Når en af arkæologerne, der for tiden arbejder i udgravningen på Rådhuspladsen i København, gør et vigtigt fund, skal vedkommende give kage.

På det lange bord i arkæologernes opvarmede skur er der denne formiddag sidst på ugen rester af både en kanelkringle og en wienerbrødsstang.

»Det er ikke usædvanligt, at man intet finder i en gammel voldgrav, men her vælter det frem med nye fund«, siger udgravningsleder, svenske Hanna Dahlström, idet vi ifører os hjelm, skriggul vest og støvler for at begive os ind i det indhegnede område og ned i udgravningen.

LÆS OGSÅArkæologer finder 300 år gamle lokummer på Kultorvet

Under en stor hvid presenning arbejder danske, svenske, engelske og irske arkæologer fra Københavns Museum i det to en halv meter dybe hul.

Jorden, de undersøger, er indholdet af den voldgrav, der indtil 1650’erne slog ring om købstaden og beskyttede dens borgere.

Fortæller om hverdagen
De genstande, arkæologerne har fundet, og som sidst blev holdt af et par menneskehænder, dengang Christian IV var konge, er blandt andet: en stor lusekam af skildpaddeskjold, et hårspænde, handsker, hatte, fine glas, en sølvmønt fra 1628 med Christian IV’s navn, en saks, skeer i sølv og kobberlegering, en kniv med udskåret benskaft, et bogomslag, legetøj, hestesporer og en paryk af krøllet hår, der nu er sendt til vask og konservering.

Her  en trædukke med huller til arme. Foto: Mie Brinkmann og Københavns Museum»Se, de er meget små«, siger Hanna Dahlström, og holder forsigtigt de sirligt dekorerede hestesporer frem.

»De kan have været til en meget lille mand eller en kvinde«.

Tilsammen giver de mange fund ifølge udgravningslederen et nyt blik på hverdagslivet i København i første halvdel af 1600-tallet:

»Man har haft det ganske udmærket i København. Fundene viser, at der har været en høj levestandard i dele af befolkningen og stærke handelskontakter til andre europæiske lande«, siger hun.

Børn legede faktisk
Udgravningen ligner, hvad den er: et hul i jorden. Her arbejdes ikke forsigtigt med skeer og pensler, men med spader og gravemaskiner, indtil Metroselskabets endnu større maskiner til sommer ruller ind på pladsen.

Men der er liv i hullet i jorden, og ønsker man at blive bragt tilbage i tiden, skal man blot sænke blikket: Der er et stykke fajance, der en tot hestehår, der noget vævet tekstil, og i en lille særlig bunke, som arkæologerne denne morgen har samlet, ligger blandt andet sålen fra en barnesko.

LÆS OGSÅ1.100 åbnede kister giver København en anden historie

Det er især fund af genstande, som har tilhørt købstadens allermindste borgere, der har overrasket arkæologerne: legetøjet. En dukke og en lille hellebard er blandt fundene.

En  dekoreret hestespore. Foto: Mie Brinkmann og Københavns Museum»Det er ikke noget, som de skriftlige kilder fra tiden fortæller os noget om. Det er en udbredt antagelse, at børn dengang skulle være små voksne, og at de ikke havde en barndom«, siger Hanna Dahlström.

»Jeg tror, at alle børn har haft legetøj«.

Hanna Dahlström viser dukken. Den er ganske simpel: Snittet i et stykke træ og med en lille næse, der stritter frem i profil. Dukken har ifølge udgravningslederen formentlig ikke tilhørt et af byens rige børn.

LÆS OGSÅMetro-arkæologer får forhistorisk jordbær til at gro igen

»Arkæologien kan netop føje nye dimensioner til historien«, siger hun.

»Vi får nu belyst de mere nære aspekter og det private liv, fordi vi har fund af ting, som mennesket dengang syntes, var vigtige at eje«.

Spor efter svenskerne
Tidligere har arkæologerne andre steder på pladsen fundet spor efter livet i den tidligere middelalder. Også det har overrasket:

Her  er det en hellebard (legetøj), der ser dagens lys. Foto: Mie Brinkmann og Københavns Museum»Vi har fundet rester af en kirkegård, spor efter handel med fisk, smedehåndværk og sjælden østersøkeramik. Det var uventet at opdage, at dette har været en vigtig plads helt tilbage til 1100-tallet, også før Absalon«, siger Hanna Dahlström.

Udgravningsarbejdet fortsætter et halvt år endnu på Rådhuspladsen. Her vil arkæologerne blandt andet fortsætte arbejdet med voldgraven og undersøge det sted, hvor byporten stod. Det gjorde den netop det sted, hvor Vestergade i dag rammer pladsen.

Det var præcis her, at svenskerne i 1659 dukkede op og forsøgte at trænge ind i København. Også de voldsomme kamphandlinger har arkæologerne fundet spor efter:

»Vi har fundet kugler, kanonkugler og dele af sværd«, siger Hanna Dahlström.