Når kommunalvalget om kort tid sætter sig på København, vil de mange plakater med politikernes ansigter ikke være den eneste kampagneform i bybilledet. Klistermærker er også blevet et populært kampagnetrick for de politiske partier.

Men klistermærkerne er ulovlige og er hærværk på linje med graffiti, og det koster kommunen mellem 10 og 20 kroner, hver gang et klistermærke skal fjernes.

Det gør politikernes udbredte brug af klistermærker til et endnu større paradoks.

»Vi ved med sikkerhed, at byen nu bliver ramt af partiernes klistermærker. Spørgsmålet er kun, om alle partierne hopper med på trenden, som startede for fire år siden«, siger Thomas Christensen, projektleder i Center for Renhold under Teknik- og Miljøforvaltningen.

»Jeg synes, at det er en smule absurd at arbejde med klistermærkeproblematikken i gadebilledet under en valgkamp op til kommunalvalget. Afsenderne på klistermærkerne kan jo være en af dem, der sætter sig i en chefstol fra 1. januar«, siger Thomas Christensen videre.

Renhold i hjenhøjde
Han står i spidsen for projektet ’Renhold i Øjenhøjde’, der blandt andet skal bekæmpe klistermærkerne. Projektet blev iværksat i 2008 med midler, som Klaus Bondam tilførte for at gøre København til en renere by.

Men aktionen har ikke fået de politiske kandidater til at stoppe produktionen af klistermærker. Allerede nu er det første klistermærke for en kandidat til kommunalvalget blevet renset ned på Amager. Og mange flere politiske klistermærker vil blive sat op på lygtepæle, bænke og skraldespande i den kommende tid, hvilket medfører flere udgifter for kommunen.

»I alt bruger vi omkring en halv million kroner hvert år på afrensning af standere for opslag og klistermærker, fordi det skal gøres ved håndkraft. Og det beløb rækker indtil videre kun til Indre By og enkelte afstikkere til resten af byen«, siger Thomas Christensen om klistermærkerne, der ud over de politiske budskaber ofte fungerer som reklame for fester, natklubber, tøjbutikker og tøjmærker.

LÆS ARTIKELHærværket er blevet funklende stuerent

Klistermærkerne skal forbydes
Hos Enhedslisten erkender man, at klistermærker er en del af kampagnematerialet til kommunalvalget. Men det er bestemt ikke hensigten, at klistermærkerne skal blive sat op på steder, hvor det er ulovligt, siger partisekretær i København, Morten Kabell.

»Vi siger til alle de mennesker, der modtager vores klistermærker, at de ikke må hænge dem op på steder, hvor ejerne ikke har givet tilladelse til det. Vi opfordrer i den grad til, at det ikke sker, og vi har faktisk trykt Center for Renholds opfordring om, at det er ulovligt at opsætte klistermærker på vores egne klistermærker«, siger Morten Kabell, som dog erkender, at man ikke kan kontrollere, hvor folk vælger at hænge klistermærkerne op.

»Vi tager stærkt afstand fra hærværk, men vi har ikke tænkt os at stoppe med at trykke klistermærkerne. Mange unge bruger dem, og vi vil jo gerne have, at de sætter klistermærkerne på deres kalendere, postkasser eller mobiltelefoner«, siger partisekretæren.

»Det er jo hærværk«
Udmeldingen fra Enhedslisten tilfredsstiller ikke Thomas Christensen fra Center for Renhold.

Han håber, at de politiske partier helt vil droppe klistermærkerne i deres kampagnemateriale. Hvis ikke vil kommunens jurister blive sat på sagen, og kandidater, som mistænkes for systematisk at bruge klistermærketricket, kan i så fald blive hevet i retten.

»De fleste mennesker kunne aldrig drømme om at skrive deres budskab med en tusch eller spraymaling i det offentlige rum. Det er jo graffitihærværk. Men mange borgere tænker nok ikke på samme måde om klistermærkerne«, siger Thomas Christensen.

Klistermærker skal gøres ulovligt
Manu Sareen, kandidat til kommunalvalget for Det Radikale Venstre, mener, at det skal gøres ulovligt at bruge klistermærkerne i valgkampen.

»Jeg synes, det er dårlig stil. Lige nu står jeg foran Hovedbiblioteket, hvor der hænger klistermærker over det hele. Problemet er, at man ikke kan kontrollere, hvor de bliver sat op, når man udleverer dem«, siger Manu Sareen, som dog indrømmer, at Det Radikale Venstre også tidligere har delt klistermærker ud.

»Vi gør det ikke mere. Det er et underligt signal at sende, hvis politikere, som har været med til at udforme lovgivningen, selv løber rundt og bryder lovgivningen ved at udøve hærværk«.

LÆS ARTIKEL Graffiti og gadekunst splitter læserne