93 procent af vores tid opholder vi os inden døre på disse breddegrader.

Derfor er vi så optaget af at bo ordentligt og omgive os med gode funktionelle ting. Som behagelige sofaer og pæne spiseborde til privatboligen. Og fleksible kontormøbler, der gør de mange timer på kontoret lettere, og som giver mulighed for både små private snakke og store møder.

Den schweiziske møbelvirksomhed Vitra leverer møbler til det hele – både til privaten og til arbejdspladsen. Men aldrig ligegyldige møbler.

Klassikere produceret af verdensberømte designere som Ray og Charles Eames, danske Verner Panton og ikke mindst de to designbrødre Erwan og Ronan Bouroullec, hvis sofa Alcove kan fungere som et rum i rummet og derfor er ideel til storrumskontoret.

LÆS OGSÅVerner Panton var den utilpassede avantgardist

Unik virksomhed
Det er den historie, der lige nu bliver fortalt på Dansk Arkitektur Center i Strandgade i København. Historien om en virksomhed, der – styret af sociologen Rolf Fehlbaum – konstant leder efter nye veje for den menneskelige udfoldelse.

Altid på jagt efter talenter i designverdenen, men også på udkig efter stjernearkitekter, der kan føje nye bygninger til Vitra Campus i Sydtyskland, der ud over at være en attraktiv arbejdsplads også tiltrækker mere end 100.000 besøgende fra ind- og udland hvert år.

LÆS OGSÅInnovativt møbelhus udstiller i Danmark

Vitra er derfor andet end lækre designmøbler. Vitra er også et produktionsområde på grænsen til Schweiz, hvor arkitekter som Nicolas Grimshaw, Frank Gehry, Zaha Hadid og Tadao Ando har slået deres folder og sat deres fingeraftryk på en helt unik virksomhed.

Sammen med Vitra har arkitekterne opført mesterværker, der udgør en kollage over verdensarkitekturen gennem de seneste tre årtier.

Seneste skud på stammen er VitraHouse, der er tegnet af det schweiziske arkitektfirma Herzog & de Meuron, og som siden sin åbning i foråret er blevet et tilløbsstykke for designentusiaster, der drømmer om at opleve et stykke fantastisk arkitektur spækket til bristepunktet med møbler af Eames, Bouroullec, Prouvé og Jongerius.

Hvor er stolene?
Dansk Arkitektur Center er jo først og fremmest et center for arkitektur, og udstillingens fokus er derfor ikke de mange møbler, som er sprøjtet ud fra Vitra, men snarere de tanker og ideer, der ligger bag møblerne og især den arkitektur, der er opstået i Vitras univers.

Og det er sådan set meget spændende, men hvor ville jeg dog ønske, at man havde valgt at vise nogle flere af Vitras stole, borde, knager, sofaer, taburetter, tæpper og lamper.

Udstillingens første rum domineres af en smuk platform, der er dækket med ting og sager i rødt. En rød krenitskål, en opvaskebalje i gummi af Ole Jensen – også i rød. Et rødt uldtæppe, røde farvestifter, røde sko, røde kopper og alt muligt andet i rødt.

Opstillet for at vise, hvordan dagligdagsting kan virke inspirerende for designprocesser, og hvordan man på Vitra leger sig frem med mange elementer og farver.

Vis noget fra Vitra
Problemet er bare, at man ikke forstår opstillingen, for tingene er ikke fra Vitra – bortset fra en Eames-stol og nogle smådimser – men altså dagligdagsting, hvilket er meget forvirrende.

Hvorfor har man ikke brugt den platform til at vise en masse af Eames-parrets plastikstole, lænestole og små borde? Givet plads til nogle flere ting af Bouroullec-brødrene og hevet noget mere med fra den hollandske Hella Jongerius’ vidunderlige kollektion?

LÆS OGSÅDet forpligter at hedde Eames

Det havde været sjovt. Især fordi udstillingen gør en del ud af at fortælle, hvor nytænkende og sjov Vitra er på designfronten, men undlader at vise det i praksis.

Selvfølgelig kan man cykle ud i Frihavnen og gå amok i møbelbutikken Paustian, der sælger mange af Vitras ting, men det havde dog været mere interessant, hvis møblerne havde fundet vej til Dansk Arkitektur Center også.

Sætter sig på én stol
Men det er selvfølgelig et temperamentsspørgsmål, og Dansk Arkitektur Center vægter selvsagt fortællingen om Vitras campus og samarbejdet med de store arkitekter højere end den historie, jeg synes er allermest interessant, nemlig hvordan man laver møbler, der sælger som varmt brød i både USA, Europa, Asien og Australien.

Vitra kan virkelig et eller andet, når det handler om at ramme det globale marked – og deres møbler går rent hjem i både Shanghai og Dallas. Den historie, suppleret med billederne og tegningerne fra Vitra Campus, ville jeg gerne have hørt. Og set.

Som det er nu, sætter udstillingen ’Playing Seriously’, der er et citat hentet fra Ray og Charles Eames, sig ikke på to stole eller imellem to stole. Den sætter sig kun på den ene – arkitekturstolen. Og det er ærgerligt.