En tung, uskøn konstruktion, der konstant skal hæves og sænkes for passerende sejlbåde.

Det kan ifølge Københavns Kommune blive resultatet af en række krav til de to kommende cykel- og gangbroer over Christianshavns Kanal og Trangraven i København.

»Fredningsnævnet har givet os mulighed for at bygge en stor kolos af en bro, som fylder rigtig meget inde på land. Og det, vi gerne vil bygge, nemlig en elegant, slank bro, som fylder rigtig lidt, har vi ikke fået lov til«, siger chefen for Københavns Kommunes Center for Anlæg og Udbud, Torben Glesborg.

Dermed er alle parter utilfredse i en sag, der i forvejen har medført rørt vande under de to kommende broer på Christianshavn.

Adgang til sejlbådene
I alt skal fire nye broforbindelser give indbyggere og turister i København mulighed for at gå og cykle fra Indre By til Christianshavn og videre ud på Holmen. Hvordan broerne skal se ud blev afgjort ved en arkitektkonkurrence, hvor arkitektfirmaet Dietmar Feichtinger Architectes’ bud på tre af broerne blev valgt som det bedste.

LÆS ARTIKELInternationale arkitekter bag ny havnebro

Konflikterne drejer sig om to af disse broer, nemlig de to klapbroer, der i en nærmest ret vinkel fører cyklister og fodgængere over Christianshavns Kanal og Trangraven.

FAKTAHer kommer havnebroerne til at ligge

Fredningsnævnet har ganske vist givet dispensation til at bygge, men stiller en række betingelser til projektet, der skal sikre, at sejlbådenes mulighed for at komme ind og ud af kanalnetværket på Christianshavn ikke bliver begrænset – ud fra hensynet til, at fri natur, herunder vand, skal være tilgængelig.

Undren hos kommunen
Broen må blandt andet ikke have faste bropiller i vandet af hensyn til de passerende sejlbåde.

Men den betingelse vækker undren hos kommunen.

»Når du ser på, hvad der ellers findes af fortøjningspæle og både, giver det ikke mening, at der ikke må være faste bropiller i vandet«, siger centerchef Torben Glesborg.

KOMMENTARArkitekturredaktør: Tag hensyn til sejlbådene

Uden faste søjler i vandet falder det nuværende vinderprojekt, og det vil i stedet være nødvendigt med en langt kraftigere konstruktion og et større anlæg på land, der vil gå ud over det rekreative område, anfører han.

Et andet krav er, at der skal være mindst 31,5 meter med fri passage til gennemsejling. Ifølge kommunens egne beregninger stemmer det dog ikke overens med bredden af åbent vand andre steder i kanalen, hvor der flere steder blot er en passage på 14 meter, hvis man fraregner skibe, der ligger i kanalen.

Har anket
Torben Glesborg fortæller, at Københavns Kommune har klaget til Naturklagenævnet i håb om at få omstødt betingelserne til broerne.

»Vi stod over for et valg om, hvorvidt vi vil bygge en stor bro, der ødelægger urimeligt meget for miljøet på Christianshavn, eller om vi vil forsøge at anke afgørelsen. Og vi har selvfølgelig valgt at anke«, siger han.

Det kan tage op til et halvt år, før der ligger en afgørelse fra Naturklagenævnet. Torben Glesborg understreger dog, at de fire nye broer i København nok skal blive realiseret, også selv om det måske kommer til at se anderledes ud på Christianshavn, end forvaltningen havde ønsket sig.

Imod alle broer
Dét løfte falder ikke ligefrem i god jord hos foreningen Havneforum, der har kæmpet imod projektet fra start af.

»Vi ønsker slet ikke nogen broer, hverken af den ene eller den anden slags. Den planlagte bro vil betyde, at færre sejlbåde kan sejle ind i kanalerne. Men dertil kommer, at enhver bro vil være skæmmende for det kulturhistoriske miljø på Christianshavn«, siger næstformand i Havneforum Jan Nyttel.

Han håber derfor på, at Naturklagenævnet vil inddrage dispensationen og forbyde konstruktionen af de to broer på Christianshavn. I stedet kan en tunnel skabe den ønskede forbindelse på tværs af kanalerne for cyklister og fodgængere.

I den anden ende af holdningsspektret finder vi Foreningens for Hovedstaden Forskønnelse, der indtil nu har været positiv over for projektet med de fire nye broer. Men at vinderbroen skal afløses af en tungere konstruktion vækker ikke ligefrem jubel.

»Det vil være meget uheldigt med et stort monstrum af en bro på Christianshavn, det er klart«, siger foreningens formand, Simon Harboe.

LÆS OGSÅLystsejlere blokerede sejlrende i København

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fredningsnævnets formand, Hans Christian Poulsen.

En optælling foretaget af Københavns Kommune i sommerperioden i 2009 viser, at over 500 både med mast hver uge sejler igennem ind- og udsejlingen ved Christianshavns Kanal og Trangraven. Kommunen estimerer desuden, at mellem 3.000 og 7.000 cyklister hver dag vil benytte den nye forbindelse mellem Indre By og Amager, som de fire nye broer vil skabe.

Størstedelen af udgifterne til projektet er betalt af A.P. Møllerfondet med det formål at sikre en direkte forbindelse fra byen til Operaen. Den største bro over Inderhavnen er tegnet af Flint & Neill og vil bevæge sig i et mildt S fra den nordlige side af Nyhavn til den Grønlandske Handels Plads, der blandt andet er velkendt for at huse restauranten Noma.