Annonce
Roskilde 1. jul. 2009 KL. 18.30

Roskildes urinsky på vej mod Jylland

Det er stegende hedt på Roskilde, og støvskyer af sand, grus, ler og urin breder sig herfra til resten af landet.

Selv om det er ud på eftermiddagen på Roskilde Festival, er der 26 grader i solen og bragende varmt.

Overalt går tørstige og svedende festivalgængere i titusindvis rundt med meget lidt tøj på.

Der er ikke overraskende usædvanligt tørt på Roskilde i år, og festivalfolket hvirvler derfor store støvskyer op i luften, når de bevæger sig mellem telte, badesø og madboder.

Sand, grus, ler, urin
Støvet er en blanding af fine partikler fra sand, grus, ler – og ikke mindst urin fra gæsterne.

I 2006, der også bød på en meget tør og støvet festival, fik fænomenet navnet ‘urinskyen’. Resultatet var, at flere gæster det år gik rundt med tørklæde for munden for at undgå at indånde alt for meget af skidtet.

Det er endnu ikke tilfældet i år, men urinstøvet er åbenbart så omfattende, at det bliver hvirvlet op i luften og båret fra sydvest til nordvest af østenvinden udover det meste af Sjælland.

Støv blæser til Jylland
Faktisk viser DMI’s modeller, at støvet fra Roskilde Festival når så langt væk som Jylland.

Modelkørslen af støvet afslører, at de mest flyvske partikler når hele vejen vest for Storebælt og nupper Samsø med på vejen, fortæller chefkonsulent Jens Havskov Sørensen fra Danmarks Meteorologiske Institut til MetroXpress.

»Men det er i stærkt fortyndet form,« siger Jens Havskov Sørensen, og tilføjer, at der er flere forbehold.

»Det er en model, og vi ved jo ikke præcis, hvor meget støv der hvirvles op. Men jo mere støv, desto større er chancen for, at det bæres langt med vinden,« siger han.

Mere urinstøv i luften
Vejrudsigten for de kommende dage på Roskilde Festival viser, at solen fortsætter med at bade festivalfolket i hedebølgelignende tilstande.

Så der er ikke meget, der tyder på, at urinstøv­mængden bliver mindre end tilfældet er lige nu.

FOKUSAlt om Roskilde

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu