De fleste mennesker, der går tilfældigt forbi dem, stopper op. Og stirrer. En mand i starten af trediverne bremser hårdt op på sin cykel, da han ser dem. Han løfter armen, mens han peger i deres retning, så hans lille barn får øje på dem. Det havde han ikke behøvet. De er umulige ikke at lægge mærke til.

Sandra Elisabeth Eriksen sidder midt i Kongens Have med sine venner. Men på en måde er Sandra Elisabeth Eriksen her slet ikke.

Hun er nemlig ikke længere sig selv, ikke længere en 19-årig ernæringsassistent-studerende, bosat hjemme i kælderen i morens rækkehus i Brøndby. Hun er Reno. En bad-ass bodyguard fra de japanske manga-film og computerspil ’Final Fantasy’, med strittende rødt hår og en hestehale, der når en meter ned ad ryggen. Én hvis højre hånd altid er knyttet om sit våben, metalstaven, og som ikke er bange for at svinge med den for at få folk til at makke ret.

Cosplayer
Sandra Elisabeth Eriksen er cosplayer. Hun elsker de japanske figurer, der er populære stjerner i tegneserier, film, bøger og computerspil. Men hun er faktisk mere end bare en fan. Hun er en af dem. Som cosplayer klæder man sig nemlig ud som de japanske manga-figurer. Helt ned i detaljen.

Derfor er Sandras sorte hår gemt væk under en nylonstrømpe, som til gengæld er skjult af den røde paryk, hun har på. Hendes bryster er bundet ind ved hjælp af en såkaldt ’strammer’, så overkroppen i den hvide skjorte og sorte blazer får mandlige proportioner. Og hendes lyse øjenbryn er farvet røde af en eyeliner, så de matcher Renos, ligesom hendes øjne gør nu, hvor de er malet kantede og manga-japanske med en sort eyeliner.

LÆS OGSÅ Japansk mangafortælling er en genistreg

Det har taget en halv time at forvandle sig fra en almindelig dansk teenager til en international anerkendt superhelt. Men nu, hvor Sandra endelig er blevet til Reno, føler hun sig som ham. Stærk. Selvsikker. Sej.

Reno og Toby
Så da veninden, der kalder sig Toby, med de knæhøje støvler og den hvide paryk, pludselig hiver fat i hende for at vælte hende ned på græsset, foran hele venneflokken og de tilfældige forbipasserende, er hun lynhurtig. Med en hastig bevægelse holder hun fast på parykken, der er faretruende tæt på at løsne sig fra den hudfarvede nylonstrømpe og glide af.

»Pas på håret«, råber hun.

Så får hun fat om Tobys skuldre. Vælter hende ned på græsset. Sætter sig overskrævs på hende med knæene på hver side af hendes hofter og hænderne presset ned på skuldrene, så hun ikke kan sno sig væk. Og så griner hun.

»Det er hele mit liv«
Cosplay har fyldt Sandra Elisabeth Eriksens liv de sidste tre år. Siden dengang hun overhørte et par piger tale om det og blev nysgerrig.

Når hun er sammen med sine venner, klæder de sig som regel ud sammen og optager sig selv og hinanden på video. Bagefter lægger de det på YouTube, så cosplayere i andre lande kan se dem.

LÆS OGSÅ »Dansk tegneseriekultur har det ikke godt«

De spiller ikke egentligt rollespil, når de er sammen, hende og vennerne. De ligner bare figurerne, men opfører sig som dem, de er: teenagere. De går rundt i København og spiser slik og hænger ud i Kongens Have. Når de bliver trætte, tager de hjem til en af vennerne. Og deres forældre.

Cosplay  fylder Sandras liv – og har gjort det de sidste tre år. Både når hun er alene derhjemme, og når hun tager ind til byen sammen med sine cosplay-venner. Foto: Lærke Posselt. Men også når Sandra er alene, fylder manga-verdenen alt. Så tegner hun selv manga-tegneserier, klæder sig ud eller tager billeder af sig selv cosplay-style.

»Jeg elsker virkelig manga og cosplay. Det er hele mit liv. Jeg tænker på det konstant. Hvordan jeg skal style parykken, så den ligner Renos hår så meget som muligt. Hvilken ny figur jeg vil vælge at cosplaye«, siger hun.

Alle sine venner har Sandra fundet gennem cosplay. Gennem fora på nettet og til de såkaldte conventions, hvor op mod 2.000 danske cosplayere mødes og konkurrerer om at være den bedste.

