Med Ghanas nederlag til Uruguay blev det alligevel Afrikas store dag ved VM i fodbold.

Til gengæld var fredag en stor dag for Afrika i Roskilde, hvor de afrikanske musikere var her, der og alle vegne og vandt alles hjerter.

Uanset hvor mange masker Slipknot tager på og uanset hvor mange tegnefilm Gorillaz stiller op med, så skal et rockband stå tidligt op for at se mere vildt ud end Staff Benda Bilili. Som ikke engang gør sig nogen anstrengelser for at gøre det.

En anderledes levevej
Flertallet af musikerne og sangerne i Staff Benda Billi er handicapés.

Handicappede som i 1970’erne blev fritaget for skat og som har skabt sig et levebrød som sælgere af cigaretter, sprut og musik fra deres handicapkøretøjer.

De har simpelthen et udgangspunkt for en levevej og i parken omkring den zoologiske have i Kinshasa laver gruppen sin populære musik, der er en kulørt kogende blanding af hi-life, funk, rhumba og alskens gode rytmesager.

Gruppens debut-album ’Tres Tres Forts’ er indspillet udendørs udenfor den zoologiske have, men Staff Benda Bilili havde ingen problemer med at overføre de autentiske festligheder til provinsbyen Roskilde, der i dagens anledning gæstfrit diskede op med subtropiske temperaturer.

Ikke et freak show
Danske handicapgrupper kunne få gode idéer ved at se de aktive herrer i Staff Benda Billi.

Fire lamme mænd i rullestol sang og spillede guitar, så det var en kropslig hjertensfryd, mens de snurrede atletisk rundt i deres køretøjer iklædt absolut topcool jakkesæt. Uanset om man sover på flade papkasser udendørs skal man altså være suka - elegant klædt på!

At se Djunana Tanga-Suele hænger fra sine krykker med seriøst roterende underliv i de løse bukser, mens han piskede en fantastisk fest op med omkvædet »Afrika!«, var til at tabe næse, mund og hjerte over.

Det var vildt, men det var først og fremmest funky og fuldstændig renset for enhver forhåndsfrygt for freak show.

Bag den alt andet end bovlamme kvintet af midaldrende mandsstemmer sørgede bassisten Paulin ’Cavalier’ Kiara-Maigi og trommeslageren Cubain Kabeya for stenhårde, smidige rytmer.

Teenageren Roger Landu skabte en forrygende og mærkværdig rød tråd i musikken med de hidsige metalliske klange fra sin satonge. Et hjemmelavet redskab bestående af en flad blikdåse, én hårdt opstrenget streng og en lille bue, han stryger strengen med.

Til hans rytmer dansede Cosmopol-scenen ind i natten som et afrikansk diskotek landet på en sjællandsk pløjemark.

Tag sagen i egen hånd
En klog mand eller kvinde har sagt disse vise ord: Befri din røv og din sjæl vil følge efter.

Efter denne aften vil jeg vove at påstå, at røven godt kan opfattes i overført betydning. Flertallet af musikerne i Staff Benda Bilili er lamme i understellet.

Men de swinger som om sådan et polio-handicap er en mindre detalje, man kan køre udenom i fin stil, når bare musikken spiller.

LÆS OGSÅGennembrud lurer på halvtosset polioramt band fra Congo

Koncerten roterede omkring ’Moto Moindo’. Sangen hvori Staff Benda Bilili opfordrer de sorte afrikanere til at tage sagen i egen hånd. I fællesskab tage hånd om ressourcerne og begynde at elske og hjælpe hinanden.

Et godt råd i et borgerkrigshærget land.

En enkelt ballade
Ord der har særlig vægt, når det kommer fra disse musikere, der kender de afrikanske realiteter indefra. Hverken lederen Ricky Likabu eller komponisten Coco Ngambalsi ligner sarte mimoser.

Staff Benda Bilili fyrede den da også hårdt af og kun i en enkelt ballade hang musikken og stemningen lidt.

»Copenhaque!« råbte Staff Benda Bilili igen og igen og svaret kom prompte med håndklap, dansetrin og smørrede smil så brede, at de uden besvær kunne spænde over en hvilken som helst kulturkløft.