De manøvrerer ikke rigtig rundt i Christianshavns kanaler længere, de store både med forsyninger og byggemateriale.

Men skulle lejligheden opstå, og skulle et tungtlastet skib få behov for at sejle ind i den københavnske bydel, skal det også have mulighed for det, konkluderer Fredningsnævnet for København.

Derfor har nævnet afvist den bro, som Københavns Kommune ellers havde planlagt at opføre i Christianshavns Kanal og Trangraven ved indsejlingen til Christianshavn over for Nyhavn.

LÆS MEREBroer på Christianshavn kan blive kolosser

En bro, der for at blive så slank som muligt hviler på en søjle i vandet i den ene ende, mens resten af broen kan klappes op. Og den går ikke, lyder betingelsen fra nævnet.

»Den væsentligste betingelse, vi stiller, er, at der ikke må placeres brofæste ude i vandet. Og begrundelsen for dette er, at det vil forhindre store skibe i at sejle igennem«, siger dommer og formand for Fredningsnævnet i København Hans Christian Poulsen.

Broerne er en del af et større projekt, hvor fire nye broforbindelser i hovedstaden skal give indbyggere og turister mulighed for at gå eller cykle fra Nyhavn til Christianshavn og videre ud på Holmen.

Men to af broerne, ved Christianshavns Kanal og Trangraven, skal altså laves helt om for at leve op til betingelserne.

Husbåde ved kajen
En anden betingelse, der også skyldes hensynet til store bådes færden i kanalerne, er et krav om en sejlrende med en bredde på mindst 31,5 meter. Også dette krav umuliggør en spinkel bro, der hviler på en søjle i den ene ende.

De 31,5 meter er bredden på det smalleste sted i Christianshavns Kanal i dag – men sejlbredden er reelt meget mindre, fordi der ligger husbåde og sejlbåde ved kajen. Det har dog ikke påvirket nævnets afgørelse, siger Hans Christian Poulsen:

»Husbådene ligger der netop på dispensation, så der er mulighed for at flytte dem, hvis et større skib skal igennem kanalen. Et brofæste kan ikke sådan fjernes«.

LÆS OGSÅArkitekturredaktør: Tag hensyn til sejlbådene

Hensynet til de større skibe stammer fra fredningsbestemmelserne fra 1966, der blandt andet sikrer transport af forsyninger og byggemateriale til og fra Christianshavn.

Spørger man det offentlige selskab By & Havn, er der ingen, der kan huske, hvornår kanalerne sidst har været brugt på denne måde. Der er til gengæld ingen tvivl om, at det ikke sker i dag, siger havnebygmester Hans Vasehus Madsen fra By & Havn.

»I dag kommer der ikke skibe, der skal læsse gods af, ind i Christianshavns kanaler. Og byggeaffald bliver kørt væk. Det er jo det gode ved det: Kanalerne er der, men der er også veje til og fra området«, siger han.

Minder fra Grønlands Handelsplads
Han kan ikke sætte årstal på sidste gang, en større båd havde brug for at benytte kanalerne. Men prøver alligevel:

»Den sidste erhvervsmæssige sejlads til området omkring Christianshavn var ved Grønlandske Handelsplads, hvor Noma ligger i dag. Der har Den Kongelige Grønlandske Handel haft anløbsplads, men det holdt de op med i 70’erne. Og det var ikke engang inde i Christianshavns kanaler«, forklarer havnebygmesteren.

Den eneste erhvervsmæssige sejlads i kanalerne i nyere tid er ifølge By & Havn bådene fra kanalrundfarterne, der ikke kræver ekstra bredde for at kunne være der.

Mere klodset
Konsekvensen af hensynet til fordums sejltraditioner er, at kommunen indtil videre må droppe drømmebroen fra Dietmar Feichtinger Architectes, vinderen af en udskrevet arkitektkonkurrence om projektet.

I stedet skal en ny bro uden faste forankringer i vandet designes, og en sådan bro ville blive tungere og mere klodset i sin statur, siger arkitekt Dietmar Feichtinger fra hovedkontoret i Paris.

»Hvis du får lov til at sætte søjler i vandet, kan broen blive tyndere. Det betyder, at det går mindre ud over de historiske elementer i området. Vi har lavet en bro, som var så fin, så gennemsigtig og så tynd som muligt for at vise respekt for omgivelserne. En større bro vil fylde mere og influere mere på området«, forklarer Dietmar Feichtinger.

Politiker ærgrer sig
På rådhuset i København håber man stadig på, at det på en eller anden måde kan blive Dietmar Feichtingers vinderbro, der ender på Christianshavn.

Faktisk vil det være »drønærgerligt«, hvis resultatet bliver en tungere bro, som det altså tegner til lige nu, siger medlem af teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune for SF Peter Thiele.

»Jeg er lidt uforstående over for det her behov for et vist antal meters fri passage, som der jo ikke er andre steder i havnen«, tilføjer han.

Men formanden for Fredningsnævnet i København, dommer Hans Christian Poulsen, står fast på behovet for at sikre store bådes adgang til Christianshavns kanaler.

»Der sejler måske ingen store skibe igennem i øjeblikket. Men der skal være mulighed for det. Det skyldes, at fredningsbestemmelsen er fra 1966, og dengang blev området forsynet ved hjælp af disse både«.

Ligesom dengang
Men det gør det jo ikke i dag?

»Næ, men det kunne det blive igen«.

Kunne det ikke også være, at det er nogle forældede bestemmelser, I sidder med?

»Jo, men som det er nu, skal det være muligt for store skibe at komme ind i kanalerne. Ligesom man kunne dengang«.

Københavns Kommune har klaget til Naturklagenævnet over betingelserne fra Fredningsnævnet i håb om at få dispensation. Der ventes svar inden for et halvt år.