Annonce
Gadeplan 11. jan. 2011 KL. 08.39

Nye bycykler er mest til københavnerne

Det er ikke kun turisterne, der får glæde af Københavns nye bycykler.

Anmeldelser

FAKTA

Det nye bycykelsystem er klar i foråret 2013.

I forhold til i dag vil der være lovligt at tage cyklen med ud i brokvartererne og forstæderne, men det bliver ikke længere gratis at låne en cykel.

Cyklerne bliver også en del mere moderne og lette at køre på, og der kommer lås på, så man kan være sikker på, at cyklen stadig er der, når man kommer ud fra Netto.

Indbyggerne i cykelnationen København gider ikke bruge de tonstunge og uhandy bycykler, som siden 1995 har stået til fri afbenyttelse rundt omkring i indre by.

Ud over at være møgbesværlige at køre på, har reglen om, at man kun må køre på cyklen i indre by spændt ben for københavnernes brug af cyklerne. For hvem - ud over turisterne - gider trille rundt i et afgrænset område af København K og risikere en bøde, hvis man tager cyklen med hjem til brokvarterene eller forstæderne, hvor de fleste københavnere trods alt bor.

Men alt det bliver der ændret på, når Københavns Kommune i foråret 2013 skifter de nuværende 2.000 bycykler ud. I stedet vil de i samarbejde med Frederiksberg Kommune og DSB indføre et nyt bycykelsystem, som i højere grad skal være rettet mod dem, der har deres dagligdag i hovedstaden.

LÆS ARTIKELGrønt bud: Bycyklen er som en sovjetisk kampvogn

»Den primære målgruppe skal ikke længere kun være turister, men også pendlere og indbyggere«, siger Andreas Røhl, programchef for Københavns Kommunes cykelområde.

Der er stadig mange løse ender omkring, hvordan det nye bycykel-koncept præcist kommer til at fungere. Men det er helt sikkert, at bycyklerne bliver en del federe at køre på end de nuværende lig, som et grønt bud i en test for Politiken beskrev som en sovjetisk kampvogn.

»I dag gider københavnerne ikke bruge cyklerne, fordi systemet er så upålideligt. Man kan aldrig være sikker på, at der er en cykel, når man skal bruge en. Og mange af dem har diverse skavanker. Sådan bliver det ikke fremover«, siger Andreas Røhl.

Og så er det formentlig også slut med regler for, hvor man må tage cyklerne med hen.

Det betyder blandt andet, at de nye to-hjulede gerne må stå parkeret hjemme på matriklen natten over, og at de bliver udstyret med en lås, så man kan være sikker på, at cyklen stadig står der, når man har været i Netto og handle.

Dyrt at miste bycyklen
Kommunen regner med, at bycyklerne som minimum skal stå ved de forskellige tog- og metrostationerstationer i København samt ved bus-knudepunkter. Når man er færdig med 'sin' cykel, skal den således også afleveres tilbage til en af stationerne - men ikke nødvendigvis den, hvor man tog cyklen.

De mange forbedringer betyder også, at det ikke længere bliver gratis at låne en cykel.

Ifølge Andreas Røhler er de ikke kommet det præcise beløb nærmere, end at dagsprisen bliver et sted mellem en busbillet og en kort taxatur og med rabatmuligheder for stamkunder. Og så skal betalingen kunne klares nemt eventuelt via sms eller betalingskort.

LÆS OGSÅKøbenhavn får nye bycykler

Og rigtig dyrt bliver det, hvis man mister kommunens jernhest.

»Man kommer selv til at have ansvaret for cyklen, mens den er væk fra stationen. Og hvis cyklen ikke bliver afleveret tilbage, har vi muligheden for at trække pengene til en ny«, siger Andreas Røhl.

Det nye system bliver udviklet i samarbejde med DSB, som måske også kommer til at stå for selve udbuddet.

Derfor kan det også være, at der for pendlerne bliver specielle tilbud, så man gratis eller med rabat kan låne en cykel, hvis man i forvejen har et DSB-månedskort.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu