Annonce
Gadeplan 21. okt. 2009 KL. 15.11

Homoseksuelle skal have deres eget hus

København skal have et hus, hvor homoseksuelle kan samles og afholde arrangementer, foreslår de radikale i København.

Anmeldelser

Homo-, bi-og transseksuelle skal have deres eget hus. Og det hus må gerne ligge i Magstræde.

Det forestår medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre, Margrethe Wivel. Hun ønsker, at Københavns Kommune samarbejder med det homoseksuelle miljø om at få et hus til homo-, bi- og transseksuelle op at stå.

Hun mener, det er på tide, at de får deres egen adresse i København med et fælles sekretariat, som skal kunne huse de forskellige tiltag af politisk, foreningsmæssig og kulturel art, der er i LGBT-miljøet (forkortelse for 'lesbians, gays, bisexuals og transgendered', red.) - for eksempel Copenhagen Pride og fest-arrangementer.

»Lignende huse kendes fra de fleste andre storbyer – f.eks. Berlin, Wien, Paris og Bruxelles – og det kan være med til at skabe nye muligheder for den frihed til mangfoldighed, som vi ønsker for København«.

Hun foreslår, at det kunne være Huset i Magstræde.

Snak er gratis
Initiativet tages efter en bølge af positiv energi fra sommerens Outgames i København i kombination med, at byen stadig plages af hate-crimes mod homoseksuelle.

»Der er desværre stadig er et stykke vej til reel ligestilling, og der skal stadig kæmpes for retten til forskellighed i København og til at elske den, man vil«, siger Margrethe Wivel fra de Radikale.

Det mener hun, at et fælles hus kan bidrage til.

Er der penge på budgettet til at skabe sådan et hus?

»Det koster ikke noget at snakke om mulighederne. Og tiden er moden nu, hvor hele miljøet har et stærkt sammenhold efter den gode energi under Outgames«, siger Margrethe Wivel.

LÆS ARTIKELKøbenhavnere: Outgames var fint

Rainbow House
Peder Svendsen, der sidder i landsledelsen for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, har i et års tid arbejdet med tanker om et LBGT-hus.

Han har blandt andet besøgt det fireetagers Rainbow House i Belgien og Princess House i Manchester, og mener, det er på tide, at miljøet får et fælles hus i København.

»Vi trænger til at få alle grupper samlet for at skabe en synergieffekt. Et hus med et stort regnbueflag ville gøre en forskel«, siger han.

Det handler både om at skabe et mødested og synliggøre miljøet for københavnerne. Han forestiller sig, at huset skulle rumme fælles kontorer samt en slags cafe, hvor der kunne være udstillinger, debatarrangementer, fester og bridgeaftener.

Mødested skal dække behov
»En levevilkårsundersøgelse i forbindelse med Outgames konkluderede, at vi har det ok, men at der er en overrepræsentation af ensomme og selvmordskandidater i miljøet. Et fælles hus kunne måske dække nogle af de behov, mange har, så man ikke behøver at gå på bar og drikke sprut for at møde ligesindede«, mener Peder Svendsen.

I dag har Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske et kontor i Nygade på omkring 250 kvadratmeter - og en aktivistgruppe på i alt 2500-3500 personer.

Peder Svendsen har allerede tale med Kultur- og Fritidsforvaltningen om mulighederne for et hus og er glad for, at sagen nu også bliver tager op i Borgerrepræsentationen 29. oktober. Han forventer dog ikke, at noget bliver vedtaget før efter kommunalvalget i november.

fakta

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu