Der er ingen nævneværdig tøven, før svaret falder.

»Jamen, det lugter af rådne æg«.

Arkæolog og udgravningsansvarlig Hoda El-Sharnouby er i gang med at fortælle om et af de fund, som hun og hendes hold af arkæologer har gjort på Kultorvet i København.

Fundene tæller blandt andet to latriner med afføring fra 1700-tallets københavnere. Latriner og indhold har overlevet overraskende godt i næsten 300 år.

»Det er den lugt, der er så god en nyhed for os arkæologer, for så ved vi, at indholdet er velbevaret og ikke er blevet spist af bakterier«.

Fundene fortæller den civile historie
Vi er i den såkaldte Fundkælder under Københavns Museum, hvor stigereoler med fyldte gennemsigtige plastiksække vidner om byens mange aktuelle arkæologiske udgravninger i forbindelse med især metrobyggeriet.

Arkæologer iført bløde hvide stofhandsker er ved at gøre status over den første fase af udgravningsarbejdet på Kultorvet.

LÆS OGSÅArkæologer finder 'liv' ved Vesterport

»Metroudgravningerne fortæller mest om Københavns befæstning. Men på Kultorvet udgraves et sted, hvor folk boede og havde deres dagligliv – her lå boligkarreer, før man anlagde pladsen. Derfor fortæller fundene på Kultorvet mere om den civile historie om københavnerne«, siger den svenske arkæolog og feltleder Claes Hadevik.

Amputerede arme og ben
På bordet midt i rummet ligger nogle af de fundne genstande: en hollandsk polet, som man kunne købe øl for på værtshuse i byen Gouda, men som nogen har tabt.

Et stykke af et ornamenteret tysk ølkrus i stentøj. En mellemstor sølvske med stempel.

Og ikke mindst: menneskeknogler med tydelige savmærker efter stadskirurgen Peter Andresen Thorning, der amputerede arme og ben på datidens borgere.

Fund.  Øverst til venstre ses de to latriner med afføring fra 1700-tallets københavnere. Desuden har arkæologerne fundet en samling mindre dagligdagsting, såsom en sølvske og en del af en kridtpibe, der stammer fra Holland. Nederst til venstre ses en amputeret menneskeknogle med mærker efter stadskirurg Rasmus Andresen Thornings savklinge. Foto: Københavns BymuseumUdgravningen sker i forbindelse med, at Kultorvet skal have ny granitbelægning.

I takt med at den gamle belægning brydes op, blotlægges kulturlaget ned til halvanden meter under torvet, der rummer reminiscenser fra dagliglivet i 1700-tallets København.

Vanvittige mængder
Latrinerne har øjensynligt været brugt sidste gang den dag, København brændte i oktober 1728. Indholdet er netop ved at blive analyseret af arkæobotaniker Mette Marie Hald. Hun siger:

»Der er vanvittige mængder – det kommer til at tage mig månedsvis at se det hele igennem og få indholdet analyseret til bunds. Men allerede nu kan jeg se, at man har spist sæsonbetonede ting, hindbær eller brombær, og æbler. En har spist kernehuset på et æble, og så er kernerne røget ud igen«.

Det samme ser ud til at være tilfældet med de mange fiskeben og småknogler, formentlig fra sild, som Mette Marie Hald har fundet i latrinerne.

De skal analyseres nærmere af en zoolog. Men Mette Marie Hald lader gerne vide, at hun er overrasket over den varierede kost:

»De har spist kirsebær, figner og hørfrø. Jeg har også fundet ukrudtsfrø fra planter, der vokser i rugmarker, så de har sikkert spist rugbrød eller ruggrød. Vi forventede måske bare at finde byggrød og husmandskost, men har fundet en hel flora af planter, som muligvis vil kunne fortælle os noget om datidens handelskontakter«.

Uvelkomment kravl i tønderne
Arkæobotaniker Mette Marie Hald har desuden fundet mere uvelkomment kravl i tønderne, som kan kaste lys over datidens kropslige udfordringer:

»Der er biller og hele mider. Muligvis er der tale om indvoldsorme, som vi skal til at undersøge nærmere. Det er ikke noget, du finder i skriftlige kilder. Vi er så tæt på mennesket, kroppen og dagligdagen, som vi overhovedet kan komme«, siger hun.

Latrinerne giver derfor et vigtigt vidnesbyrd om den almene københavner i 1700-tallet, som man hidtil ikke har vist meget om.

»Vi har jo en meget fin 1700-tals-udstilling deroppe«, siger Hoda El-Sharnouby og peger op mod museets stueetage.

»Deroppe har vi de fine pragtstykker, parykkerne og det fine kinesiske porcelæn, som man har gemt. Fundet af latrinerne er meget vigtigt, fordi de er med til at fortælle den rigtige historie om det levede liv i byen. Vi ved ikke særligt meget om 1700- og 1800-tallets helbredstilstande hos de mennesker, der boede i byen. Det kan vi få mere viden om nu«.

Sociale skel
Det er ikke første gang, at arkæologer finder latriner fra 1700-tallets København. I Pilestræde, hvor en kendt fransk kok havde restaurant, fandt man en latrin for nogle år tilbage.

Heri fandt man spor af kastanjer og eksotiske krydderier og måtte konkludere, at det var kokkens egen latrin.

LÆS OGSÅ1.100 åbnede kister giver København en anden historie

Det nye fund kan være med til at fortælle noget om sociale skel i den gamle købstad, for de nye latriner tyder på at have været mere offentligt tilgængelige.

Levn fra stadskirurgen
Men også de afsavede menneskeknogler, som arkæologerne netop har fundet, kan fortælle noget om helbredstilstanden for mere uheldige københavnere i 1700-tallets anden halvdel.

Feltleder Claes Hadevik løfter en overarmsknogle fra en af de gennemsigtige plastiksække. Og dernæst et skinneben. Og et lårben.

»Først troede vi, at det var knogler fra Skt. Gertruds Klosters kirkegård, men nu mener vi, at knoglerne er levn fra stadskirurg, Peter Andresen Thorning, som boede og arbejdede på stedet«, siger Hoda El-Sharnouby og peger på knoglens kant:

»Man kan se, at han har skåret lidt forkert. Saven er hoppet«, siger hun og forklarer, at man ikke har haft samme forhold til afskårne lemmer, som man har haft til de afdøde:

»De døde har selvfølgelig været begravet på rette vis, mens amputerede lemmer kan være røget ud med affaldet«.

Forventer flere interessante fund
Udgravningen fortsætter indtil årsskiftet. I forbindelse med etableringen af en ny fontæne midt på Kultorvet vil arkæologerne komme yderligere en halv meter ned i jorden til et endnu tidligere kulturlag.

Desuden skal arkæologerne nu til at udgrave på den del af pladsen, hvor der lå flere boligkarreer, før Kultorvet blev anlagt efter branden i 1728.

LÆS OGSÅMetro-arkæologer får forhistorisk jordbær til at gro igen

»Det område har været mindre forstyrret, og vi forventer at gøre flere interessante fund. Vi kommer ind på flere matrikler, hvor der måske gemmer sig flere spor efter dagligdagens københavnerliv«, siger Hoda El-Sharnouby.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN