Der er noget kamæleonagtigt over den måde, vinduerne vender i advokatfirmaet Hortens nye domicil. Ligesom øglens øjenpartier står ud fra hovedet, så den kan vende dem i alle retninger, træder vinduespartierne helt ud af facaden for at vende deres åbninger mod lyset fra nord og beskytte dem mod solvarmen fra syd.

Dette helt specielle karnapdesign er opbygget af parallelogrammer og trekanter og giver Horten-bygningen de mest spændende facader i hele den nyudviklede bydel Tuborg Havn i Hellerup.

Som hugget ud af en klippe
Ser man på facaderne sydfra, fremstår de lukkede, ser man dem fra nord, er de åbne. Og det gør det bestemt ikke ringere, at de er beklædt med travertin, en natursten, der får deres rige geometri til at fremstå som en klippevæg.

Ja, huset ser næsten ud, som om det er hugget ud af en klippe, så fint er pladerne skåret og monteret i respekt for linjerne i stenene. Der er meget at kigge på, og det er et hus, der kun vil blive kønnere med årene, når travertinen bliver lysere.

Men facadegeometrien er langtfra blot æstetik. Arkitekturen bidrager til at reducere bygningens energiforbrug, der skulle ligge 10 procent under den gældende energiramme. Trods sit klippeagtige udseende er det faktisk en let og ikke-bærende konstruktion af et tykt lag glasfiber, med en tynd stenplade yderst.

Bygningens  travertinbeklædte facade får den til at fremstå som næsten hugget ud af en klippe. Foto: Adam MørkEn bygning i kursiv
Huset er et interessant eksempel på, hvordan skærpede klimakrav ikke blot byder arkitekterne at bruge nye teknikker, men også inspirerer dem til at udvikle et nyt formsprog. Ikke siden modernismen fandt former, der tilpassede sig den industrielle produktion, har fagets udvikling været præget af en sådan nødvendighed.

Alligevel kan dette hus, der overalt ser ud til at være sat i kursiv, virke noget manieret ikke mindst i samspil med bydelens øvrige meget energiske huse. Horten-bygningen gør hverken fra eller til i områdets mangelfulde byfornemmelse, men den gør noget andet.

Den giver en materialefornemmelse, som spiller op til områdets arkitektoniske tyngdepunkt, Anton Rosens fornemme administrationsbygning fra 1913.

Dramatisk rum
Bag den markante facade bliver man bestemt ikke skuffet. Huset består af to længer, der er trykket lidt sammen på midten, så de i plan ligner et stiliseret X. Mellem længerne er der trukket en glashud, der spænder over en reception i den ene ende og en kantine i den anden.

Det giver dramatiske rum, hvor etagedækkene trækker sig tilbage fra glasvæggene, så de danner atrier med visuel kontakt fra stuegulv til henholdsvis fjerde og femte sals balkoner. Huset følger meget pragmatisk lokalplanens højdebestemmelser, hvilket kun yderligere understreger oplevelsen af et ret gennemført skævt hus.

Med  sit brudte forløb kræver den centrale fordelingstrappe, at man mindst går et kvart cirkelslag omkring hver etage, hvor man lige kan nå at få øjenkontakt og sagt hej. Foto: Adam MørkSocial adfærd ligger til grund for designet
Selv om advokaterne har ønsket og fået cellekontorer placeret langs ydervæggene, er der overalt dagslys og visuel kontakt gennem glasdøre. Sekretærerne sidder i det indre åbne rum langs balkonerne og nyder godt af den fint dæmpede akustik og den rige brug af egetræ. Finishen er som på facaden af meget høj kvalitet.

Det er et hus, der rummer store kvaliteter, men størst er måske den centrale fordelingstrappe, som er en af tegnestuens specialiteter. Det meget smukke rum rejser sig over et vandbassin og er stedet, hvor medarbejdere mødes og virksomheden bindes sammen.

Det er 3XN’s adelsmærke, at de lægger den sociale adfærd til grund for designet af arkitekturen, og sammen med den originale facadegeometri gør det, at bygningen trods alt fortjener fem hjerter, selv om dens overordnede kursivform forekommer lovlig manieret.