Jørn Utzon døde i november.

Dermed fik vi i år også en trist anledning til at ihukomme den enestående arkitekts værk. I forvejen var året præget af flere begivenheder, der fejrede mesterens 90-års fødselsdag 9. april.

I Venedig havde Kunstmuseet Louisiana lejet sig ind i et gotisk 1400-tals palads ud til Canal Grande for at udbrede Jørn Utzons enkle lære til alverdens arkitekter og andre interesserede, der var rejst til vandbyens arkitekturbiennale.

Med Utzon var det ligetil
Venedig Biennalen handlede i år om arkitektur hinsides byggeri, og derfor fokuserede udstillingen på Utzons metode frem for hans kendte bygninger med Sydney Operaen som det uomgængelige hovedværk.

Hans inspiration fra naturiagttagelsen, fra hans mange rejser til fjerne og primitive kulturer, fra de steder og materialer, der var til rådighed, hvor han skulle bygge, blev lagt frem; og man forundredes.

Det hele var så ligetil med Utzon, og dog var der stadig denne fornemmelse tilbage af en mand, der bare havde lige så let ved at forestille sig rum og lys såvel som at fremstille dem i praksis, som vi andre har ved at trække vejret. Mod den slags naturtalent krymper alle andre kunstnere.

Til minde om..
Utzon var bemærkelsesværdigt fri af stil, hans tilgang var forskellig fra bygning til bygning. Han havde en grundlæggende fornemmelse for, at stedet altid var udgangspunktet, og en dyb forståelse af materialet og håndværket, hvad enten det var håndudsavede kvadre på Mallorca eller sprøjtebeton i Bagsværd Kirke.

I Aalborg åbnede Utzon Center, der nok var tegnet af Kim Utzon Arkitekter, men dog bistået af Jørn selv. Det er ikke blevet et museum over Utzon, men et formidlingscenter, der fremmer kunst, arkitektur og design skabt i Utzons ånd. Centeret blev det sidste værk, han havde en finger med i, og på den måde blev ringen sluttet.

Det var på Aalborg Skibsværft, at faderen Aage Utzon skabte den legendariske træbåd Utzon Spidsgatter, og det var her, Jørn havde sin barndom og som habil sejlsportsmand sin første inspiration til funktionel formgivning.

Og Aalborg blev af Kulturministeriet kåret til Årets Arkitekturkommune for sin fine omlægning af industrihavnen, der blandt andet omfatter Utzon Center.

Store Robert faldt i havnen
Jørn Utzon var ikke den eneste gigant, der faldt i år. Det gjorde – heldigvis – også forslaget om den 72,5 meter høje skulptur ’Store Robert’, der var tænkt som et vartegn for København ved indsejlingen til Nordhavn.

Det var hverken et passende minde over Robert Jacobsen eller den rette måde at skabe vartegn for byen på.

Udviklingsselskabet By og Havn og ATP Ejendomme afslørede næsten samtidig vinderen af en arkitektkonkurrence for Langeliniemolen og Marmormolen.

Amerikanske Steven Holl havde tegnet et asymmetrisk projekt med to ca. 100 meter høje huse forbundet af en offentlig gangbro i 65 meters højde over havneindsejlingen. Det vil kunne blive et noget mere interessant vartegn for Nordhavn, hvis ikke finanskrisen eller Borgerrepræsentationen lægger også det projekt i graven.

I Århus Havn blev det 143 meter høje Lighthouse sat på standby, i hvert fald indtil den første bynære etape af havnebyggeriet er realiseret. Men 3xN, der vandt prestigeopgaven sidste år, vandt i år et andet opsigtsvækkende stykke vandarkitektur: det nye Danmarks Akvarium, Den Blå Planet, der vil ligge i Kastrup, og som bliver en helt ekstraordinær skulptur formet som en strømhvirvel.

Ballade i Kløvermarken
Det var Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, der sagde nej til ’Store Robert’, som de også gjorde til det anderledes gode forslag om at ændre arealerne ved Kløvermarkens boldbaner til et blandet område af beboelse og erhverv omkring et langstrakt grønt bælte.

Vinderforslaget var skabt af Tegnestuen Vandkunsten, der så måtte trøste sig med, at de fortjent blev præmieret af Københavns Kommune for deres sorte boliger med vandadgang, Sømærk, i Teglværkshavnen. Ved at udnytte kontakten til vandet i en ærlig arkitektur opnår de en oplevelseskvalitet, der er helt utzonsk.

Steven Holl var i øvrigt ikke den eneste notabilitet, der slog sine streger omkring København. Rem Koolhaas præsenterede i foråret et kompliceret, men spændende projekt for et nyt multifunktionshus på Bryghusgrunden, helt ud til vandkanten. Hovedfunktionen bliver et stærkt udvidet Dansk Arkitektur Center, men huset kommer også til at rumme Realdanias hovedsæde, boliger, restauranter og legepladser.

Og tværs igennem huset løber en af byens hovedfærdselsårer. Et temmelig anderledes og kostbart projekt, der vil byde på drama og intense byoplevelser.

Glade elefanter, glad folk
I Sønderborg fik man besøg af Frank Gehry, der præsenterede en masterplan for udviklingen af byens industrihavn. Planen så tilpas krøllet ud, som man kunne forvente det af manden bag Guggenheim Bilbao, og han håbede, at han kunne få lov til selv at tegne et af husene omkring den centrale plads.

Mange nye planer, men hvor meget der nu vil blive til virkelighed, efter at finanskrisen har lammet byggesektoren, er ikke godt at vide.

Norman Fosters projekt til Zoo i København nåede dog at blive færdigt, inden aktiemarkedet bristede, og anlæggets seks besnablede indvånere aner nok intet om, hvor heldige de var at få deres 280 millioner kroner solide beton- og glashus bygget, inden luften gik ud af økonomien.

Det er blevet et fantastisk anlæg, ikke mindst for Stig L. Andersons landskabelige bearbejdning, der har åbnet Zoo mod Frederiksberg Have.

Og udlandet...
I London præsenterede C.F. Møllers Tegnestue en kæmpepuppe i en glasmontre. Puppen er otte etager høj og gemmer samlingen af Natural History Museums enorme forskningssamling af alverdens insekter. Et fascinerende byggeri, der næste år åbner for publikum.

Og i Barcelona blev for første gang afholdt World Architectural Festival – med en slags VM i arkitektur. Knap 800 byggerier færdiggjort inden for det seneste år kæmpede inden for 15 kategorier om titlen som verdens bedste, og inden for boligbyggeri vandt Bjarke Ingels Group med VM-Bjerget i Ørestad.

Titlen blev motiveret med projektets ungdommelige energi, som ikke mindst skyldtes den energiske fremlægning for dommerpanelet.

Arkitektur er andet og mere end måden, man sammenstiller mursten på. Det handler også om måden, hvorpå vi omtaler den, tænker den og præsenterer den, som Arkitekturbiennalen i Venedig viste, og som det ophøjet rolige menneske Jørn Utzon demonstrerede.