Annonce
Gadeplan 24. feb. 2010 KL. 15.31

Tivolis gamle legeplads erstattes af hval og pandekagehus

Årets store ny attraktion er et familievenligt legeland med pandekagehus.

Anmeldelser

Gadeplan Tivoli

Titel Rasmus Klumps Verden
Dato Åbner 15. april 2010
Adresse Vesterbrogade 3, København V

Om Klump

Carla Hansen er 'opfinderen' af Klump, og det er hendes historier, som hendes mand Vilhelm lagde streg til.

I 1952 udkom det første Rasmus Klump-album med titlen: Rasmus Klump bygger skib. Siden er der udgivet mere end 80 forskellige bøger.

Rasmus er en kendt og skattet bjørn der har flere navne.

I Sverige hedder han f.eks. Rasmus Nalle, i Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien og i de engelsktalende lande er han kendt som Petzi.

Om pandekagehuset:

Den nye Pandekagehus ligger i hvalens mund og her bliver der serveret sunde pandekager såvel festpandekager. Der laves trinbrædder til børnene, så de kan følge med i, hvordan pandekagerne laves. Inspirationen til det maritime Pandekagehus er hentet fra Rasmus Klump

Hæfterne ”Rasmus Klump som dykker”, og ’Rasmus Klump møder Ursula”, hvor hvalen Valde er hyppig gæst.

Der er plads 50 gæster, og der bliver samtidig bygget et rum, hvor babyer kan ammes og pusles om. Det er tilladt at medbringe egen madkurv i Rasmus Klumps Verden.

I dag tog Rasmus Klump det første spadestil til årets nye store attraktion i Tivoli.

Eller rettere: Klump skovlede sne væk, så håndværkerne bedre kunne komme til.

hvalen Valdes gab kan man besøge en pandekagerestaurant med både sunde og sukkersøde pandekager på menuen. Når altså Rasmus Klumps Verden åbner 15. april. For på trods af frost og nedbør er der allerede godt gang i byggeriet i det, der skal lokke børnefamilierne indenfor i Tivoli, når sæsonen begynder 15. april.

Man kan ane konturerne af den 14 meter lange hval Valde og det gode skib Mary, og fundamentet til en pandekagerestaurant er ved at blive støbt.

SE TVRasmus Klump flytter ind i Tivoli

Dobbelt størrelse
Det nye temaområde, der har fået navnet Rasmus Klumps Verden, kommer til at erstatte den gamle legeplads bag H.C. Andersen Slottet, hvor der tidligere har været hoppepude, klatrestativer og små karruseller.

Også skrænten bag Tivoli Søen er blevet inddraget, så det kommende legeområde bliver 1300 kvadratmeter - altså dobbelt så stort som den gamle legeplads.

Her kan man spise sin medbragte mad, og børn kan lege på og med 40 forskellige aktiviteter - f.eks. rebstiger, en undervandsbåd, dansende springvand, klatrestativer og rutsjebaner.

For både små og store børn
Den amerikanske arkitekt Jumana J. Brodersen, som er prisbelønnet legepladsdesigner, har stået for det nye områdes elementer.

»Jeg har arbejdet med de ikoniske Klump-figurer uden at pinde det for meget ud, for der skal også være noget til fantasien at arbejde med. Og så har jeg sørget for, at der er mange forskellige sanseoplevelser, så der er noget for både tumlinger og børn over seks år«, fortæller hun.

Ud over de gratis aktiviteter, får området også en ny børnekarrusel med navnet 'Fyrtårnet'. Her kan børnene tage plads i gondoler i form af fortidsdyr og selv hæve og sænke sig via pedalkraft.

Figur udefra
Det er første gang, Tivoli bruger en figur udefra som maskot. Og det var Tivolis direktør Lars Liebst, der selv fik idéen til at inddrage Klump i forlystelseshaven. Og efter aftale med forlaget Egmont, som udgiver tegneserien, kan Tivoli nu bruge figuren som en integreret del af havens underholdning.

Og det er et godt match, mener Tivolis design- og udviklingschef Mikkel Sonne.

»Rasmus Klumps værdier stemmer godt overens med Tivolis. For eksempel, at en fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu. Også æstetikken med de klare farver, finurlige detaljer og de runde former passer godt ind i haven«, siger han.

Udlændinge kan godt afkode Klump
Han ser det ikke som noget problem, at Rasmus Klump ikke er en international berømthed. For godt nok er bjørnen med de prikkede bukser udgivet i mere end tredive lande, men han er langt fra så berømt som Anders And.

»Han er meget nem at afkode som figur. Og så sætter vi også en stor 3D-bog op, hvor figurerne nærmest kommer ud fra, så udenlandske gæster selv kan orientere sig i tegneserieuniverset«.

Udover åbningen af Rasmus Klumps Verden, er man i Tivoli også i gang med at give forlystelsen Den Flyvende Kuffert en overhaling, at renovere Det Kinesiske Tårn (åbner som sushirestaurant 1. juni) og gøre klar til, at den Den Lille Havfrues tvilling skal sidde på Tivoli Søen.

LÆS ARTIKELForskønnet Tivoli-tårn fyldes med sushi

LÆS ARTIKEL Tivoli låner Den Lille Havfrues tvilling

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu