Når man graver et hul på kirkegården, er det som regel for at putte nogen i hullet. Men sådan forholder det sig ikke med det kæmpestore hul, som står og gaber på kirkegårdspladsen foran Holmens Kirke.

Her er hullet beregnet til noget ganske andet, nemlig opførelsen af en bygning, der skal rumme alle de faciliteter og aktiviteter, man ikke længere kan have inde i kirken.

»Vi har fået vokseværk og behøver mere plads til forskellige gøremål. I mange år har det været sådan, at vi er blevet nødt til at anvende selv præstekontoret til lidt af hvert, for eksempel omklædninger. Det holder heller i længden at henvise personalet til den skurvogn, som har stået på grunden siden 1998. Den bliver benyttet som både køkken og spisestue og til servicering af menigheden, og det kan ikke blive ved«, forklarer menighedsrådets formand, Knud Borck.

Tis hjemmefra!
Det er altså de pressede tilstande, der ligger til grund for beslutningen om at opføre en bygning til dækning af de stigende behov, men da vi taler om en historisk kirke fra 1600-tallet, og altså ikke en tilbygning til et parcelhus, hvor familien er vokset med tre børn eller mere, er flere begyndt at snakke om »vandalisme« og »skandalebyggeri« på kirkegårdspladsen ved Havnegade.

Forleden buldrede forfatteren Maria Grønlykke, at det var galimatias at bygge på det sted, klos op ad kirken. »De mangler et toilet! Jamen, så må menigheden tisse hjemmefra!«, som hun skrev i Berlingske Tidende.

Ikke en inferiør kirke
En anden kritisk røst tilhører billedhuggeren Bjørn Nørgaard, medlem af Akademirådet samt tidligere formand for Det Særlige Bygningssyn under Kulturministeriet. Nørgaard undrer sig over, dels at menighedsrådet alene har truffet beslutning om at opføre en ny sognegård, dels at Akademirådet ikke har været inddraget i planerne om at bygge på »et så ømfindtligt sted«, som han siger til City Avisen.

»Det er ikke en inferiør kirke. Det er en kirke af national betydning. Det kan godt være, det bliver et udmærket og smukt byggeri, men faktum er, at man endnu en gang har undgået smagsdommerne. Jeg synes jo altid, at det er en god idé at spørge fagfolkene, men det er selvfølgelig lettere at lade være«.

»Ikke noget at komme efter«
Men hvordan forholder det sig egentlig med kirkens ret til at bygge på grunden? Skal de spørge Kulturarvsstyrelsen, som varetager fredningssager, skal de spørge Det Særlige Bygningssyn, og skal de herudover gennem en lokalplan og en nabohøring, før de kan sætte så meget som en skovl i jorden?

Ingen af delene; kirken og dens omgivelser er ikke omfattet af fredningsloven, det er tilstrækkeligt med en godkendelse af projektet i kommunen og provstiudvalget. Holmens Kirke sorterer i øvrigt ikke under Kirkeministeriet, sådan som man skulle tro, men under Forsvarsministeriet, og her er byggeplanerne heller ikke stødt på grund.

»Der er ikke noget at komme efter«, siger Knud Borck, »vi har Københavns Kommunes suveræne godkendelse om byggetilladelse uden at skulle iværksætte en lokalplan. Man må også huske på, at huset skal ligge ud til en gennemfartsvej; der er jo ikke tale om et opføre noget i et beboelseskvarter. Hvorfor vi skal skydes noget i skoene, forstår jeg simpelt hen ikke, for vi kunne da ikke drømme om at skæmme eller ødelægge noget som helst, sådan som det bliver antydet fra flere sider. Faktisk sætter vi stor pris på arkitektoniske og kulturelle værdier, og den nye tilbygning er i vores øjne vældig smuk«, mener menighedsrådsformanden, der også lige minder om en anden tilbygning på grunden, nemlig det gamle kapel langs kanalen.

»Da man byggede det, sådan for omkring hundrede år senere, var der ingen, der brokkede sig«, klukker han, »for så blev man sat i Blåtårn«.

