I to årtier har Kalvebod Brygge været lig med dårlig byudvikling. Det har været skrækeksemplet på, hvor galt det kan gå, når man udvikler byen uden stram styring. Muligheden for, at byen her blev åbnet mod vandsiden, blev blokeret af ringe kontorbyggerier og det indadvendte butikscenter Fisketorvet.

Langs vandsiden af den københavnske indfaldsvej Kalvebod Brygge findes byrum kun som mere eller mindre tilfældige overskudsrum mellem selvtilstrækkelige bygninger, og selv om sådanne rum kan have deres egen ’hemmelige’, rå og uplanlagte charme, står de ikke just forrest i samlingen over byens fortrin.

LÆS ANMELDELSENy plads forsøger at sparke liv i gamle Carlsberg

Men det bør byrummet mellem SEB Bank og Pensions nye pragtbygninger på hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge gøre.

En elg på toppen
Det er et fuldstændig betagende urbant rum, som beriger kvarteret med uventede kvaliteter.

En betonrampe med hårnålesving bringer en op til anden sals niveau gennem noget, der ligner en stiliseret svensk klippeskrænt. Her vokser fyr, birk, mos og lav – planter, der er så fjernt fra, hvad man forbinder med urbane landskaber, at man næsten venter at møde en elg på toppen.

Højdeforskelle i terrænet er en sjælden luksus i København, som man virkelig kan nyde her. Skaterne har selvfølgelig allerede fundet ud af at bruge denne ultracool bane fuld af indbyggede niveauspring og bede, de kan hoppe over.

Noget af en præstation
Men der er også indbygget så mange trin, nicher, læ og siddemuligheder, at ophold bliver muligt under flere slags vejrlig. Og trafikken i et af byens mest travle hjørner virker slet ikke så anmassende som nede i gadeniveau, når man her er hævet over den og har udsyn til havnebassinet.

LÆS ANMELDELSEKanalrummet i Ørestaden er ikke overbevisende

Det er altså noget af en præstation at skabe opholdskvaliteter på det sted.

Byrummet er helt uadskilleligt fra de organisk formede kontorhuse, som både indrammer det og elegant lader deres balkoner omfavne og forene sig med det. Det ene hus er allerede taget i brug af den svenske bygherre, og det andet er under sin sidste færdiggørelse. Det byggeri vender vi tilbage til i en selvstændig artikel, når det er afsluttet.

Landskabeligt mesterværk
Det landskabelige mesterværk her er skabt i et samarbejde mellem tegnestuen Lundgaard og Tranberg og SLA landskabsarkitekter.

Det er porten til en kommende grøn forbindelse mellem Bernstorffsgade og Dybbølsbro, der passerer over det nye rigsarkivs tag og ind mellem det nye hotel Wake Up og det kommende Tivoli Hotel og Kongres Center.

Her lå tidligere DSB’s godsbaneareal, og for seks år siden var det netop Lundgaard og Tranberg, der vandt parallelopdraget om en helhedsplan for områdets udvikling.
På  toppen af Rigsarkivet er der nu kulturhave med blandt andet jordbær. Det ser godt ud på en oversigtplan, men opleves lidt kedeligt.
En aflang ’gryde’
Intentionerne i planen er dog ikke fulgt til dørs i Rigsarkivets taghave, der følger umiddelbart efter ’den svenske klippeskråning’. Det er en aflang ’gryde’ klemt inde mellem det nye rigsarkivs to volumener og DSB’s meget lange kontorbygning på Kalvebod Brygge.

Her forsvinder den organiske, varierede opstigning brat i en skarpt optegnet kulturhave. Den er skabt af landskabsarkitekten Torben Schønherr sammen med PLH arkitekter, der har tegnet rigsarkivet.

Kedeligt for den gående
Dets to rektangulære bygninger rager op i lukkede volumener med bygningshøje stiliserede runer muret i relief i facaderne. Mønsteret fortsætter i havens plan som stisystem og inddeling af bede og siddemiljøer, der er omgivet af espalierer.

LÆS OGSÅStadsarkitekt: København må ikke blive for pæn

To parallelle asfaltstier, der løber i hele taghavens længde, holder skrifttegnenes skrå linjer i ave og understreger den kommende funktion af gennemfartsrum. Det ser godt ud på en oversigtplan, men opleves lidt kedeligt for den gående.

Det vil nok hjælpe, når espaliererne bliver tættere og skaber skarpere definerede rum. Endnu bedre havde det været, om landskabet var fortsat helt op på Rigsarkivet, hvorfra der ville være en skøn udsigt.

Vilde jordbær
Der er i øjeblikket meget stille oppe i ’gryden’, hvor der endnu ikke er hul igennem og byens liv kun melder sig som en fjern rumlen. Her befinder sig ikke andre sjæle end dem, der sidder inde bag vinduerne i DSB’s store kontorbygning.

Højbede omkring bænkene er beplantet med vilde jordbær, så man kan roligt sætte sig herop og læse en bog i fred og række armen ud og smage på taghaven af og til.

De to meget forskellige byrum er samlet set et stort løft af området, der hidtil har været helt uden nogen former for opholdskvaliteter. Kalvebod Brygge har for første gang fået noget af høj arkitektonisk kvalitet. Et landskabeligt byrum, der ikke minder om noget andet i byen – eller på landet for den sags skyld.

STEM PÅÅrets Københavner