for velgørenhed eller for at gøre opmærksom på noget. Men flash mobs handler bare om at have det sjovt – det er derfor, vi gør det«, siger Rasmus Olsen.

»Og så for at blive set af folk«.

Det er også derfor, de tre har inviteret en ven til at filme dagens flash mob. Det er nemlig en stor del af flash mobs, at andre skal kunne finde det på YouTube og Facebook.

»Det er vigtigt. Det er jo et hit at lægge ting på YouTube, og det er fedt, hvis vi bliver set af mange. Så folk kan sige »Øj, hvornår skal I lave noget igen?«. Det er heller ikke så sjovt at lave det, hvis der bare står en og kigger. Det er federe, hvis vi bliver set af mange«, siger Rasmus Olsen.

Ungdomskultur uden indhold
Den første flash mob fandt sted i New York 3. juni 2003, da mere end 100 mennesker stormede den samme butik i stormagasinet Macy’s og alle spurgte efter et ’kærlighedstæppe’ til deres kollektiv.

Efter et par minutter forsvandt de lige så hurtigt, som de var kommet.

Siden da er de mest populære flash mobs hver især blevet set mere end 20 millioner gange på YouTube, og i takt med at fænomenet er blevet mere og mere populært, er firmaer også begyndt at bruge flash mobs som reklame for deres virksomheder, ligesom også weekendens Internationale Melodi Grand Prix benyttede sig af flash mobs, da hundredvis af grandprixfans lavede synkrondans for rullende kameraer.

LÆS OGSÅTyskland havde vindersangen

T-mobiles  fællesdans. Foto: Screenshot fra YouTube
Af de mest populære flash mobs er bl.a. mobilfirmaet T-mobiles flash mob-reklame med hundredvis af dansende folk på Liverpool Streets togstation blevet set mere end 20 millioner gange.

En fællesdans i Stockholm til tonerne af Michael Jackson-nummeret ’Thriller’ er blevet set mere end 7 millioner gange, mens den danske Arriva-reklame ’Mukhtars fødselsdag’ er blevet set mere end 1,7 millioner gange på under tre uger.

Håber på at blive opdaget
Men uanset om det er firmaer, melodigrandprix eller unge flash mobbere, der arrangerer flash mobs, er budskabet stort set altid det samme: Det er for sjov.

Og det er en vigtig pointe, mener Birgitte Tufte, der er professor ved Copenhagen Business School og ekspert i børn og unges medier og forbrug.

For selv om flash mobs i sin form kan minde om de politiske happenings, der fandt sted i 1970’erne, og som eksempelvis teatergruppen Solvognen stod bag, er der en væsentlig forskel: Moderne flash mobs er blottet for egentligt indhold.

»Når de unge går ind i Field’s for at lave flash mobs, gør de det ikke for at kritisere stormagasiner eller forbrugersamfundet, som det blev gjort i 1970’erne. Flash mobs er oftest renset for budskaber, og på den måde er de skræddersyet til nutidens ungdomskultur uden indhold«, siger Birgitte Tufte.

LÆS OGSÅKæmpe pudekamp varer i syv timer

»Ungdomskultur i dag handler om, at de unge vil leve et uforpligtende liv, have det sjovt, gerne vil ses og være noget særligt. De krav indfrier flash mobs. Man mødes i fem minutter og går hver til sit bagefter. Bagefter kan man se sig selv på YouTube og håbe på, at man bliver opdaget«.

Flere politiske flash mobs
Men selv om langt størstedelen af de unge tager del i flash mobs uden andet formål end at have det sjovt, vil det snart ændre sig.

Det mener Howard Rheingold, der underviser i sociale medier på Stanford-universitetet, og som har forsket i flash mobs, siden de opstod i USA i 2003.

Der er nemlig ved at ske et skifte i indholdet af flash mobs, mener Howard Rheingold. I USA laver flere og flere unge flash mobs med politisk indhold, og trenden er ved at nå til Danmark.

Som optakt til klimatopmødet sidste år blev der i oktober afholdt en flash mob på Rådhuspladsen i København, hvor mere end 50 københavnere på samme tid smed de langærmede bluser og bukser og i stedet lagde sig på medbragte håndklæder i bikinier og badeshorts for at gøre opmærksom på den globale opvarmning.

»Folk starter med at bruge Facebook og YouTube for sjovs skyld, men det, der starter som ren underholdning, udvikler sig og bliver meget mere politiseret. Det kan vi se i USA, og det kommer også til at ske i Danmark, hvor der kommer til at ske mange flere flash mobs ligesom den under klimatopmødet. I takt med at flash mobs bliver mere og mere udbredt, finder folk ud af, at de også kan bruges til andet end bare underholdning«, siger han.

En skæg succes
Umiddelbart bliver det dog ikke Rasmus Olsen, Patrick Klingaa og Claus Grønhøj Andersen, der kommer til at stå i spidsen for den nye type flash mobs.

Efter at ’freeze’-flash mobben er veloverstået i Field’s, mødes de uden for en Bog & Idé for at evaluere dagens flash mob.

Selv om der ikke kom så mange flash mobbere, som de havde håbet på, og selv om Patrick Klingaas arm føles halvdød efter fem minutters svæven i luften, er de enige om, at det var en succes.

Nu mangler optagelserne af flash mobben bare at komme på YouTube, så andre kan se det. Bagefter skal de i gang med at planlægge den næste. Men heller ikke den skal være politisk.

»Det vigtigste er, at det er skægt«, siger Rasmus Olsen.