Nørrebrogade skal tilhøre de trafikanter, der er flest af - og det er ikke bilisterne.

Det fastslår Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R), der foreslår, at forsøget med at lukke gaden for gennemkørende biler skal gøres permanent.

Forslaget skal behandles af borgerrepræsentationens teknik- og miljøudvalg på onsdag.

LÆSForslag: Bilerne skal aldrig tilbage til Nørrebrogade

»Det centrale er, at det er den gade i Europa, hvor der færdes flest cykler«, fastslår han.

»Vi viser, at vi tør omlægge en gade, så den afspejler den måde, de fleste brugere bevæger sig gennem gaden på«, tilføjer Bondam, der står fast på forslaget trods kritik fra blandt andet en række forretningsdrivende i kvarteret.

Nørrebrogade får international opmærksomhed
Han fortæller, at det københavnske forsøg med at satse på at fredeliggøre en gade har vakt opsigt i byplanlæggerkredse uden for Danmarks grænser.

»De hæfter sig ved, at vi har haft modet til at lave et så omfattende og kontroversielt trafikforsøg«, siger den radikale borgmester.

DOKUMENTATIONForslaget om en fredeliggørelse af Nørrebrogade (eksternt link - i pdf-format)

Formanden for den lokale handelsstandsforening, Johnny Beyer, har over for Berlingske Tidende sagt, at trafikforsøget har kostet 300-500 arbejdspladser og efterladt området uden liv og miljø.

Butikker har taget fortovene til sig
Men Klaus Bondam hæfter sig ved, at flere af de forretningsdrivende - selv Beyers malerbutik - har rykket udstillingsstande ud på gaden, og at cafeerne har taget fortovsarealerne til sig til udendørs servering.

»Det glæder mig at se, at de har taget det her til sig«, siger den københavnske borgmester og konstaterer, at der er skudt nye forretninger op langs cykelgaden.

»Men jeg kan sagtens forstå nogle af deres frustrationer. Der har været rigtigt mange udfordringer på Nørrebro«, siger han og peger på, at bydelen blandt andet har lidt under bandekrigen.

SEFlertal kan lide Nørrebrogadelukning

Han understreger, at gaden ikke er blevet billøs. Spærringen rammer udelukkende de biler, der tidligere brugte bydelen som gennemfartsvej.

Gaden trænger til en overhaling
Vedtager borgerrepræsentationen forslaget om at holde Nørrebrogade fri for gennemkørende biler, så er det planen, at gaden skal have en overhaling: Der skal etableres nye belægninger med fliser og brosten og for eksempel gøres plads til træer langs den strækning, der passerer Assistens Kirkegård.

FOTOCyklisterne er sluppet fri på Nørrebrogade

Samtidigt skal det sikres, at sidegaderne ikke får problemer med for store trafikmængder.

»Det skal se pænere ud - og være mere i stil med de høje byrumsambitioner, vi har i København«, mener Klaus Bondam.

Han erkender, at forsøget fra begyndelsen havde nogle svagheder, netop fordi der er tale om et forsøg.

ARTIKELTrafikforsøg på Nørrebro udvides

Men ifølge Bondam har forsøget netop givet nogle erfaringer, som man har lært af, når Nørrebrogade-projektet gøres permanent.

Flere socialdemokratiske borgerrepræsentanter har kritiseret forsøget og sået tvivl om, hvorvidt partiet vil støtte ideen om at holde den gennemkørende trafik ude af Nørrebrogade.

SES-borgmester vil genåbne Nørrebrogade

Men Klaus Bondam støtter sig til udtalelser fra partiets politiske ordfører på rådhuset, Anne Vang, der har fastholdt, at gaden ikke skal genåbnes for gennemkørende biltrafik.

Syv procent færre biler
Og så peger han på, at det i sin tid også vakte voldsom debat, da Strøget blev lukket for biler - en beslutning, der har vist sig at være en gigantisk succes.

LÆSNørrebro-borgere: God idé, dårligt udført

Nørrebrogade-omlægningerne har ført til et fald i trafikken gennem og forbi bydelen på syv procent, viser trafiktællingerne.

Det er netop et af målene med at forslaget, fordi biltrafikken står for en betydelig del af CO2-udslippene.

»Vi har som by en forpligtelse til at finde ud af, hvordan vi kan ændre vore transportvaner. Derfor skal vi skabe incitamenter til, at flere vælger at cykle og flere vælger at tage den kollektive trafik«, understreger Klaus Bondam.

»Det her er en høj prioritering af miljø, byliv og bæredygtige trafikformer«.