En 600 år gammel lort. En barnesko i læder med et knækket snørrebånd fra 1300-tallet.

En byport, som Christian IV har bygget. Middelalderens svar på en kuglepen. En legetøjsbåd fra 1600-tallet. En del af en stridshandske, kugler og kanonkugler, som måske er blevet brugt under Grevens Fejde. Og et kranie fra en mand, som måske har fået en af kuglerne i hovedet ved samme lejlighed.

Det er bare nogle af de ting, som arkæologerne har fundet i jorden, efter de begyndte de omfattende udgravninger på Kgs. Nytorv i forbindelse med metrobyggeriet.

På Københavns Museum kan man løbende se fund på udstillingen 'Fra Undergrund til Fund'.

Men fra næste uge er det også muligt at følge udgravningsarbejdet helt tæt på, når en af arkæologerne hver dag fra mandag til torsdag klokken 13 kigger op fra hullet i jorden på Kongens Nytorv for at fortælle nysgerrige forbipasserende om deres arbejde.

Syv fodboldbaner graves ud med ske
Metroudgravningerne er det største arkæologiske projekt i Danmark nogensinde.

I alt skal 70.000 kvadratmeter jord undersøges for fortidslevn, hvilket svarer til syv store fodboldbaner. Hver gang skal arkæologerne omkring tre meter ned fra gadeniveau til undergrunden, og selv om en del af jorden kan fjernes med maskiner, skal rigtig meget graves ud med en almindelig skovl eller skrabes forsigtigt af med en lille graveske eller børste.

Et af de største fund, der indtil videre er blevet gjort, var da arkæologerne i december stødte på en række store kalksten, som senere vidste sig at være den oprindelige byport Østerport, som man mener stammer fra Christian IV's tid.

LÆS ARTIKELMetro-arkæologer har fundet Christian IV's Østerport

Men også de små fund skaber glæder i skurvognen på Kgs. Nytorv, hvor 20 arkæologer fra Danmark, Norge, Sverige og England hver dag spiser frokost og laver deres computerarbejde.

Barnesko og mønter
Når de altså ikke er ud i det overdækkede hul lige ud for skoforretningen 'Kgs. Nytorv Sko', hvor de i øjeblikket er ved at grave.

»Jeg elsker de små fund. Der er så meget magi over den lille barnesko, vi fandt i Lille Kongensgade, eller spillebrikkerne, vi fandt i voldgraven, fordi det giver en helt håndgribelig fornemmelse af de mennesker, der har været her. Det er også spændende at gøre store historiske fund som Østerport, men jeg falder altså mere i svime over en mønt, der er fundet i portrummet«, siger Jane Jark Jensen, der er udgravningsansvarlig på Kgs. Nytorv-projektet.

»Så forestiller jeg mig, at en eller anden fuld soldat er gået gennem porten og har tabt sin pung ned i voldgraven. Eller da vi fandt barneskoen og kunne se, at snørrebåndet var knækket, så kunne man forestille sig, at den var blevet tabt, og at barnet har fået skæld ud over at komme hjem med kun en sko. Og i nogle af voksenskoene kan man direkte se aftrykkene efter tæerne. Så kan man se, at her har gået en mand med ligtorne for 700 år siden. Sådan noget er da sjovt«, siger hun.

Det lugter stadig af lort
Ud over alle mulige forhistoriske genstande, har arkæologerne også fundet en masse lort. I bogstavligste forstand.

For med jævne mellemrum støder de på både møddinge og latriner, og selv om fækalierne er mange hundrede år gamle, har de iltfattige jordforhold i det centrale København sørget for, at også lugten er blevet bevaret.

»Du er ikke i tvivl, når du er stødt på et latrin. Det lugter stadig af lort, og man kan også hurtigt lugte forskel på, om det er menneskefækalier eller fra et dyr«, siger Jane Jark Jensen, inden hun uden at fortrække en mine fortsætter:

»Men selv om vi tit finder den slags, er det stadig spændende at åbne sådan en lort og så finde fluepubber og tomatkerner i den«.

