Nogle gange sker det, at en glad gæst i al venlighed kommer til at ytre noget, som bliver modtaget negativt.

Tænk for eksempel på dengang, den haitiansk-amerikanske sanger Wyclef Jean på Roskilde Festival hilste på sit publikum ved at råbe: »Hallo Germany!«.

Måske er det ikke helt forkert at drage en kulturel parallel til de sidste ugers kontrovers om Jagtvej 69 og det vægmaleri, som den amerikanske streetartkunstner Shepard Fairey færdiggjorde for 14 dage siden.

SE FOTOFoto: Her er Obama-kunstnerens aftryk på København

Han troede ikke, at han var i Tyskland – hans kulturelle indsigt og indlevelse er trods alt større end sangerens. Han gjorde sig skyldig i at male en fredsdue ledsaget af ordet ’Peace’ ved matriklen Jagtvej 69.

Overmalet for anden gang
Det gør man ikke ustraffet. For få dage siden blev Shepard Faireys vægmaleri overmalet for anden gang.

Og kunstneren forlod tilmed landet med et blåt øje, efter at en gruppe unge overfaldt ham sidste fredag.

For symbolsk set koger tomten, hvor det gamle Ungdomshus engang lå, stadig af en vrede, som lever gennem mantraet: ’Intet glemt, intet tilgivet’.

En konflikt var ligefrem uundgåelig, mener sociolog og ph.d. Rene Karpantschof, der har specialiseret sig i politiske bevægelser, og som selv har en fortid i bz-bevægelsen.

»For Ungdomshusets tilhængere symboliserer tomten den politiske magts ødelæggelse af et kulturcentrum, og det symboliserer en ekstremt voldelig konflikt mellem samfundet og de unge. Maleriet er derfor blevet opfattet som et arrogant forsøg på at skønmale og komme fernis på konflikten og oprøret«.

Shepard kritiserer pressen
Den amerikanske kunstner valgte for få dage siden at fortælle sin version af sit københavnerbesøg på sin hjemmeside.

I en længere redegørelse beskriver han besøget som »dramatisk« og beretter om de misforståelser, der ledte frem til, at hans vægmaleri først blev skændet af malerbomber og ordene ’Go Home Yankee Hipster’ og siden sprøjtet over med grøn maling.

LÆS INTERVIEWObama-kunstner: Jeg er ingen Yankee Hipster

Dermed blev også det fællesprojekt ødelagt, som Shepard Fairey og brugere af Ungdomshuset endte med at realisere sammen i et – ifølge kunstneren – vellykket konfliktmæglingsforsøg.

Kritiserer pressen
I sin redegørelse kritiserer Shepard Fairey især pressen for at have overspillet Københavns Kommunes rolle i sit projekt. Som han tidligere har forklaret Politiken, modtog han blot 250.000 kroner til materialeudgifter. Intet andet samarbejde var på tale.

Men Shepard Fairey indrømmer samtidig, at han først efter at have malet væggen på Jagtvej 69 blev gjort bekendt med Ungdomshusets slogan, der er uforeneligt med hans eget fredsbudskab.

LÆS OGSÅObama-kunstner overfaldet efter fernisering i København

»Jeg fandt ud af, at Ungdomshusets slogan i kølvandet på rydningen og nedrivningen blev ’Intet glemt, intet tilgivet’. At tale for fred er ikke helt det samme som at tale for tilgivelse, men jeg kan godt se, hvordan det kan forstås sådan«, skriver Shepard Fairey.

HuskMitNavn ville aldrig male på Jagtvej 69
Det er netop sagens kerne. Amerikaneren burde være gået i dialog med brugerne af Ungdomshuset, før han udtænkte sit motiv, mener sociolog Rene Karpantschof.

»Shepard Fairey taler om dialog, men han burde fra start have taget en dialog med dem, han taler på vegne af. Det gjorde han ikke. Dermed bliver det en dialog på hans præmisser og et motiv, der kommer til at stride mod, hvordan gaden opfatter historien. Det forklarer reaktionerne«, siger sociologen, der understreger, at han anser voldsreaktionen for forkastelig og uacceptabel.

Spørger man den danske streetartkunstner HuskMitNavn mener han ligeledes, at konflikten var forudsigelig. Han mener dog ikke, at en dialog med miljøet omkring Ungdomshuset havde gavnet sagen.

»Det er jo ikke en fodboldklub, hvor man kan ringe til anføreren. Det er et fragmenteret miljø, som hører til en byggetomt. De folk, der pandede Shepard Fairey ned, og dem, som malede væggen over, kan være så unge, at de aldrig har været i det gamle Ungdomshus«.

HuskMitNavn har selv lavet streetart i andre byer i Europa, hvor han har været afhængig af, at han var informeret tilstrækkeligt om stedets historik.

»Selv ville jeg aldrig male på Jagtvej 69. Det er kun brugere af Dortheavej (det nye Ungdomshus, red.), der har den mulighed. Jagtvej 69 er et åbent sår, som man ikke skal hælde maling i. Shepard Fairey kommer oven i købet udefra og har ikke haft mulighed for at kende forhistorien i detaljer«, siger HuskMitNavn.

Vægmaleriernes skæbne er uvis
På V1 Gallery sidder de folk, der tog initiativ til byens nye vægmalerier, hvor Jagtvej bare er et. På spørgsmålet, hvilket ansvar galleriet har, svarer Mikkel Grønnebæk:

»Vi er ansvarlige for at have inviteret Shepard Fairey til København. Vi har kun haft positive intentioner i forhold til at gøre København til en endnu mere interessant by med mere temporær kunst i det offentlige rum. Vores opfattelse har været, at de fleste københavnere har været meget glade for Shepard Faireys værker og har fulgt tilblivelsen med stor interesse. I forbindelse med værket på Jagtvej endte det med en konstruktiv dialog mellem Shepard Fairey, V1 Gallery og brugere af det tidligere og nuværende Ungdomshus, omkring udformningen af et fællesværk. Når værkerne først er udført i det offentlige rum, mener vi, at det er os alle som borgere i et demokrati, der har ansvaret for dem«.

LÆS OGSÅUnge fik det sidste ord på omstridt gavlmaleri

Den samme holdning har kunstneren.

»Vægmaleriernes skæbne er ude af mine hænder nu«, skriver han.