Cyklister, der giver de andre medtrafikanter fingeren. Cyklister, der drejer til højre i et lyskryds, selv om der er rødt lys. Cyklister, der kører på fortovet. Cyklister, der ikke rækker hånden op, når de stopper midt på cykelstien?

Som ibyen.dk har beskrevet de seneste dage, er der adskillige eksempler på, at en helt almindelig tur på den tohjulede gennem byen kan være mildt sagt kaotisk oplevelse – og for nogle direkte ubehagelig.

LÆS ARTIKELLæserne: Københavnske cyklister er nogle ego-trippere

Men faktisk giver det rigtig god mening, at vi lige nu i København oplever, at cyklister kan fare i flæsket på hinanden, og at der er stor uenighed om, hvordan vi egentlig skal opføre os, når vi ræser rundt på cykelstierne.

»Inden for de senere år er der sket en markant stigning i cykeltrafikken i København, så den nu er en af de byer i verden, hvor der bliver cyklet allermest. Derfor bliver folk i højere grad end tidligere nødt til at tage hensyn til hinanden. Og derfor opstår denne her diskussion om, hvad der er rimeligt og hvad der ikke rimeligt i trafikken«, siger Anette Jerup Jørgensen.

Cyklisterne synes, de selv tager hensyn
Hun er sociolog, har tidligere forsket i trafikkultur på Ålborg Universitet og er nu projekt- og forskningskonsulent i Dansk Cyklist Forbund.

»Langt de fleste cyklister mener, at de er hensynsfulde og ikke er til gene for andre. Og når nogen overtræder reglerne, så har de ikke følelsen af, at de tager en chance eller udsætte andre for fare. Jeg tror, at mange tænker, at de er vant til at køre den samme vej på arbejde hver dag, og så kan de da sagtens lige tage et telefonopkald på mobilen uden at der sker noget ved det«, siger Anette Jerup Jørgensen.

Og tilføjer:

»Men at andre så kan opleve det som farligt, det er en anden sag«.

Vigtigt at køre med lys i mørket
Anette Jerup Jørgensen henviser til en tidligere undersøgelse, som Synnovate Vilstrup i 2008 lavede for Politiken.

Her viser tallene, at langt størstedelen af danskerne prioriterer, at cyklister skal køre med lys på i mørke. 46 procent mener, at det vigtigt, at cyklister giver tegn ved svingning. 25 procent mener, at cyklister skal undlade at køre på fodgængerfeltet eller fortovet, mens 26 procent, mener at cyklister bør undlade at køre med musik eller radio i ørene.

Synnovate Vilstrups tal viser også, at cirka 50 procent af danskerne synes, at cyklister generelt opfører sig godt eller nogenlunde i trafikken. Mens cirka 50 procent synes, at cyklisterne generelt opfører sig dårligt eller meget dårligt i trafikken.

Undersøgelsen afdækkede også, at når det gælder cyklisternes egen adfærd, så er det kun 4 procent, der angiver selv at have forårsaget farlige eller potentielt farlige situationer ved at køre over for rødt lys eller overtræde færdselsregler generelt.

Man skal følge ’flowet’
Det virker altså med andre ord som om, at danskerne – og københavnerne – i hvert fald på papiret opfører sig ordentligt i trafikken.

Anette Jerup Jørgensen er faktisk også overvejende positiv i forhold til, hvordan cykelkulturen er i hovedstaden.

En optælling foretaget af Dansk Cyklist Forbund viser, at 90 procent af alle cyklister i bund og grund overholder trafikreglerne, men at 10 procent eksempelvis ikke kan finde ud af at vise af, når de stopper på cykelstien, eller konsekvent kører over for rødt, når de drejer til højre i lyskrydsene.

»Jeg tror, at vi lægger meget mere mærke til dem, der opfører sig forkert, end de der ikke opfører sig ordentligt i trafikken. Noget af det, der betyder rigtig meget i trafikken er at ’følge flowet’. Og hvis nogen bryder med det, som resten af flokken gør, så bliver de andre irriterede«, siger hun. Og uddyber:

»Andre undersøgelser af danskernes adfærd viser også, at vi principielt mener, at regler og love skal overholdes. Men at vi så, når vi bevæger os rundt i trafikken, har en lidt mere pragmatisk tilgang til det. Det er min opfattelse, at mange gradbøjer reglerne, så længe de ikke føler, de er til gene for andre«, siger Anette Jerup Jørgensen.

I Ålborg bruger man ikke ringeklokken
Forskeren fra Dansk Cyklist Forbund kommer selv oprindelig fra Ålborg og har som tilflytter til København adskillige gange oplevet, at det kræver en del tilvænning at tilpasse sig cykelkulturen i hovedstaden.

»Der, hvor jeg kommer fra, har man normalt ikke en forventning om, at man møder andre cyklister på cykelstien, og der derfor ikke er nogen grund til at give tegn og vende hovedet, når man skal overhale. I Ålborg er det nærmest lidt emsigt at ringe med klokken. Men i København er det jo helt anderledes. Her er vi mange cyklister om buddet, så vi bliver nødt til at orientere os og forholde os til de andre. I København er der også langt hårdere sanktioner fra de andre cyklister over for dem, der ikke giver tegn«, siger Anette Jerup Jørgensen.

Hun er ikke tilhænger af, at man, som en læser på ibyen.dk har foreslået, laver langt strammere regler for cyklisterne og eksempelvis indfører et ’cykelkørekort’.

»Jeg synes, det vigtigste er, at vi tager denne her sunde diskussion, og at vi på den måde får skabt nogle kollektive rammer for, hvordan man skal opføre sig som cyklist«.

Pragmatiske cyklist-løsninger
Men Anette, er det nok til at få folk til at køre bedre på cykel?

»Det er svært at svare på. Men projektet med at skabe god cykelkarma på cykelstierne er da en god start. Og det at politiet er synligt i trafikken, det gør også, at folk er bevidste om, at de ikke skal overtræde reglerne«.

Hvis jeg så siger til dig, at jeg f.eks. aldrig har fået en bøde for at køre på fortovet eller for at dreje til højre ved rødt lys på cykel, hvad siger du så?

»Det er klart, at hvis du og andre cyklister har en følelse af, at politiet alligevel kun laver en razzia en gang om året, så behøver I jo ikke bekymre jer om at følge reglerne. Og det er så derfor, vi oplever, at mange folk laver deres egne pragmatiske løsninger på cyklen«.

LÆS ARTIKELHar København verdens værste cyklister?