LÆS OGSÅ Metro-udgravninger viser fortidens København

Nogle steder har de gode jordforhold endda gjort, at arkæologerne har fundet æggeskaller, der er lige så hvide og fine, som hvis de var blevet smidt ud i går. Eller blommeskind, der stadig har en frisk lilla farve.

»Så snart det kommer i kontakt med ilt, så henfalder det selvfølgelig meget hurtigt, men når det lige kommer op af jorden, kan man se med det samme, hvad det er«, fortæller udgravningslederen.

Et meget gammelt jordbær
Et godt gammelt arkæologtrick er at lade en kasse med det udgravede jord stå og passe sig selv. For hvis man er heldig, kan der både spire krydderurter og grøntsager op af jorden, og på den måde kan man se, hvad folk har spist i gamle dage.

Tidligere på året skete det helt tilfældigt på Kgs. Nytorv, hvor der pludselig voksede en jordbær- eller skovbærplante op fra den rist, hvor arkæologerne banker deres støvler af, inden de går ind i skurvognen.

Læs mere om udgravningerne på Københavns Museums hjemmeside www.copenhagen.dk (eksternt link)

Ude fra ligner arkæologernes skurvogn sådan en, som der står på en helt almindelig byggeplads. Men når man bevæger sig ind, kan man godt se, at det ikke er jord- og betonarbejdere, der arbejder her. En af vindueskarmene er fyldt ud med en lille samling sjove, men ubrugelige fund. Blandt andet en plastikpistol, et fuglekranie, et lille rådyr i plastik og en nøglering med et metallic-lilla kopi af Eiffeltårnet.

Arkæologernes kagehus
På spisebordet i den intermistiske kantine ligger en stabel bøger, hvor blandt andet titlen 'Majolika og Fajance 1300-1750' er i blandt. Og ved siden af bogstablen står et fint peberkagehus med lysrøde glasurvinduer.

»Det er nok de færreste skurvogne, der har en tro peberkage-kopi af Glemmingehus i Skåne, som er en befæstet borg fra slutningen af 1500-tallet«, griner Lene Høst-Madsen, der er arkæolog og projektleder på Metrobyggeriet.

»Og der er jo blevet kommenteret utrolig meget på alle de lyserøde glasurvinduer på kagehuset, for i virkeligheden var der jo ikke vinduer, men kun små skydeskodder på bygningen«, siger Jane Jark Jensen:

»Men i anledningen af julen har bygningen altså fået lyserøde vinduer«.

Nørdernes skurvogn
Skurvognsjargonen er også en del anderledes end håndværkernes, kan man roligt sige. Nogle vil måske endda kalde det lidt nørdet. Over frokosten bliver der blandt andet grinet meget af, at den svenske arkæolog Per Jansson - det er ham, der også har bagt peberkagehuset - spiser sin mad 'single kontekst'.

»Det vil sige, at han spiser hver ting på tallerkenen hver for sig. Alle kartoflerne på en gang og derefter alt kødet og så videre. Når man graver arkæologisk, graver man også single kontekst - altså man graver et lag helt fri og kigger på det, inden man går videre til det næste«, griner Jane Jark Jensen.

Og hendes kollega tilføjer:

»Vi snakkede også en dag om, at arkæologer elsker lagkage og hader marmorkage, fordi i lagkagen kan man se lagene, og de ligger meget pænt, mens marmorkagen giver hovedpine og virkelig udfordrer en fagligt, fordi alle lagene roder rundt i hinanden«, siger Lene Høst-Madsen.

Rådhuspladsen er uberørt
De arkæologiske udgravninger på Kgs. Nytorv skal være færdige til september, hvor byggearbejderne begynder at bygge den nye metrostrækning Cityringen. Derefter rykker arkæologerne videre til Rådhuspladsen.

Og her skulle udgravningerne gerne blive endnu mere spændende, fordi i modsætning til Kgs. Nytorv, hvor man i 1990'erne gravede ud til metrostationen foran Magasin, har jorden på Rådhuspladsen ikke være åbnet endnu.