Det ligner lusk
Bygningen omtales som både sognegård og menighedsrådshus og er projekteret til 41 meter i længden og 5 meter i højden, en alt for dominerende størrelse ifølge filminstruktøren Nils Vest, der så at sige har skudt ’kirkesagen’ i gang med et særdeles kritisk debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor han blandt andet harcelerer over, at der ikke har været nogen form for offentliggørelse af byggeplanerne. »Det ligner lusk«, skriver han og antyder, at menighedsrådet nok har været bange for, at der skulle komme en folkelig protest.

Til Politiken siger Nils Vest, der er kendt for flere film om historiske bygninger, at »nu gælder det om at få byggeriet stoppet«. Han betragter det som intet mindre end helligbrøde at bygge på en kirkegård fra 1600-tallet, og han fatter ikke, at projektet ikke er blevet underkendt af Københavns Kommune.

Bør inddrage beskyttelse
»Det er jo ikke et cykelskur, vi taler om, og hvorfor kan menighedsrådet ved Holmens Kirke ikke finde ud af at dække deres behov for faciliteter i en eller anden tom bygning. Dem står der mange af rundt omkring, så hvorfor skal der absolut rejses et hus lige ved siden af kirken«, spørger han, som i øvrigt mener, at kirker burde været underlagt de samme fredningsbestemmelser som eksempelvis gamle borgerhuse fra renæssancen og barokken.

»Det er på grund af dette hul i fredningsloven, at Holmens Kirke bare kan handle, som de gør«, siger en harmdirrende Nils Vest og peger på, at man i den kommende revision af fredningsloven bør inddrage en beskyttelse af de danske kirker og deres omgivelser.

Der er altid nogen, der råber op
I Århus sidder arkitekt Niels Vium på tegnestuen Kjær & Richter og følger balladen på afstand. Han har udformet et længehus, som i sit formsprog er nutidigt, men med klare referencer til stedets arkitektur, både når det kommer til kirken og den lange kapelbygning.

Ifølge hans beskrivelse af huset er facaden langs Havnegade lukket med røde teglsten af samme materiale og farveholdning som kapellets murværk, mens facaden mod kirken har gennemgående glas- og stålpartier, afskærmet med et åbent og diagonalstillet metalgitter. Lidt i stil med en orangeribygning i et haveanlæg.

Vi fanger Niels Vium på mobilen på vej i toget til København, men han er ikke meget for at kommentere den følsomme sag. Mener bare, at sådan er det altid, når der skal bygges noget nyt. Altid er der nogen, der råber op om noget andet, selv om reglerne er fulgt til punkt og prikke. Han har gjort sit hjemmearbejde. Punktum.

Husbåd som menighedshus
Når frosten er gået af jorden, rykker de store maskiner ind på kirkegårdspladsen, hvor Nationalmuseet for længst har været i gang med at endevende jorden for interessante sager. »Men de fandt ikke noget«, som Knud Borck siger, og hvad der dukkede op af knogler, har kirkegårdsinspektøren pænt lagt tilbage igen.

Niels Viums tilbygning er i øvrigt ikke det eneste projekt, der har været på bordet hos formanden og de øvrige medlemmer af menighedsrådet; også en husbåd på to etager, placeret på en 20 gange 8 meter stor betonplatform i kanalen bag kapellet, har været i spil. Men det flydende menighedshus, skitseret af CDE Danish Marine Design i 2004, blev droppet.

»Det viste sig at være meget svært med en permanent parkeringstilladelse til sådan en bådløsning; det var i hvert fald tvivlsomt, hvor længe vi kunne få lov at ligge der, så vi valgte Viums projekt, og om alt går vel, står huset færdigt med udgangen af 2009«, siger Knud Borck.

Ærgerligt nok, mener filminstruktør Nils Vest, der meget hellere havde set en husbåd som menighedshus. »Det havde løst deres problemer med pladsmangel og samtidig understreget kirkens maritime omgivelser«.