Kim Herforth Nielsen leder en af Danmarks førende internationale tegnestuer, 3XN.

Han står bag ikonbyggerier som det kommende Liverpool-museum i England og det nye Danmarks Akvarium ’Den Blå Planet’, der skyder op på Amager ved Øresund. Og han har netop vundet opgaven om en arena til Abu Dhabi.

Men det er ikke kun for at finde på nye spektakulære former til ikonbyggerier, at tegnestuen har skabt sin egen forskningsafdeling. Det forstår jeg, da jeg spørger, hvad han inden for arkitektur er mest optaget af lige nu:

»Det er grønne byggematerialer og det, bygninger som regel bruges til: at huse mennesker. Menneskets trivsel er lige så væsentlig som energi og teknologi, når vi taler bæredygtighed. Vi undersøger, hvordan arkitektur skaber adfærd, så vi får det liv, vi gerne vil have«.

Mødesteder som det centrale
Ude i verden møder han stor interesse for den adfærdsanalyse, der startede med Ørestad Gymnasium og en række kontorbyggerier blandt andet i Tuborg Havn.

»I England er vi gået i gang med et forskningseksperiment sammen med et stort engelsk bygherrerådgivningsfirma. Der har de ingen uofficiel mødekultur, heller ingen kantinekultur eller noget af det, vi tager for givet for at skabe trivsel på arbejdspladsen. Man kører som regel bare op med en elevator til en kontorgang«.

Tanken er at bygge arbejdspladsen op omkring mødesteder, så kaffeautomaten f.eks. ikke er gemt i et hjørne.

»It-firmaer som Jubii og Google fandt ud af, at de kunne tiltrække de mest kreative hoveder ved at satse på medarbejdernes trivsel. Opdagelsen rummer principper, der er relevante for alle arbejdspladser. Det genererer en anden måde at kommunikere og dele viden på«.

Liv mellem husene
Kim Herforth Nielsen ser flere fordele i et adfærdsbaseret design, først og fremmest at folk bliver mere tilfredse og dermed mindre syge. Han sammenligner tankegangen med arkitekten Jan Gehls byrumsforskning.

LÆS ARTIKEL Jan Gehl: Derfor er det gået galt i Ørestaden

Han har igennem en menneskealder studeret, hvordan man skaber liv mellem husene:

»Både i den store og den lille skala er det en rigtig sund tankegang. Fordi vi af sundheds- og miljøhensyn gerne vil have folk til at cykle i stedet for at køre i bil, opstår der også mere liv i byen«.

Gælder det på samme måde, at bæredygtighed og adfærdsdesign hænger sammen i kontorbyggeri?

»Jeg ved ikke, hvor meget energi en elevator bruger, men tager man trappen, er den i hvert fald sparet. Det handler imidlertid mere om ansvarlighed over for det sociale miljø, at man ikke bare sidder og isolerer sig i hver sin kasse«.

Den grønne bølge er ikke bare noget, 3XN møder i Danmark. »Når vi taler om bæredygtighed herhjemme, så er det gange ti i USA, ja selv i de arabiske lande«.

Om få er alle bygninger bæredygtige
Vor tids bygherrer af erhverv og boliger bruger ikke selv bygningerne. De er developere, der sælger bygningen videre til udlejere eller nye ejere. Derfor har developere ikke tidligere været interesseret i grønne løsninger, hvis økonomiske gevinst som regel først kan mærkes flere år efter, at bygningen står færdig.

Sådan er det ikke længere.

»Developere reagerer på efterspørgslen. Det er blevet et krav fra både regeringsplan og kunder, at man vil have grønne byggerier. Mange store anerkendte firmaer har det som en profil, at de er grønne. Mercedes siger for eksempel, at selskabet laver grønne biler, derfor skal det også have et grønt hovedsæde, og derfor må developere tilbyde grønne huse. Der er også kommet måder at få grønne tiltag finansieret. Der er udviklet en forretningsmodel, hvor developeren tjener penge på, at bygningen har et lavt energiforbrug«.

Men hvis det bare er et konkurrenceparameter, er der så ikke en fare for, at man snart finder på noget andet, når alle laver grønt?

»Det vil gå med grøn arkitektur, ligesom det gik med tilgængelighed for ti år siden, hvor man ’opdagede’, at der var handikappede. Nu er det bare indarbejdet i arbejdsrutinerne, at man ser, hvordan man kommer rundt i bygningen med en kørestol. Om ganske få år er alle bygninger bæredygtige. Lige i øjeblikket er det bare populært at tale om. Vi arkitekter elsker den slags problematikker«.
Privatfoto.
Hvornår har du taget mest fejl?

»Det er svært at erkende. I vores tidligere byggerier tænkte vi mere over, hvad der foregik højere oppe i husene og ikke så meget nede i bunden. Jan Gehl har haft ret hele vejen igennem. Det skal fungere nede i øjenhøjde, og så kan vi bygge alt muligt ovenpå, men hvis ikke det fungerer dernede, er det lige meget«.

Hvad har været fagets største fejltagelse?

»Den største fejltagelse er meget af den planlægning, der ikke er fulgt op. Det er et problem, at man ikke har haft tid til planlægningen, fordi det er gået så stærkt. Kritikken skal ikke tages negativt. Jeg mener, Ørestad stadig har muligheder for at blive god. Man kan proppe en lille skala ind imellem de højere blokke«.

»Det kunne være sjovt at være med til at lave sådan noget«, fantaserer Kim Herforth Nielsen: »Man kunne lave en anden type kolonihaver, som Carl Th. Sørensens runde kolonihaver eller andre former – børn ville elske at løbe imellem dem. Man burde afholde en konkurrence om det«.