En af sagerne på miljøministerens bord efter sommerferien handler om forsyningsbåde i Christianshavns kanaler.

Den slags fartøjer har ganske vist ikke manøvreret rundt på de kanter i flere årtier, men de har stadig indflydelse på administrationen af kanalerne. Og det giver ikke mening, siger de konservatives miljøordfører, Tage Leegaard.

»Det lyder, som om det er en lovgivning, der trænger til at blive revideret. Det vil jeg utrolig gerne drøfte med miljøministeren næste gang, jeg ser hende, altså efter sommerferien«, siger han.

At en lov om fredning af kanalerne i den københavnske bydel overhovedet er kommet til debat på Christiansborg, skyldes et broprojekt i København. Her skal fire nye broforbindelser gøre det muligt at gå eller cykle fra Nyhavn til Holmen og rundt på Christianshavn, hvor kanalerne i dag skaber flere blindgyder.

De to af broerne, over Trangraven og Christianshavns Kanal, er dog indtil videre strandet på en kendelse fra Fredningsnævnet, der afviser faste bropiller i vandet.

Nejet til bropiller i vandet skyldes primært, at »større skibe til forsyning af området eller bortsejlads af for eksempel byggeaffald« skal kunne benytte kanalerne, lyder det i nævnets afgørelse.

Spørgsmål til ministeren
Men ifølge oplysninger fra By & Havn har forsyningsskibe ikke færdedes i kanalen i mange årtier. I dag bliver varer og byggeaffald fragtet til og fra bydelen med landtransport. Det misforhold får nu den konservative miljøordfører til at love at se på lovgivningen.

LÆS ARTIKELForældet lov betyder klodsede broer på Christianshavn

Og han får opbakning fra Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov.

»Der kan selvfølgelig være andre argumenter for, at man ikke skal have en bropille midt i det hele, men den der argumentation med, at forsyningsbådene skal kunne sejle i kanalerne, hører jo til i et andet århundrede«, siger hun.

Hun lover ligesom sin konservative kollega, at hun vil stille spørgsmål til ministeren om det rimelige i at træffe beslutninger på baggrund af uaktuelle forhold som indsejling af forsyninger.

Enhedslisten og DF er enige
Fredningsdeklarationen fra 1966 begrænser bropiller i kanalen, og selv om ordlyden i loven ikke direkte nævner forsyningsbådene, er der ingen tvivl om, at det er dem, det handler om, siger formanden for Fredningsnævnet, Hans Christian Poulsen.

»En bropille vil være en hindring for den slags store både, og det er det, man gerne vil undgå med den bestemmelse«, slår han fast.

LÆS ARTIKELArkitekturredaktør: Tag hensyn til sejlbådene

Hensynet til store både i kanalerne møder dog også opbakning i Folketinget. For mens K og S finder det ulogisk at tage hensyn til uaktuelle fragtmetoder, nævner både Enhedslisten og Dansk Folkeparti andre fordele ved loven, som i de to fløjpartiers øjne stadig har sin berettigelse.

»Det er relevant at fastholde, at man også kan bruge kanalerne som en adgangsvej til København. I nogle tilfælde ville det måske endda være et stort fremskridt at bruge pramme eller anden søgående trafik for at få ting ind i København. Så jeg vil faktisk argumentere for, at disse regler er fremtidssikrede frem for forældede«, siger Per Clausen fra Enhedslisten.

Fulde kaptajner
»Vi har et meget stort behov for alternative transportmuligheder til de store lastbiler, der kører rundt i København. Så jeg synes helt principielt, at det er en dårlig ide at blokere for forsyningsbåde«, lyder det fra Enhedslistens miljøordfører.

Dansk Folkeparti har heller intet ønske om at revidere loven og synes helt generelt, at antallet af bropiller i kanalerne skal begrænses mest muligt.

»Det er fornuftigt at stræbe efter så få piller i vandet som muligt. Som vi har set før, kan der komme fulde kaptajner i forskellige både, som styrer ind i dem. Og bropillerne vil også påvirke lystsejlerne«, siger miljøordfører Jørn Dohrmann.

Møder modstand fra Christianshavnere
Broprojektet har mødt stor modstand fra beboergrupper på Christianshavn, som frygter for det maritime miljø, når sejlbåde ind og ud af kanalerne skal vente på, at broerne går op og ned. Der er også udtrykt bekymring fra beboernes side for, at broerne vil ødelægge det grønne område på hjørnet af Trangraven og Christianshavns Kanal.

LÆS ARTIKELLæsere frygter bro vil kvæle Christianshavn

Københavns Kommune har anket Fredningsnævnets kendelse til Naturklagenævnet i håb om at få lov til at bygge de planlagte broer med bropiller i den ene side. Alternativet er ifølge kommunen en tungere og mere klodset bro.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljøminister Karen Ellemann (V).