Annonce
Gadeplan 10. jan. 2011 KL. 16.25

Amerikansk mediefænomen skamroser kolos i Ørestad

Huffington Post kalder tegnestuen BIG's store 8-tallet »en urban lagkage«.

Anmeldelser

Fakta

  • 8-tallet
  • Arkitekt: Bjarke Ingels Group
  • Areal: 61.000 m{+2}, 476 boliger.
  • Pris: 900 millioner kroner.

Arkitekten Bjarke Ingels fra tegnestuen BIG er, igen, kommet på hele verdens læber.

Sidste år stod den unge himmelstormer bag ideen om at lade Den Lille Havfrue eksportere til verdensudstillingen i Shanghai.

Nu er et af hans bygningsværker, 8-tallet i Ørestad, blevet udvalgt til en liste over årtiets mest markante byggerier.

Det er den anerkendte, amerikanske hjemmeside Huffington Post, der netop har sidestillet 8-tallet med flotte og grænsebrydende byggerier som New York Times' bygning, Walt Disneys koncertsal i Los Angeles og Beijings olympiske stadion.

Nyheds- og blogsiden Huffington Post, der er stiftet af Arianna Huffington, har 26 millioner unikke månedlige brugere.

De kan lige nu læse, at det danske Ørestadsbyggeri er på en tiendeplads på den fornemme liste, som arkitekten og designeren Jacob Slevin står bag.

LINK10 Best Architecture Moments 2001-2010

LÆS POLITIKENS ANMELDELSE8-tallet er en hel landsby i ét enkelt skævt hus

En urban lagkage
Boligbyggeriet 8-tallet rummer 474 byhuse, lejligheder og penthouses. 8-tallet ligger på Richard Mortensens Vej, der hvor Københavns største fredede naturområde begynder, og et kort stykke efter metroens endestation i Ørestad, Vestamager.

»Det er et betagende byggeri«, skriver Jacob Slevin.

Han fremhæver 8-tallets placering på kanten af Kalvebod Fælled og byggeriets unikke udformning som »en urban lagkage« som begrundelse for den fornemme udnævnelse.

LÆS GUIDEDer er tegn på liv i Ørestad

Udsigt til græssende køer
Derudover skriver Jacob Slevin i Huffington Post, at 2010 markerer begyndelsen på arkitekturens opsving, og at det er 8-tallet, der går forrest.

BIG's Ørestadsbyggeri og cafeen på stedet, der også hedder 8-tallet, byder på masser af frisk luft og ro og frister med en terrasse ved spejlbassinet, hvor man kan kigge direkte over på græssende køer på fælleden.

Hvilket passende kan gøres i magelighed i en af caféens 10 liggestole ud til det, 8-tallet selv kalder »byens flotteste udsigt«.

LÆS ANMELDELSECafe 8Tallet rammer godt og vel sit 8tal

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu