Annonce
Roskilde 3. jul. 2010 KL. 14.30

Dj's miksede en Absolute Roskilde

Det var festen, der ikke ville overgive sig, da Den Sorte Skole fejrede Roskildes jubilæum.

Anmeldelse Den Sorte Skole

Politiken synes
Politiken synes
Dato Fredag
Sted Arena

fakta

Kunstner: Den Sorte Skole

Scene: Arena

Hvornår: Fredag

I 1971, da den første Roskilde Festival fandt sted, ville man sikkert have kaldt det en potpouri. I dag hedder det et mix.

Og de tre dj’s Aage Jæger, Langefinger og Lebon er de bedste hertillands ud i disciplinen. Som et dansende seks-armede væsen væver de på deres pladespillere gamle guldkorn og nye klubbangers sammen til en elektrificeret strøm af beats og sangstumper.

Fredag nat var de blevet bedt om at rode Roskilde Festivalens historie igennem for killer tunes og store øjeblikke for at fejre den fyrretyvende festival.

Dét blev til den bedst tænkelige fejring af en festival, der egentlig aldrig bliver ældre. Den bliver bare anderledes hele tiden.

I løbet af to timer snoede pladespillerne sig gennem Roskilde Festivalens historie – uden at forfalde til nostalgi, men hele tiden være en fest lige til nutiden.

Roskilde dannelsesskole
Roskilde Festival og Den Sorte Skole har også en historie sammen.

Når de tre dj’s dukker op, har de et gigantisk publikum på slæb. Ikke bare stort, men mastodontisk.

Det skete, da de spillede uden for programmet på Skaterpladsen, igen da de spillede på Cosmopol sidste år, og fredag nat var der den samme helt tæt, tæt pakkede publikumsmasse i og langt uden for det blå Arenatelt.

LÆS OGSÅDen sorte skole spillede i 45 grader

Selv om folk har kunnet skrive ønsker ind til inspektørerne på den sorte skole, var det her ikke et almindeligt provinsdiskotek. Det var en demonstration af Roskilde Festivalens historiske overlegenhed. En kanonisering med plads til både legender og tidernes forskellige nybrud.

Det var en tur i den dannelsesskole, Roskilde Festivalen har været musikalsk i 39 år.

Det er tilladt at danse
Mikset var ikke så ekvilibristisk som Den Sorte Skoles tidligere udgivelser, men der var plads til forrygende mash-ups og det bugtede sig gnidningsløst fra Kraftwerks robotter hånd i hånd med Daft Punks ditto forbi Lars Ulrichs tordentrommer, Iggy Pops passagersang, Pearl Jams i dag endnu mere rørende ’Alive’ og frem til Björks ’Joga’ samt Bob Marleys ode til grædende kvinder.

For kun lige at nævne et par stykker.

Det hele krydret med koncertcitater som en Christianshavnerkæk Kim Larsens intro til ’Blaffersangen: »Og det er naturligvis tilladt at danse«. Og synge med, kunne man tilføje.

Det sitrende publikum brølede med hele vejen mod Korsør og på en sang, der har næsten lige så mange år på pladespilleren som Roskilde Festivalen.

Fremadskuende festival
Tracklisten bugnede med klassikere og man kunne indvende, at Den Sorte Skole ikke gjorde en dyd ud af at finde oversete perler på den måde, de ellers dyrker. Men det her var Roskilde Festivalens fællesskabsfest, der blev fejret.

Og mens solen nænsomt skubbede nattemørket væk uden for teltet blev det enorme publikum ved med at brøle af jubel, hver gang de tre vinylspællemænd oppe på scenen hev endnu en tilslebet diamant op af posen.

Det var all killers, no fillers.

LÆS OGSÅTre mand og seks pladespillere hylder Roskilde Festival

Alligevel satte Den Sorte Skole satte bestemt deres præg på kanoniseringen af festivalens mangfoldighed. Helt naturligt for tre dj’s dominerende både hiphoppen og den elektroniske musik, og de gravede ikke rigtig langt tilbage i historien.

Roskilde Festivalen er altid på vej fremad, og sentimentalt efterslæb blev hurtigt afløst af nye dunkende rytmer. På den måde foregik jubilæet på Den Sorte Skoles præmisser.

Blandt Den Sorte Skoles opfindsomme og elegante mashups var Bikstok Røgsystem på balkanrytmer, Beastie Boys’ ’Watcha want’ i spænd med Becks ’Loser’ og Prodigy tete-a-tete med Underworld.

Få lagt det mix ud
Men Roskilde er ikke kun ild i hofterne og fællesskrål. Den vender sig også indad og har ømme øjeblikke af brændemærkende skønhed.

Og Den Sorte Skole dirigerede det balstyriske publikum over i et blidt lighter-hav med Neil Youngs »hey hey my my – rock and roll can never die« og sendte kuldegysninger ud over folk med Jeff Buckleys ’Hallelujah’.

Selv for en Roskildegrønskoling som mig, der kun har været her halvdelen af de fyrre festivaler, var det imponerende at blive mindet om de mange fantastiske koncertoplevelser i så energisk en koncertform.

De gamle pirater i Den Sorte Skole skulle få lagt det her mix ud i en fart, så alle og enhver ude verden kan få en fornemmelse af, hvilken fantastisk festival Roskilde er.

Annonce
 

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu