Annonce
Gadeplan 20. nov. 2009 KL. 09.30

Tivoli skruer op for lyset før klimatopmøde

I dag åbner julemanden portene klokken 11 til den ekstra oplyste have.

Anmeldelser

Gadeplan Jul i Tivoli

Dato 20. november-30. december
Adresse Vesterbrogade 3, 1630 København V
Åbningstider Søndag-torsdag kl. 11- 22, fredag kl. 11-23, lørdag kl. 11-23
Entré 95 for voksne, 45 for børn. Børn under to år har gratis adgang.
WWW tivoli.dk

Jul i Tivoli åbner i dag

Hyacinter og tulipaner i store krukker, lysende lanterner, blafrende fakler og bækkerner med kul og en duft af gløgg og æbleskiver i luften.

Julen er igen rykket ind i Tivoli.

Det halvanden måned lange fejring af nisser, kanesjov og sukkerstads begynder fredag 20. november kl. 11, hvor julemanden byder velkommen ved hovedindgangen.

Herefter kan gæster strømme ind i haven for besøge det store telt 'Nissekøbing', der er fyldt med mekaniske nisser, som fanger fisk, står på skøjter og sidder til langbords, prøve havens ballongynger, rutsjebanen Dæmonen, der er smykket med hele 5550 lysdioder eller gå igennem gaderne med de i alt 70 boder, der sælger pynt, gaver og knas.

Klokken 16.30 tændes det 15 meter høje juletræ på Plænen, hvor Eventyrteatrets børn, Tivoli Gardens nisseband og julemanden vil sørge for musik og underholdning.

Snart kommer klimatopmødet til København, men det får ikke Tivoli til at skrue ned for lyset.

Når Jul i Tivoli åbner i dag er det med ekstra lysbesætning.

Udover et juletræ med 30.000 lyspunkter, en rutsjebane med 5.550 lysdioder, lanterner og nye kæmpelyskugler rundt om i hele haven, belyses H.C Andersen Slottet i år med hele 40.000 glødepærer.

Ja, du læste rigtigt: glødepærer.

Flere LED-lys
Men hvordan hænger det sammen med, at vi alle opfordres til at tænke klimavenligt?

»I alt er der 50.000 pærer på H.C. Andersen Slottet, og de 10.000 af dem er LED-lys, men vi kan ikke bruge lavenergipærer over hele facaden, for det giver ikke det rigtige skær«, forklarer Stine Lolk, vicedirektør i Tivoli.

H.C. Andersen Slottet ligger lige over for Rådhuspladsen, som fra 7. december forvandles til klimabyen Hopenhagen under hele COP15-mødet. Og Tivoli er da også bevidst om at skære ned på energiforbruget og spare CO2.

»Vi har erstattet lyskæderne på piletræerne ved Tivolisøen med LED-lys, og Tivoli har sammen med Dong Energy rejst en vindmølle ved Avedøre Holme for at bidrage til puljen af vedvarende energi«, siger Stine Lolk.

Tivoli som foregangspark
Desuden har forlystelsesparken en målsætning om at reducere sit energiforbrug med 10 procent i forhold til forbruget i 2007.

»Og det er svært, for i dag har vi åbent flere dage om året«.

Tivoli regner sig selv som bannerfører på klimaområdet blandt verdens forlystelsesparker og har sågar lavet et mini-klimasite (eksternt link) på sin hjemmeside.

Alligevel kan Stine Lolk godt være lidt bekymret over, hvordan de mange tilrejsende klimagræsrødder vil betragte lyshavet fra forlystelsesparken.

Derfor overvejer hun nu, om Tivoli skal lave et skilt ved H.C. Andersen Slottet, som forklarer om havens energivisioner.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu