En bro, der skal være ryddet og gået op på bare 90 sekunder, og ingen piller i vandet ...

Fredningsnævnets betingelser til Københavns Kommune ligner et forhindringsløb, hvor sværhedsgraden er så højt sat, at der reelt er tale om en annullering af broprojektet i Christianshavns Kanal.

I hvert fald er det så hårde betingelser, at det aktuelle vinderprojekt med spinkle klapbroer over kanalen og Trangraven tegnet af de franske broeksperter Dietmar Feichtinger Architectes reelt må ses som diskvalificeret på forhånd.

Juridisk står tvisten i øjeblikket på, om fredningen fra 1966 reelt går på selv besejlingen af kanalen eller snarere på miljøet.

LÆS ARTIKELBroer på Christianshavn kan blive kolosser

Men er det rimeligt. Bør sejlernes interesse blokere for en bro?

80 skibe om dagen
Ifølge en optælling foretaget for Københavns Kommune i de travleste sommeruger sidste år, var der om dagen i gennemsnit knap 80 skibe med mast, der ville kræve, at broklappen skulle gå op. Det er en del. Sejlbådsmiljøet i Christianshavns Kanal er unikt i byen, hyggeligt for sine få brugere og en værdi for alle, der bare oplever det fra sidelinjen.

Det er godt nok bare en fritidshavn, men dog det nærmeste, vi i dag kommer på et levende havnemiljø og med til at gøre København til en mangfoldig og rar by. Det er en af de fine ældre desserter i den store varierede menu, der hedder København. Den er værd at bevare.

Og det forsøger Fredningsnævnet at gøre med sine lodrette krav. Ja, det bør stadig være muligt at kunne sejle ind og ud af Christianshavns Kanal.

Vinderforslag bør måske vrages
Så kan det sandsynliggøres, at det aktuelle vinderprojekt fra Dietmar Feichtinger Architectes i praksis helt forhindrer en rimelig passage for masteskibe, bør det vrages og en anden løsning findes.

Men der bør være rimelighed i afvejningen. For broen er jo ikke kun et spørgsmål om passage under, men i langt højere grad over den.

For uanset at 50 sejlbåde også fremover daglig bør kunne glæde sig over at lægge fra og til bolværket i Christianshavns Kanal om sommeren, så skal varetagelsen af den interesse ikke stå i vejen for, at et estimeret antal på mindst 3.000 cyklister og fodgængere vil kunne glæde sig over året rundt at kunne komme tørskoet over kanalen.

FAKTAHer kommer havnebroerne til at ligge

Værdien af klapbroen hænger uadskilleligt sammen med alle de øvrige broer, der er ved at finde deres pladser rundt omkring og over Københavns inderhavn, hvor man snart på cykel eller til fods vil kunne lave en fuld cirkel fra Bryggebroen i syd over Olafur Eliassons bro i den anden ende af Christianshavns Kanal til ’Kyssebroen’, som er hovedgaven i den pakke af fire broer, som A.P. Møller Fonden vil donere Københavns Kommune.

Broen over Christianshavns Kanal er en af disse fire broer, der tiltrængt trækker byen sammen på tværs af havneløbet.

En bro, der vil skabe liv
Flere modstandere af broen har fokuseret på A.P. Møller Fondens motiv bag donationen, at broerne blot skal betjene Mærskoperaens gæster. Om det er sandt, ved jeg ikke, men den vil selvfølgelig også være til glæde for dem.

Men først og fremmest vil den blive brugt af cyklister og gående til og fra Christianshavns og Holmens mange arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og boliger. Mange af dem, der i dag tager bil for at komme til eller fra Operaen, Holmen, Refshaleøen og Amager Strandpark, vil nu få et reelt tidsbesparende og bæredygtigt alternativ.

Broerne vil samtidig være med til at gøre havnens vand langt mere tilgængeligt for alle byens borgere. Det blå element har nemlig også en rekreativ værdi for byens majoritet af landkrabber.

Stigningen i antallet af havkajakker og andre lave fartøjer på vandet er markant, efter at mange flere er kommet til at bo ud til havnevandet. Så mastesejladsen bliver ikke kun udfordret fra landsiden i København. Og de små fartøjer har ingen problemer med at smutte under de planlagte broklapper.

Det kunne ellers være dejligt, hvis alle folk bare sejlede. Så var der slet ikke brug for broer! Til gengæld ville havnen være så fyldt af både, at man måtte vade på dem for overhovedet at komme nogen vegne.

Så jo, det er rart med de højmastede sejlbåde i Christianshavns Kanal. Men der må kunne findes en salomonisk løsning, hvor deres sejlads stadig bliver tilgodeset, mens kommunen får det væsentlige bidrag til sin grønne infrastruktur.