Stemningen var mere end tilbagelænet, da islandske Kristin Björk Kristjánsdóttir i front for kvintetten Kira Kira, gav koncert på Pavilion Junior her til eftermiddag.

Den var lagt helt ned.

Ud over de to første rækker af stående fans, lå publikum spredt henover teltets trægulv med lukkede øjne og med en snert af sød tobak i luften.

De var klar til at svømme væk til sfæriske lyde fra den nordatlantiske vulkanø.

Eksperimenterede med jazz
Og gennem hele koncerten arbejdede Kira Kira meget passende i et svalende og ambient lydlandskab, hvor laptoppen knitrede uroligt, trommeslageren gik på kattepoter hen over sine bækkener og en trombone trak dronespor gennem den puslende musik.

Der blev eksperimenteret med små fragmenter af jazz på trompeten og leget lystigt med legetøjsinstrumenter, konservesdåse walkietalkie, spilledåser, melodica og en rejsexylofon. Både hist og pist.

Georg Gearløs’ instrumentsamling
Det var flygtigt, underspillet og sødt. Som børn sluppet løs i Georg Gearløs’ instrumentsamling, men også lige så hjælpeløst.

Sangene var korte, ofte kun instrumentale og den musikalske søgen førte aldrig nogen steder hen.

Eksperimenterende pop, der ikke samlede nogle virkemidler op undervejs, og derfor aldrig krystalliserede sig, men forblev famlende leg.

Uforudsigelighed er ikke nok i sig selv, og slet ikke, hvis man samtidig optræder med en blanding af skødesløs og selvudslettende attitude.

Kreativ konkurs
Kristin Björk Kristjánsdóttir har som en del af kunstnerkollektivet Kitchen Motors og frontkvinde i Kira Kira været involveret i musik til teater, film og installationer, skabt værker i både Beijing og New York, men på Roskilde var det ekstravagante begrænset til de hjemmetegnede papirmasker, bandets fem medlemmer havde siddende i panden.

Det lignede og lød som en kreativ konkurs, og hvis det vandrette publikum i stedet for den udeblevne rumrejse valgte at lukke ned for al hjerneaktivitet, var det fuld forståeligt.

Det var varmt og musikken bad ikke om deres opmærksomhed.