Den  japanske tegneserieform Manga er grundlaget for cosplay. Figurerne bliver studeret indgående før de vækkes til live. Foto: Lærke Posselt. Hvert år bliver det største, J-popcon, afholdt i Valby Kulturhus. Det er den bedste weekend om året, synes Sandra. Så er der konkurrencer om at være bedst udklædt og foredrag om, hvordan man styler sine parykker sejt eller om, hvordan man tegner manga-figurer. Man kan også bare ligge i et hjørne og læse i mangabøgerne.

Stikker ikke længere ud
I Kongens Have har de fleste andre i flokken også parykker på. Hvide, blå, røde. En pige har fået knurhår malet på kinderne med eyeliner. En lyshåret fyr har en japansk skoleuniform på, og en korthåret pige en kropsnær lak og læder-nederdel med pigge på.

Sandras veninde Marianne, der har hjemmebagt kage med til de andre, har store sorte katteører, der er sat fast i håret med hårnåle, og en hale, der svinger i takt mellem benene, når hun går. Hun skal ligne kattedrengen Ritsuka fra den populære manga-tegneserie ’Loveless’.

Tæt fællesskab
Før hun begyndte at cosplaye, havde Sandra ikke særlig mange venner. Hun brugte mest fritiden på at se fjernsyn eller sidde foran computeren. Og det er nok også derfor, cosplay betyder så meget for hende:

»Når jeg er cosplayer, hører jeg til. Før jeg begyndte at cosplaye, var jeg rigtig stille og snakkede ikke med nogen. Nu er jeg åben og glad og siger hej til alle. Jeg vil gerne være alles ven. Det ville jeg også før, men jeg turde ikke, der var jeg bare så bange for alt, også for mig selv. På grund af cosplay er jeg blevet meget mere glad for mig selv og har fundet noget, jeg elsker, og verdens bedste venner«, siger Sandra.

LÆS OGSÅHer er 00’ernes vigtigste tegneserier

Hun ved godt selv, at det kan lyde mærkeligt. At hun først følte sig tilpas i sin egen krop, da hun begyndte at klæde sig ud. Men når man er 16 år og ikke har verdens største selvtillid, kan det hjælpe at se ud som en anden, når man kigger i spejlet.

Sebastian er for nice
Kommer man forbi Kongens Have en tilfældig lørdag, kan man som regel finde Sandra og de andre cosplayere som en farvestrålende klat med deres japanske skoleuniformer og markante parykker blandt de andre grupper af unge, der også holder til i haven: Hiphopperne med hængerøven. Hipsterne med deres smalle bukseben. Eller emo’erne med sort tøj og makeup og plastikrørene i håret. De kommer her alle sammen.

Men man kan også være heldig at få et glimt af cosplayerne andre steder i byen. Som i tegneseriebutikken Fantask i det indre København, hvor de tit kigger forbi bare for at bladre.

»Før  var jeg rigtig stille og snakkede ikke med nogen. Nu er jeg åben og glad og siger hej til alle« siger Sandra. Foto: Lærke Posselt. Her kommer de også forbi denne dag på vej til Kongens Have, hvor Sandra står midt i butikken. Hun sukker højlydt. Hendes blik er rettet mod bogen, som hun holder mellem hænderne. Den er slået op på en side med et stort billede af en fyr i tyverne. Han er køn, høj og mørkhåret, har viltert, halvlangt hår og et stramtsiddende sort jakkesæt på. Han hedder Sebastian. Og er Sandras crush.

»Han ser bare så godt ud«, stønner hun ned mod billedet af ham.

LÆS OGSÅ Fantasytegner står bag punket mangabibel

Sandra har været vild med Sebastian, siden hun første gang så ham i en tv-serie for fire måneder siden. Siden har hun set alt, hvad hun kan komme i nærheden af med ham. Han er ligesom de fleste andre ungdomsstjerner, danske teenagepiger falder for. Bortset fra at han ikke er levende. Han er tegnet. Billedet, som hun kigger henført på, er fra tegneserien ’Black Butler’, hvor han er en dæmonisk tjener.

Men når Sandra er klædt ud som cosplayer, krydser hun alligevel to verdener, den virkelige og papirets. Hun lever midt imellem dem. Og så er det ligegyldigt, hvem der er hvad, synes hun. I hvert fald når Sebastian er så fantastisk, som han er.