Annonce
Gadeplan 13. jan. 2011 KL. 16.10

Halvfærdigt fødevaremekka blev fejret med frankfurtere

Nu er Torvehallerne på Israels Plads endelig kommet op at stå.

Anmeldelser

Om Torvehallerne på Israels Plads

To store haller med glasvægge på 2400 kvadratmeter med plads til 120 forskellige stadeholdere

Udendørs marked med sæsonaktuelle varer

Torvehallerne får også spisesteder og udendørsservering

Åbner sommeren 2011

Historik

  • 1889 Grønttorvet bliver etableret på pladsen. Hertil kommer oplandets producenter og sælger til både virksomheder og private.
  • 1954 En gruppe af gartnere som er stadeholdere på grønttorvet stifter andelsforeningen ”Københavns Engros Grønttorv”. Formålet er at løse det logistiske problem som, der er med at drive engrosvirksomheden grønttorvet i den indre by.
  • 1956 Det første spadestik tages til det nye grønttorv i Valby
  • 1958 Engros grønttorvet åbner i Valby og det bliver samtidig enden på grønttorvet i det indre København
  • 1968 Pladsen omdøbes til Israels Plads, 25-året for jødeforfølgelsen i Danmark
  • 1980 Arkitekten Flemming Hertz præsenterer et markedsprojekt for pladsen, som dog aldrig bliver realiseret.
  • 1997 Arkitekt Hans Peter Hagen formulerer i en artikel i Politiken sin drøm om torvehaller på Israels Plads.
  • 1998 Københavns Torvelaug af 1998 grundlægges. Arkitekt Hans Peter Hagens er primusmotor for grundlæggelsen. Lauget har arbejdet for torvehaller på Israels Plads som eneste formål.
  • 2000 Københavns Bygge- og teknikudvalg bakker op omkring Arkitekt Hans Peter Hagens forslag til etablering af torvehaller til 30 mill.kr. Udvalget betinger dog en privat financering.
  • 2001 Fødevareminister Ritt Bjerregaard åbner udstillingen om torvehallerne i Politikkens hus, hvor københavnerne kan beskue projektet.
  • 2002 Forslaget vedtages til lokalplanen
  • 2006 Hans Peter Hagens projekt bliver sendt i EU-udbud
  • 2007 Center Plan er investor og driftsherre for de kommende torvehaller og åbningen bliver fastlagt til maj 2008. Åbningen bliver dog senere udskudt til 2009.
  • 2008 Center Plan går konkurs og projektets skæbne er igen uvis
  • 2009 Jeudan indgår aftale med Københavns Kommune om overtagelse af koncessionen. Læs Jeudans pressemeddelelse
  • 2011 Københavns Torvehaller åbner.

Kilde: torvehaller.dk

»Må man godt komme ind og kigge?«, spørger en nysgerrig mand ved den smalle åbning, der i dagens anledning er lavet i det meterhøje hegn, der i snart et år har omkranset byggepladsen på Israels Plads.

Det er ellers kun for inviterede gæster, da der torsdag eftermiddag er rejsegilde på Københavns Torvehaller, men der er ingen, der tjekker, om man har en invitation.

Indenfor bliver gæsterne mødt af små hyggebål, fødselsdagsflag og fadølsfustager.

En Bobcat kører rundt på pladsen, indtil torvehalschef Niels Lønborg Brandt banker på et stort brækjern, der hænger ned fra loftet i et blåt nylonreb, for at få ro og byde velkommen.

Pendant til La Boqueria
Omkring 100 mennesker - embedsmænd i mørke uldjakker, håndværkere i neongule jakker og presse med blitzende kameraer - er mødt op for at tage del i festen på byggepladsen, der som traditionen byder afholdes, når bygningens spær er rejst.

Her er taget ligefrem lagt på den ene af de to håndboldbanestore bygninger, der til august åbner for offentligheden med masser af fødevarer.

Her skal en række af landets bedste producenter af grøntsager, oste, honning, øl, charcuteri, most og frugt her sælge deres varer fra både indendørs og udendørs stader og på den måde skabe en dansk pendant til Barcelonas La Boqueria eller Stockholms Saluhall.

Dermed bliver drømmen om de københavnske Torvehaller endelig realiseret. Måske i modsætning til den anden halvdel af Israels Plads, der hænger i en tynd tråd.

LÆS ARTIKELArkitekter er chokerede over Københavns Kommune

LÆS ARTIKELKøbenhavns Torvehaller endelig på plads

Et positivt ansvar
For at tilføje de rå haller med betongulv og nøgne metalskeletter lidt madstemning er der stillet flettede kurve med kålrabier, rødløg, chilipebre og hvidløg frem. På store vintønder med rød- og hvidternede duge serveres grillede frankfurtere og New Castle Brown Ale.

Bygherren Jeudans administrerende direktør Per Hallgren er første taler og fortæller om, hvordan Jeudan i 2009 overtog det kuldsejlede projekt torvehaller efter den første investor Centerplan gik konkurs.

I dag kalder han det »et positivt ansvar og ikke en tung byrde«.

Og så sender han en tak til beboerne omkring Israels Plads, som gennem et år har måtte leve med støj og gener fra byggepladsen, hvor der i løbet af 2010 er blevet hamret 400 pæle 15 meter ned i jorden.

LÆS ARTIKELOmstridt byggeri går i gang

Kan ikke vente
Overborgmester Frank Jensen overtager pulten, der er bygget af paller. Han lægger ikke skjul på, at det har taget tid og kræfter at få torvehallerne realiseret.

»Det er næsten 14 år siden Hans Peter Hagens (arkitekt, red.) første gang skrev om sine visioner. Tak til ham for idéen, tak til torvelauget for at holde fast og tak til Jeudan for at udføre den«.

Overborgmesteren forventer, at torvehallerne bliver et nyt gastronomisk centrum, hvor kommende madstjerner vil præsentere deres produkter.

»Jeg kan ikke vente med at tage det i brug i sensommeren 2011«.

»Tillykke til os allesammen«.

LÆS ARTIKELHer er hele Danmarks nye markedsplads

Trefoldigt hurra
Slutteligt runder entreprenøren NCCs administerende direktør Torben Billmann af. Han kan berette, at der indtil videre er blevet arbejdet i 250 dage på byggepladsen uden en eneste ulykke på trods af rigeligt med is og sne.

»Taget på Hal 2 bliver lagt i næste uge - og det kan gøres på kun to dage«

De fremmødte klapper og råber et trefoldigt hurra for Torvehallerne, så varmen fra ånden bølger ud.

LÆS ARTIKELKøbenhavn opgiver forskønnelse af kendt plads

Stor interesse for at rykke ind
Hvem, der skal rykke ind i de nybyggede haller, er endnu ikke afgjort.

Torvehallerne får plads til maksimalt 78 stader, hvoraf flertallet vil sælge delikatessevarer, mens enkelte vil fungere som restaurationer med frokost eller kaffe.

Indtil videre har Jeudan holdt møder med 130 interesserede fødevareproducenter, men forventer at snakke med i alt 200 interesserede før ansøgningsfristen udløber 18. februar.

Først når man har overblik over bruttotruppen, vil Jeudan sammensætte gruppen af stadeholdere, der tilsammen skal indfri de høje forventninger til Københavns længe ventede fødevaremekka.

Det er stadig uafklaret, om fornyelsen af den anden ende af Israels Plads (mod Ørstedsparken) bliver realiseret.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu