Annonce
Gadeplan 4. jun. 2009 KL. 08.00

Koralbad er på vej i København

Endnu et havnebad er under opsejling i København. De første gæster forventes at kunne springe i vandet i sommeren 2010.

Anmeldelser

Gadeplan Sluseholmen

Titel Koralbadet
Dato Forventet at stå klar i sommeren 2010

Vandet i Københavns Havn er efterhånden blevet lige så rent som vandet i Øresund, og når vejret er til det, strømmer københavnerne ud for at bade i byens havnebade på Islands Brygge og ud for Fisketorvet.

Nu er endnu et havnebad på vej til hovedstaden. Denne gang ved Sluseholmen i Sydhavnen.

Navnet er Koralbad, og hvis alt går efter planen, åbner det nye havnebad ved det futuristiske boligprojekt Metropolis i sommeren 2010.

11 millioner på budgettet
Projektet er ikke blot løse skitser på et kulturpolitisk tegnebræt.

På Kultur og Fritidsforvaltningens budget for 2009 er der sat 11 millioner kroner af til etableringen af byens nye havnebad, som er inspireret af caribiske koralrev.

En beslutning, der hviler på tidligere års gode erfaringer.

»København har på få år fået nogle helt fantastiske badeforhold med havnebadene som de måske allersmukkeste eksempler på, hvordan københavnere i alle aldre har fået gå- og cykelafstand til en ren og dejlig dukkert, « siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V).

Sluseholmen fortjener det
Koralbad er tegnet af Kasper Danielsen Arkitekter, og ideen er, at det nye havnebad bliver etableret i forlængelse af Metropolis' grønne arealer mellem Metropolis og Ben Websters Vej i Sydhavnen.

»Vi håber meget, at projektet bliver sat i gang, for København kan absolut bære et havnebad mere. Rigtig mange mennesker flytter til Sluseholmen, så det er helt naturligt, at beboerne der, også har adgang til det rene vand, vi har i Københavns havn«, siger arkitekt Kasper Danielsen.

Nyt liv til Sydhavn
Tilsyneladende er der bred opbakning på Rådhuset til, at københavnerne snart kan tage en dukkert i Koralbadet i Sluseholmen.

Hvis projekt Koralbad går igennem i Københavns Kommune, kan byggeriet af det nye havnebad allerede blive sat i gang senere på året.

Indtil videre må man dog 'nøjes' med at svømme sig en tur i de havnebade, som byen allerede har.

Havnebadet på Islands Brygge åbner denne weekend, Copencabana ud for Fisketorvet startede sæsonen mandag i denne uge og lørdag bliver også Fælledparkens Friluftsbad indviet for i år.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu