Graffiti på kommunale mure har formelt været at betragte som hærværk. Indtil nu.

Efter et år som eksperiment er den kommunale graffitipark kendt som Gadegalleriet ved Nørrebro Station blevet gjort permanent.

To længer af graffitimure har i det forløbne år haft besøg af såvel lokale kunstnere som kunstnere fra Sverige, Norge, Island, Tyskland, Italien, England, USA og Australien.

Forsøget er blevet positivt evalueret, og det har fået Københavns Kommune til at give det sit blå stempel. Eller rettere røde stempel.

I hvert fald er det socialdemokraten Simon Strange, der har været primus motor i forløbet, mens Venstre og Dansk Folkeparti har kæmpet imod i flere faser.

Naturlig del af byen?
Og det med god grund. At begynde at lovliggøre graffiti kan nemlig teoretisk set åbne et gigantisk hul i diskussionen om, hvorvidt graffiti skal betragtes som hærværk og som udgangspunkt skal vaskes af.

Eller om det er en naturlig del af bybilledet.

For Simon Stranges vedkommende er Gadegalleriet første skridt i retning af en mere udbredt tolerance over for graffiti.

»Jeg vil allerede nu gerne lægge op til en diskussion om, hvorvidt man pr. automatik skal rense al graffiti, eller om man skal vælge at lade noget af det blive hængende«, siger Simon Strange, der endnu ikke vil forholde sig til, hvor meget graffiti København i givet fald kan bære.

Kulturborgmesteren er imod
Lodret imod er blandt andre kulturborgmester Pia Allerslev (V).

»Jeg og Venstre synes grundlæggende ikke, at graffiti skal være lovligt. Jeg har ikke set mange steder, hvor man har kunnet isolere det til kun de lovlige vægge. Så længe lovliggørelse ikke har den ønskede effekt i forhold til at fjerne den ulovlige graffiti, kan jeg ikke se nogen grund til på nogen måde at gøre det lovligt«, siger kulturborgmesteren fra Venstre.

Simon Strange kan da heller ikke på baggrund af evalueringen love, at graffitimalere vil holde sig til de lovlige facader.

Evalueringen af forsøget viser, at der på et år er sket et kraftigt fald i de såkaldte throw-ups (middelstore malerier) fra 93 til 52 i hele området.

Til gengæld er de omkringliggende boligblokke blevet velsignet med 17,5 procent flere tags – nemlig 1.178 mod 1.002 tags året før.

Simon Strange understreger dog, at der kan ske mange tilfældige udsving på et enkelt år.

»Det vigtigste i denne sammenhæng er, at såvel borgere, lokaludvalg og brugere har været meget positive over for forsøget«, siger han.

Bevaringsværdigt
Mens politikerne slås, sidder foreningen Bygningskultur Danmark med deres helt egen graffitiagenda.

Sidste år gik foreningen, hvis formål det er at udbrede kendskab til bygningskultur og bygningsbevaring, til kamp for at frede et 170 meter langt graffitiværk i Sydhavnen, ’Evolution’, der fortæller Jordens historie fra det store brag og mikroorganismernes indtog til kæmpeblæksprutter og mammutter.

(som beskrevet i artiklen 'Betydningsfuld graffiti kan blive fredet')

Et værk, der ifølge foreningens argumenter er både monumentalt og flot og lever op til de kriterier, man normalt har i forbindelse med bygningsfredning.

Det betyder dog ikke, at foreningen er tilhænger af en mere generel lovliggørelse af graffiti, fortæller kommunikationschef Bjørn Henrichsen, der var med til at rejse fredningssagen.

»Størsteparten af den graffiti, der eksisterer, bliver med god ret betragtet som vandalisme, så derfor er der ikke noget ønske om mere lovliggørelse. I den anden ende er det flot at se, hvad der sker på plankeværket i Prinsessegade langs Christiania. Der er kæmpestor udskiftning og dermed masser af kunst, der bidrager positivt til livet«, siger Bjørn Henrichsen.

Han møder i sit arbejde masser af graffitikunstnere, der er positive over for lovliggørelse af visse flader.

Omvendt er det også hans erfaring, at en graffitikunstner i ånden ikke vil kunne holde sig til kun de lovlige steder.

»Mange graffitikunstnere vil hellere være i opposition end blive institutionaliseret. At få et godkendtstempel er for dem det samme som at dø. Det tror jeg, man må forstå«.